Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Skal jeg være helt ærlig, så havde jeg svært ved at se det rigtig smarte i Donkey Konga. Spillet som sådan var da meget sjovt, men det virkede mest af alt som en teknisk gimmick, som man ville blive træt af få dage, efter man havde smidt sine surt opsparede skillinger hos spilforhandleren. Heldigvis følger Nintendo op på Donkey Konga med Jungle Beat, der har et mere solidt fundament.

Actionplatformer, der klapper

Mens Donkey konga var et musikspil, hvor man skulle spille på bongotrommer til musik, så er Jungle Beat et regulært platformspil med en række actionsekvenser. Spillet i sig selv er rystende simpelt og det ville da også være en tam oplevelse, hvis det ikke var fordi man styrer spillet ved hjælp af sine Nintendo Bongo Controller (som sælges i sæt med Jungle Beat eller Donkey Konga).

Donkey Kong (den slipsebærende gorilla, som de fleste Nintendo-fans sikkert kender) skal have hjælp til at gennemføre en række baner, primært i en jungle. Det kan for eksempel være klassiske 2D platforms baner, hvor Donkey Kong bevæger sig fra venstre mod højre (eller rider på et dyr, der bevæger sig hurtigt fra venstre mod højre) på skærmen. For at få Donkey Kong til at gå mod venstre trommer man på den venstre tromme og skal han til højre... ja så skal man tromme på den højre. Det er relativt simpelt og det skulle være til at forstå for de fleste, selvom man lige skal vænne sig til at man nogle gange skal tromme langsomt og andre gange meget hurtigt, alt efter hvor hurtigt man vil have Donkey Kong til at bevæge sig. Det bliver dog ekstra "kompliceret", når man skal til at udføre mere avancerede bevægelser. Slår man samtidig på begge trommer hopper Donkey Kong og hvis man klapper (der sidder en mikrofon mellem trommerne der opfatter klappet) slår han ud efter fjender eller foretager sig en anden aktivitet alt efter hvor han er, f.eks. kan han samle ting op på den måde.

Banerne svinger meget i opbygning og stil, men dog altid med samme mere eller mindre basale kontrol. Om Donkey Kong rider på ryggen af en kæmpe vædder-dims, svømmer under vandet, surfer på ryggen af en spækhugger eller svæver ved hjælp af en fugl, skal du slå på trommen for at få ham til at bevæge sig. Banerne afbrydes fra tid til anden af en regulær boss-kamp, hvor man, som i de fleste andre platformere, skal finde fjendens svaghed før man kan besejre ham.

Jungle Beat havde været en skræmmende tam oplevelse, hvis det ikke havde været for den meget specielle controller. Selv simple småting som at hoppe over fjender eller samle bananer op på banerne bliver pludseligt udfordrende og sjovt, fordi man skal sidde og hamre løs på en tromme imens man gør det. Det giver spillet en betydeligt bedre levetid end sin forgænger, at der er tale om fortløbende baner og at disse tilmed veksler i stil og sværhedsgrad gør bestemt ikke levetiden nogen skade.

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om at Jungle Beat primært er et spil for børn, men i modsætning til Donkey Konga, så er det også et spil, som voksne (og barnlige spilanmeldere) kan have det sjovt med i perioder. Den velfungerende tromme-kontrol betyder, at børn meget let kan gå til spillet og intet i spillet er så kompliceret at de små poder bliver sat af.

Grafisk er Jungle Beat ret typisk Nintendo - masser af klare og skarpe farver, flotte jungle inspirerede omgivelser, der dog har en tendens til at være en smule simple og nogle ret fantasifulde bossmonstre, der fra tid til anden desværre ligner hinanden. Spillet er ikke direkte smukt eller teknisk imponerende, men grafikken er nydelig og stilen holdes hele vejen igennem spillet. Er man vild med andre af Nintendos platformere, vil den grafiske stil med sikkerhed være en man værdsætter. Lydsiden af spillet er naturligvis domineret af bongotrommerne og klapperiet - men der er da blevet plads til de typiske Nintendo "pling" lydeffekter, som man så ofte oplevet i platformspil.

Hvis man allerede har købt Donkey Konga og er gået lidt død i spillet, så kan man roligt investere i Jungle Beat, der er et friskt pust af nyt liv til bongotrommerne. Syntes man derimod at konceptet var tåbeligt til at begynde med, er der dog ikke rigtig noget i Jungle Beat, der kan ændre på den holdning. På bundlinjen virker Jungle Beat, som et bedre designet spil og et mere velovervejet produkt end forgængeren - det i sig selv er måske grund nok til at investere i spillet, hvis man er en ægte Nintendo-fan.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).