Pathway to Glory

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Det er snart ved at være en vane, at jeg kan begynde anmeldelser med at skrive: "her er endnu et spil jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve til en håndholdt konsol". Pathway to Glory er noget så særpræget, som et taktisk og trækbaseret spil om Anden Verdenskrig... til en håndholdt konsol. Ja værsgo at skylle!

Pathway to Multiplayer

Jeg vil gerne slå fast med det samme, at Pathway to Glory nok er det bedste og mest originale spil vi har set til N-Gage til dato. Det virker måske lidt skræmmende, taget konsollens alder i betragtning. Spillet er en fantastisk størrelse, der er meget dybere og omfattende end de fleste andre håndholdte spil har tendens til at være. Dertil kommer at spillet virker voksent - ikke noget med fede blikkenslagere i røde overalls her, nej her snakker vi krig, død og ødelæggelse - præcis som vi kan lide det i spil.

Som amerikansk soldat skal du, sammen med dit hold af soldater, udføre en række forskellige missioner under Anden Verdenskrig. Efter du har modtaget din mission får du mulighed for at sammensætte det hold af soldater, som du vil have med på din militære skovtur. Hver soldat har en række stats og en klasse (f.eks. radiomand, snigskytte, læge og så videre). De forskellige stats beskriver soldatens færdigheder, mens klassen afgør hans udstyr og bevæbning (som du dog kan modificere en smule før missionen starter). Derefter er det direkte til krigshelvede for at slå tyskere ihjel. Det skulle jo være til at forstå.

Missionernes mål varierer kraftigt, men når det kommer til stykket handler det stort set altid om at dræbe alle fjenderne og nå frem til et bestemt punkt (der gerne befinder sig i det fjerneste hjørne af kortet). Dette gøres ved at man flytter alle sine soldater, indtil de ikke har flere action points, hvorefter man slutter sit træk og lader fjenden tage et træk. Det koster også actionpoints at skyde - jo flere actionpoints man bruger, jo mere præcist bliver skuddet. Det burde være klart for enhver, der har spillet denne slags taktiske trækbaserede spil før. Dertil kommer, at du kan bede dine soldater knæle eller smide sig. Dette sænker chancen for at fjender kan ramme dem og det hæver dine egne troppers træfsikkerhed - eneste lille problem er, at de bevæger sig meget langsommere i disse positioner. Så taktikken er ret klar: man rejser sig og spæner videre til næste dækning, hvor man smider sig. Det virker glimrende og giver den helt rigtige fornemmelse af en taktisk fremrykning.

Udover bunken af historiske håndvåben, kan dine tropper også anvende jeeps, der giver muligheden for at komme hurtigt rundt på kortet, eller kampvogne, der godt nok ikke er voldsomt hurtige, men til gengæld leverer betydelig ildkraft. Skulle dine soldater være så heldige, at overleve en mission, bliver de gradvist bedre og bedre, som i et rollespil, hvorfor det nok er en god ide ikke, at klatte dem væk til højre og venstre - det er dog lettere sagt end gjort, for spillet er svært - meget svært og en riffelkugle er som regel nok til at sætte en stopper for fjenderne eller dine tropper.

Det lyder alt sammen mægtigt fedt, men det bliver bedre endnu. Pathway to Glory kan nemlig spilles mod andre spillere via Bluetooth eller online (som kræver, at du gider registrere dig i Nokia´s N-Gage Arena). Begge dele fingerere udmærket, men det er dog Bluetooth-multiplayer der er det mest smertefrie.

Den tekniske side af Pathway to Glory er forbløffende. Det er uden sammenligning det mest teknisk komplicerede spil nogensinde lavet til en håndholdt konsol... ja det er store ord, men det passer! Kortene kampene foregår på er enorme og meget detaljerede miljøer, med små idylliske landsbyer eller udbombede kampzoner og masser af træer, buske, huse, skyttegrave og andet godt, der kan bruges til at søge dækning bag (eller i for den sags skyld). Dertil kommer fantastisk flotte introvideoer, komplet med episk militærmusik og et langt intro-speak. Kombiner det fantastiske lydspor og den overvældende grafik med at spillet endelig udnytter N-Gage konsollens muligheder for at spille multiplayer trådløst og man sidder tilbage med lidt af en vinder.

Skal man klage over noget, udover et til tider ustabilt N-Gage Arena, så må det være kontrollen. Pathway to Glory er et spil, der ville vinde en masse af at blive spillet med en mus - men det er jo lidt besværligt at have en mus koblet til sin mobiltelefon. Det største problem er faktisk at komme til at vælge sine soldater, hvis de sidder tæt på hinanden eller sidder og gemmer sig under noget, f.eks. et træ. Det er naturligvis noget træning kan afhjælpe en hel del, men det er stadig en evig kilde til frustration.

På bundlinjen er der slet ikke noget at snakke om. Har du en N-Gage, skal du også have Pathway to Glory - hvis du ikke ejer det, er det som at eje en GameBoy uden at have et Zelda spil... det giver ingen mening. Pathway to Glory er underholdende, teknisk imponerende og et af de første spil, der virkelig viser hvilke fantastiske multiplayer muligheder der gemmer sig i N-Gage konsollen. Det var bare en skam, at vi skulle vente så længe på at se disse muligheder anvende i praksis.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).