Strategispillere verden over har ventet i længsel på Rome Total War – efterfølgeren til det meget populære Medieval Total War. Denne gang har udviklerne hos The Creative Assembly kastet sig over de gamle romere, hvilket har vist sig at være en knaldgod ide, for der er generelt for få strategispil, der foregår i den periode.
Har du allerede spillet Shogun eller Medieval spillene, så ved du hvad du kan forvente af Rome Total War – et solidt trækbaseret strategispil, der fungerer på to niveauer, nemlig et overordnet strategisk niveau og et taktisk niveau, hvor du selv skal lede dine tropper på slagmarken. Det strategiske system var ret banalt i Medieval, hvor man var begrænset til at bygge nye installationer, som f.eks. barakker og fæstninger, i sine provinser og flytte rundt på sine hære, der kun kunne rykkes fra provins til provins. Det er netop på det strategiske område, at Rome Total War sætter ind med markante forbedringer, hvilket samtidig betyder, at de taktiske kampe må se sig forbigået, når det kommer til de store omvæltninger i design og gameplay.
I familiens skød
Udover muligheden for multiplayer spil og de såkaldte historiske slag, har spillet en central kampagne, hvor man kan spille som Gallerne, Kartago eller en af tre forskellige romerske familier. Man kan ikke bare spille som Rom, da romerne i Rome Total War er opdelt i tre “huse” (dvs. familier), der alle er underlagt den centrale stat Rom. Familierne var vigtige i Medieval, men i Rome Total War er de absolut i centrum. Kvinder er ikke aktive i Rome, som de var i Medieval, så de er henvist til en plads som fødemaskiner. Drengebørn er derimod meget vigtige, for det er dem der vokser op og bliver til dine generaler. Som i Medieval er dine familiemedlemmer specielle enheder, som du kan sende med hære i krig, men det er faktisk ikke længere deres vigtigste funktion. Når man indtager en provins, hvilket gøres ved at angribe og indtage den eneste by i provinsen, kan man overtage denne og begynde at producere tropper i provinsen… hvis man ellers har en guvernør i byen. Har man ikke et familiemedlem, som guvernør i provinsen, kan man ikke selv bestemme helt præcist hvad der produceres i byen. Man kan målrette byens produktion til at være kulturel, økonomisk eller militær, hvis man ikke har en guvernør, men man kan ikke selv bestemme hvilke typer af enheder byen spytter ud. Det er derfor blevet en væsentlig del af spillets strategi, at have guvernører placeret i provinser, der er nøgleområder for offensive eller defensive operationer, så man kan støtte sine felthære maksimalt.
Nu hvor vi snakker om hære
Som i Medieval samler man i Rome Total War hære af en række tidstypiske enheder. Der er ikke så mange forskellige enheder i Rome, som der var i Medieval, men til gengæld har hver nation sine egne unikke typer af tropper. Der er de tætte geledder af den græske falanks, der er de tunge fodfolk fra Kartago, krigselefanter, stridsvogne, malede horder af barbarkrigere og tætte geledder af romerske legionærer. Især romerne er interessante at spille, for spillet starter før Gaius Marius´s militære reformer, så som romer får man lov til først at have hære sammensat af Triarii, Principes, Hastati og Velites og efter Marius´s militære reform, kan man så skabe de legioner af romerske kohorter, som de fleste sikkert forbinder med romerriget, støttet af en række forskellige auxilliaries. Hære sammensættes som man kender det fra Medieval, nemlig ved at man bygger enheder i de forskellige proviser og samler dem til en enkelt styrke – dog med den meget vigtige forskel, at hære ikke længere bevæger sig fra provins til provins. Som i Chariots of War og Legion, kan hærene i Rome Total War bevæge sig rundt i provinserne. De hopper altså ikke en hel provins af gangen, men må pænt marchere langs vejene imellem provinserne eller gå i terrænet for at nå frem til ufremkommelige grænseområder. Det betyder, at mange nationer kan have hære i den samme provins samtidig – det kommer først til kamp, når to af hærene går ind i hinanden. Det betyder også, at der pludselig er en betydelig mængde strategi med i spillet i modsætning til foregående spil – det kan nu betale sig at udskille mindre styrker til at blokere vigtige bjergpas eller broer over floder. Da hære kan bygge fæstninger i terrænet, kan man let forskanse et område, f.eks. ved at bygge fæstninger i alle bjergpas, der leder ind til Norditalien.
