Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Hvis man spørger en dreng i 1. klasse hvad han helst vil være, når han bliver stor, siger han sikkert "brandmand" eller "pilot"... men det er udelukkende fordi han endnu ikke ved hvem Hugh Hefner er. Det gør vi og hvis der er noget vi gerne vil være, når vi bliver voksne, så er det "The Hef" (eller brandmænd, naturligvis).

Man gjorde en anmelder fortræd

Man har løget har man... man har løget til mit åbne ansigt. Jeg forventede helt ærligt en masse lir på drengen. Lidt spas på sengekanten om I forstår - gerne i nærbilleder og den slags. Et spil med fremtrædende Playboy logo på forsiden og et løfte om at man kan spille Hugh Hefner burde da indikere, at der foregår noget hardcore mellem lagnerne i Playboy The Mansion, ikke? Jeg har altid troet at Hugh Hefner havde et interessant liv - at han opførte sig som en præmieavlstyr på viagra. Hvorfor skulle han ellers omgive sig med en hær blondiner, hvis fineste egenskaber lader til at være evnen til at klemme sig ned i det mindste undertøj på markedet samtidig med at de kan suge galvaniseringen af et trailertræk? Men nej... Hugh Hefner, Hugh Hefners Playboy Mansion og spillet baseret derpå, viser sig at være en temmelig ensformig affære, der bestemt ikke lever op til min forestilling om det vilde playboy-liv.

Kort fortalt er du Hugh Hefner, hvilket under normale omstændigheder nok ville være garanti for et aktivt sexliv. Men i Playboy The Mansion, som man enten kan spille i en sandbox eller en missions-baseret campaignmode, skal Hugh Hefner ikke fordrive tiden med at bestige sin blonde bunny-hær (jo det skal han også, men det bliver hurtigt kedeligt), men derimod udbygge sin Playboy Mansion og udgive sit månedlige blad Playboy. Det hele ender med at føles som en form for The Sims Playboy, hvor man skal udøve Hughs indflydelse på gæster og personale i The Playboy Mansion. I spillets Campaign mode åbner man langsomt op for flere og flere områder i huset ved at blive venner med nogle prominente gæster, mens man i sandbox mode kan more sig med hele huset som det passer en, dog uden at have nogle mål at arbejde imod.

Som man kender det fra The Sims er interaktion imellem personerne også i højsædet i Playboy. Ja som Hugh kan du godt nok bedække en bunny eller to, men for det meste går du rundt og snakker med folk, der er dukket op til dine berømte Playboy fester. For at udgive et nyt Playboy blad skal du nemlig sikre indholdet - du skal blandt andet sikre et covershot, artikler, interviews og så videre. Der er naturligvis også plads til et par fotoserier med nogle af tøserne. For at "samle" disse ting skal du snakke med de vigtige personer, der er på besøg i din Mansion - bliver du venner med dem kan du lokke en artikel eller et interview ud af dem. Er det en af dine bunnies, kan du bruge hende til en fotoserie eller måske endda forsiden af næste nummer. Bare rolig tøsebørn... det er kunst og vi læser kun den slags blade for artiklernes skyld.

Når man laver og sælger blade tjener man naturligvis penge og de kan bruges på personale, som Playboy Bunnies eller på nyt udstyr til din Mansion. Det er for det meste bare spild af penge at investere i nye ting til huset, for de betyder tilsyneladende ikke ret meget, selvom der er masser af ting at vælge imellem. Den virkelige udfordring i spillet er naturligvis, at få sat et blad sammen, som folk gider læse - alt det andet med at udbygge huser og bolle (ja... jeg skrev bolle) bunnies, bliver nemlig lynhurtigt kedeligt. Man skal holde øje med hvad det er læserne vil have og så sikre at artikler og lignende i bladet handler om de emner, der p.t. interesserer din kundegruppe, for de læser tilsyneladende også artiklerne i pornoblade. Det er desværre temmelig let og hurtigt overstået.

The Sims delen af Playboy, hvor man går rundt mellem sine gæster (er man meget berømt og sælger mange blade kommer der finere og finere gæster - musikere, sportsstjerner og lignende), er desværre ikke voldsomt underholdende. Gæsterne har nogle basale behov de skal have dækket, som du skal sikre de kan få dækket i dit hus. Derefter er det bare om at skrue charmen på og snakke med dem fra en side af for at forbedre deres forhold til dig - enten deres forretningsmæssige forhold, deres følelsesmæssige forhold eller deres venskabelige forhold. Det er simplere end i The Sims, hvilket måske er grunden til at det hurtigt kommer til at virke en smule ensformigt.

Faktisk kommer Playboy The Mansion som sådan hurtigt til at virke ensformigt. Pigerne man kan tage billeder af i frækt undertøj ligner hinanden, og det er altså også begrænset hvor megen underholdning man kan få ud af at dyrke virtuel gnidret samleje eller glo på næsten ens kvinder i "frænt" undertøj. Det kommer hurtigt til at virke som en flad oplevelse og forventede man det store pirrende erotiske orgie, vil man blive uopretteligt skuffet.

Visuelt er The Mansion egentlig ganske nydeligt - på en The Sims-agtig måde. Forvent ikke at få presset erotiske scener og billeder op i fjæset mens du spiller, for det sker simpelthen ikke. Men du kan nyde de farverige og veldesignede omgivelser og presser man hovedet helt op til fjernsynet og kniber øjnene sammen, mens der er en Playboy Bunny på skærmen, kan man være heldig at se noget, der med lidt god vilje ligner en brystvorte... har jeg hørt. Lydsporet er temmelig ensformigt, men ikke desto mindre så passer det godt til den løsslupne stemning, som spillet nu engang har.

På bundlinjen er det svært ikke at være skuffet over Playboy The Mansion. Konceptet i sig selv er slet ikke dumt, men en kombination af elendig kontrol, tåbelige AI bugs og et gameplay, der simpelthen ikke er underholdende i længden, knækker filmen for den gode Hugh Hefner. Så med mindre du virkelig godt kunne tænke dig en version af The Sims, tilsat lidt lir, så er der vist ingen grund til at slagte sparegrisen i denne omgang.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).