Er der efterhånden noget, som Mario ikke har gjort? Mario Golf, Mario Kart, Mario Tennis… nu mangler vi bare Mario Ishockey, så er listen ved at være komplet. På den anden side, så er spil som dette noget af det Nintendo virkelig er berømte for at lave og det er spil som dette, der gør, at folk enten hader eller elsker Nintendo.
Genfødt Klassiker
Mario Tennis var lidt af en klassiker til Nintendo 64. Ja mange vil måske endda hævde, at det var et af de bedste, hvis ikke det bedste, sportsspil til den konsol, hvis man da ellers kan kalde disse Mario-spil for sportsspil, for de tager nu masser af friheder med hensyn til sporten. Mario Power Tennis er bestemt ikke anderledes, det tager mange friheder, men det er samtidig også suveræn underholdning.
Ved første øjekast vil man blive overrasket over hvor velfungerende et tennisspil Mario Power Tennis egentlig er. Man har forbløffende god kontrol over sin spiller – med en række forskellige muligheder for at slå til bolden, lave forskellige typer af slag og mulighed for at påvirke slagets og tennisboldens retning (kontrollens kompleksitet kan heldigvis varieres alt efter hvor dygtig du selv mener du er).
Spillerens position i forhold til bolden påvirker desuden slagets kraft, så det gælder om at placere sin spiller korrekt før man returnerer bolden. Selv uden en blikkenslager i røde overalls ville Mario Power Tennis faktisk være et forbløffende underholdende spil og selve simulationen af tennis-sporten er gjort så flot, at Mario Power Tennis fungerer bedre end mange andre seriøse tennisspil. Som i andre tennisspil, kan du i Mario Power Tennis vælge imellem en række spillere, hver med deres egne styrker og svagheder (spillerne er alle kendte figurer fra Mario-universet).
Man nu er der jo ikke tale om et almindeligt tennisspil, for det er trods alt et Mario spil fra Nintendo og så ved vi jo alle sammen, at menuen står på gakket humor og masser af action samtidig med man skal spille tennis. For eksempel er alle spillerne i spillet udstyret med to super-moves, hvoraf et generelt set er et defensivt move, mens det andet er mere offensivt (for eksempel et smash eller et spin). Det gør kampene meget actionfyldte og ofte meget intense, at man kan fyre super moves af for at overraske sin modspiller – desværre kræver et supermove, at man skal sidde og se en lille cut-scene hver gang man anvender det, så det kan blive trættende i længden.
Men de gakkede indfald stopper naturligvis ikke der – supermoves er kun en meget lille del af alle de små elementer og gimmicks, der gør Mario Power Tennis til en utrolig underholdende og anderledes tennisoplevelse. Det er især de specielle tema-baner, man fra tid til anden spiller på, der giver spillet et meget anderledes og særpræget feel. Banerne har hver især et tema, f.eks. Luigi´s Mansion, der får indflydelse på banen og ikke mindst på kampen. På Luigi´s Mansion banen dukker der pludselig spøgelser, der kan få spillerne til at falde, op på banen – hvis man da ikke rammer bestemte ting på banen, der tænder lyset og derved holder spøgelserne væk. Andre baner har en række andre gimmicks, som bevægeligt underlag eller et gulv, der vokser eller krymper efterhånden som tennisbolden rammer bestemte ting på banen. Spillets varierede baner giver masser af tempo og variation i spillet, selvom nogle af banerne har en tendens til at gøre kampene utroligt svære, fordi deres gimmicks kommer til at dominere tenniskampen for meget. Bliver man for træt af de specielle underlag kan man naturligvis spille på mere traditionelle tennisbaner, hvilket man gør på flere af Mario Power Tennis mere “normale” spilmodes.
Som i de fleste andre spil fra Nintendo, er der naturligvis også blevet plads til en masse “pjat”, hvilket er små tennis-lege eller tennis-minispil (i mangel på et bedre ord). Der er små konkurrencer hvor du skal returnere bolde eller ramme et præcist område på modstanderens banehalvdel og der er sågar også et spil, hvor du skal holde “fjender” i skak ved at ramme dem med din tennisbold. Der er god variation imellem minispillene og lange de fleste af dem er ganske underholdende. Det er godt nok ikke det mest attraktive ved spillet, men de er en rar lille bonus at få med og de fungerer som en glimrende afveksling (eller måske endda som træning).
Har man mange venner er Mario Power Tennis nok et af de bedste spil man kan anskaffe sig, for samtlige modes i spillet og alle spillets minispil kan spilles i multiplayer. Helt op til fire spillere kan deltage i galskaben på tennisbanen og det kræver nok ikke mange brikker, at regne ud, at det er fantastisk underholdende, at spille Mario Power Tennis med tre medspillere. Det er meget typisk Nintendo, at satse på multiplayer-delen af deres spil og denne gang har de ramt lige i plet med et utroligt underholdende og meget varieret multiplayer-spil.
Visuelt er stilen i Mario Power Tennis meget lig andre Nintendo spil, i hvert fald når det kommer til farverne og den ekstreme grad af nuttethed. Grafikken og animationerne som sådan er fantastisk flotte og måske noget af det bedste vi har set i et Mario spil nogensinde. Farverne er meget skarpe og omgivelserne meget naivistiske, men de er mere eller mindre taget fra andre Nintendo spil og det giver en sammenblandet visuel stil, der passer godt til de meget ekstreme tenniskampe. Generelt er Mario Power Tennis et flot spil, hvis man ellers kan lide den meget specielle visuelle stil, som Nintendo er både berømt og berygtet for. Lydsporet er måske det mest kedelige ved spillet, for det består primært af en række støn og grynt fra spillerne samt noget meget enerverende baggrundsmusik, som man sikkert også kunne beskrive som “typisk Nintendo” (det vil sige glad og over-frisk musik af den slags som seriøse Pc spillere elsker at hade).
Med Mario Power Tennis har Nintendo begået endnu en geni-streg med Mario i hovedrollen. Det er ikke et spil, der vil tiltale alle mennesker, men har man bare den mindste interesse i tennis eller er man bare glad for disse “typiske Nintendo” oplevelser, så kan man simpelthen ikke gå galt i byen med Mario Power Tennis, der er alt det Mario Tennis var plus en masse mere. Der kommer godt nok ikke mange spil fra Nintnedo, men så længe dem der kommer, er af denne kvalitet, vil I ikke høre mig klage.