Kort og godt: Smukt
Kortet som spillet foregår på er kort og godt smukt: terrænet er i en form for 3D så høje bjergkæder skyder op af kortet, mens tætte skove forhindrer militære operationer i områder som Germanien. Som i Civilization kan man på kortet se hvor der er ressourcer, som de enkelte provinser kan udvinde eller handle med. Handelsruter vises på kortet i form af små karavaner, der kører på vejene eller små handelsskibe, der sejler mellem byernes havne – det giver kortet liv og er en let og hurtig måde at finde de vigtigste handelscentre på. I modsætning til tidligere spil har man ikke total handlefrihed i Rome – i hvert fald ikke som Romer. Rom og senatet giver dig nemlig missioner – hvilket kunne være at indtage bestemte provinser, blokere havne eller oprette diplomatiske forbindelser med andre nationer. Klarer du dem indenfor det tilladte antal træk belønnes du, men fejler du missionen vil senatet miste tiltro til dig. Faktisk er Senatet en vigtig del af det at spille romer. Dine familiemedlemmer kan besidder forskellige vigtige poster i senatet, der giver dem betydelige fordele, samtidig med at senatet altid er klar med en diplomatisk vurdering af andre nationer. Diplomati spiller naturligvis en vigtig rolle i Rome Total War, især fordi spillet har fået et glimrende diplomatisk interface, hvor man kan stille krav, fremsætte tilbud eller modificere de tilbud andre nationer giver dig. Fra samme menu, som du bruger til diplomati og til at kommunikere med senatet kan du få lov til at studere din egen fraktion og vigtigst af alt dit stamtræ. Det manglede virkelig i Medieval, men nu er det så kommet med: et komplet stamtræ, der viser hvordan din fraktions ledelse er sat sammen, hvem der p.t. leder den og hvem der er arving til tronen.
På slagmarken
De taktiske kampe fungerer stort set som du kan huske dem fra Medieval Total War. De er naturligvis blevet smukkere og så anvender man selvfølgelig enhederne anderledes – der er trods alt over 1.000 år imellem de to spil. Nogle enheder har specielle egenskaber, såsom at kunne skyde med brændende pile eller legionærer, der kan danne specielle formationer, såsom Testudo (“skildpadden”), kendt fra Asterix. Det giver naturligvis nye taktiske muligheder, ligesom det skaber nye udfordringer at kæmpe mod romerne, da de stort set alle sammen er udstyret med kastespyd, hvorfor de gerne når at uddele en del tæsk, før man overhovedet kommer i nærkamp med dem. Der hvor de taktiske kampe virkelig skiller sig ud, er når det kommer til kamp om provinsernes byer. Har byen fået bygget en bymur skal byen bejleres i en række træk før den overgiver sig, eller også kan man tage byen med storm… det er der i princippet ikke noget nyt i, for det kunne man også i Medieval. Det er måden hvorpå dette gøres der er ny. I trækkene før man stormer, kan man bygge belejringsudstyr som stormstiger, angrebstårne, belejringsartilleri (f.eks. en trebuchet) og rambukke. Når man så spiller slaget skal man anvende disse til enten at slå byporten eller vægge ned, hvorefter kampen fortsætter igennem byens gader. Er byen så stor, at den har en stenmur, kan du ende med at dine tropper skal storme muren ved hjælp af angrebstårne og kæmpe ovenpå borgmuren. Du kan naturligvis også ende i den modtagende ende af en belejring, hvor du så skal deployere dine styrker indenfor byens mure og gøre klar til at afvise et stormangreb.
De små ting
Udover de store forbedringer, nævnt ovenfor, så er der sket masser af småting og der er sket en generel finpudsning af gameplayet siden Medieval Total War. AI´en er blevet bedre, især på slagmarken, hvor computeren ofte forsøger at flankere dig med sit tunge rytteri. Det er også en dejlig forbedring, at man nu præcist kan se hvilke troppetyper, der er bedst, idet man nu kan se enhedernes stats og derved se hvem der er bedst i f.eks. nærkamp. Af andre forbedringer kan nævnes AI kontrol over dine forstærkninger på slagmarken, så du ikke behøves at vente på at miste enheder før du kan kalde flere ind i kampen.
Grafisk opdatering
Naturligvis har spillet også fået en grafisk overhaling. Jeg har allerede nævnt at kortet er smukt at se på med masser af detaljer og varierende terræn. Da hvert træk består af to årstider, skifter kortet mellem frodige grønne marker og et snedækket landskab… og ja, der er faktisk nogle tropper, der er bedre end andre til at slås om vinteren, så det har skam en effekt. Men det er nu slagene i 3D med tusinder af små animerede soldater, der vinder prisen for det mest spektakulære i Rome Total War. Animationerne af de enkelte soldater er blevet meget bedre og der er i det hele taget kommet mange flere detaljer og liv på slagmarken. Slagene er blevet mere interessante at følge, især når der kæmpes om fæstninger og byer – men det kræver naturligvis også, at man har en Pc der kan følge med når der skal vises de helt store kampscener.
Et must-have
Kunne man lide Medieval Total War og er man generelt glad for strategispil, så er der slet ikke mere at diskutere – Rome Total War er et af de bedste, hvis ikke det bedste, strategispil udgivet meget meget længe. Det er uden sammenligning det bedste spil om romertiden og det er betydeligt dybere og mere detaljeret end sine forgængere. Der er faktisk ikke ret meget negativt at sige om Rome Total War, hvorfor du nu skal rejse dig op og løbe ned til din spilforhandler for at købe spillet… det kan kun gå for langsomt.
Loading ...
