De fleste børn og unge er sikkert klar over, at A Series of Unfortunate Events er filmen med Jim Carrey, der for øjeblikket hærger de danske biografer. Når sådan en film kommer, så skal vi naturligvis også belønnes med et tilhørende spil af en slags og den slags har desværre en tendens til at være lidt for serieproducerede.
Lemony hvem?
A Series of Unfortunate Events er et temmelig typisk børnespil, der deler en række gameplay elementer med de første Harry Potter spil. De tre Baudelaire børn mister deres forældre i en brand (det sker jo at tingene smutter engang imellem) og må derfor flytte ind sammen med deres mystiske skuespiller onkel, Grev Olaf, hvis eneste rigtige dagsorden er at få fingre i Baudelaire familieformuen. Måske ikke den typiske start på et børnespil, men Baudelaire børnene kunne tilsyneladende ikke lide deres forældre, for de lader i hvert fald ikke til at være tynget af sorg. Desuden lader de til at have temmelig godt styr på Olaf og hans håndlangere, takket være deres specielle egenskaber og deres evne til at samarbejde.
I Olaf´s enorme hus skal man løse en række opgaver – nærmere bestemt skal man igennem 16 “action pakkede” (det står der på kassen) missioner. Disse involverer gerne at man skal udforske huset, banke en eller anden form for fjender, skubbe med kasser, samle ting og ja… det er sådan set det. Spillets action består i at man kan samle forskellige ting, så man kan opfinde smarte dimser, som regel en eller anden form for våben. For eksempel en boksehanske-dims, man kan banke rotter med eller en tomat-kanon, der kan dræbe edderkopper, men der er også andre opfindelser, der kan hjælpe dig med at nå nye områder. Fjenderne er ubeskriveligt ensformige og der er desværre horder af dem i huset, så man skal ikke forvente den store variation på det område.
Spillet forsøger at skabe lidt variation og liv ved at inkludere alle tre børn i spillet – med hver deres specielle færdigheder og egenskaber. Det er der i princippet ikke noget nyt i, men da det i spillet læner sig lidt op af filmen, fungerer det godt til at skabe den rigtige A Series of Unfortunate Events-stemning. Har man set filmen eller har man læst bøgerne vil man kunne nikke genkendende til en masse ting i spillet og stemningen er desuden helt rigtig og kraftigt inspireret af filmen. Det vil måske ikke sige så meget, hvis man er voksen eller hvis man ikke kender film eller bøger, men for børn, der har set filmene, vil den korrekte gengivelse i spillet af personer og omgivelser fra filmen, være et af spillets store styrker.
Når det så er sagt, så er det svært ikke at blive lidt skuffet over spillets mangler. Gameplayet er det samme om og om igen – hvis man ikke banker monstre, så er man sikkert ved at klare et eller andet form for simpelt hoppe-puzzle. Ofte er eneste variation omgivelserne og det våben man har opfundet til at dræbe næste horde af ensformige fjender med. Denne trummerum afbrydes af en boss-kamp i ny og næ, men de er naturligvis relativt lette, taget i betragtning, at vi snakker om et spil til børn. Der er enkelte puzzles, hvor man skal samle de ting, som man har fundet til en eller anden smart opfindelse, men også her løber spillet ind i et alt for ensformigt gameplay, og da man ikke kan samle andre ting op end dem man skal bruge til opfindelsen er disse puzzles også rystende lette. Der mangler simpelthen noget variation i længden, så med mindre man er stor fan af filmen, så er det nok tvivlsomt, at man bliver ved med at spille spillet til den bitre ende.
Visuelt skal spillet dog have ros. Især fordi figurerne i spillet ligner dem fra filmen og fordi de er ganske velanimeret. Desuden så fanger de dystre omgivelser stemningen fra filmen ganske godt. Når det er sagt, så er der altså nogle af omgivelserne, der er en smule ensformige og kedelige, men det er nok tvivlsom, at det vil genere de unge spillere, der er A Series of Unfortunate Events målgruppe. Stemmeskuespillet leveres af Jim Carrey, Liam Aiken, Emily Browning og Tim Curry, der alle (på nær Tim Curry) medvirker i filmen. Tim Curry, der tidligere har indlæst bøgerne på lydbånd, er oplæseren i spillet og han gør det faktisk ganske godt. Sjovt nok er jeg ikke helt vild med de andre stemmer, selvom de leveres af de samme skuespillere, som spiller figurerne i filmen, for det lyder simpelthen ikke som om de har levet sig ind i rollerne i spillet og der gør dem lidt overfladiske. Men i det mindste, så lyder figurerne som de gør i filmen.
På bundlinjen er A Series of Unfortunate Events et temmelig typisk børnespil baseret på en film. Det har en del tilfælles med det første Harry Potter spil – især i opbygning og gameplay, så har man spillet det, så ved man hvad man går ind til. Spillet vil med sikkerhed blive modtaget med kyshånd af børn, der har set og nydt filmen, mens stort set alle andre nok skal tænke sig om en gang eller to før de kaster sig ud i de store Lemony Snicket-investeringer til vinterferien.



