Hugo: Cannon Cruise

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Så er Hugo tilbage.. igen.. igen...igen. Denne gang gælder det vilde sørøverløjer til vands og der er masser af skumsprøjt og skatte i ITE's nyeste eventyr med en af Danmarks allerældste computerspil-figurer. Kan Hugo stå distancen, eller hører han hjemme i genbrugspladsens container for udslidte 8-bit eksistenser?

Ja, du gættede det, endnu engang er det den gamle heks Afskylia, som er på spil. Introsekvensen starter med, at den gamle tysklærer-klon læser op af profetierne omkring Prinsesse Iduna og dennes ældgamle forheksede æbletræ. Træet skulle, ifølge legenden, kaste et enkelt æble af sig for hvert 1000 år (vi antager at Iduna døde af sult, i hvert fald hvis hun prøvede at ernære sig ved æbleplantage-drift) og i år er det omsider tid til at høste det famøse æble. Æblet er ikke alene længe om at vokse frem, det er også specielt på den måde, at den der spiser af det, får tildelt tre ønsker. Hvis man hedder Afskylia er ens hedeste ønske naturligvis hverken rigdomme, godt helbred eller skattely, men naturligvis undergang for alle vores kære trolde i Triggy-skoven. For at få fat i æblet, skal man hæve en række statuer af Idunas søstre, op fra havets bund. I jagten på statuerne, og ultimativt æblet, allierer Afskylia sig derfor med en bunke obskure venner såsom vikinger, sørøvere og andet godtfolk.

Hugo ohøj

Her skifter introfortællingen så over til kære Hugo, der jo som bekendt for længst er blevet skaffedyr for Hugoline og deres afkom, Rit, Rat og Rut. Sidstnævnte sender Hugo til havs efter to ballonfisk og så starter løjerne. Efter en rask tutorial rundt i fjorden, støder Hugo på de første fjender og inden længe flyver kanonkuglerne om ørerne på ham. Generelt er Cannon Cruise et ret nydeligt spil. ITE anvender det udmærkede Renderware værktøj, som danner grundlag for et bjerg af PlayStation 2 titler og resultatet er nydeligt at se på - hverken mere eller mindre. Grafikken flyder som den skal, hvis man skal bruge et vandet udtryk og figurer såvel som omgivelser er præcist så nuttede som de bør være i et Hugospil. Især kan jeg godt lide introsekvensen. Stik mod traditionerne er det ikke en 3D video, men i stedet en række tegneserieagtige små billeder, alle meget nydelige og veludførte. Det er dejligt anderledes, på den fede måde. Smukt. Selvfølgelig er såvel menutekster som dialog i spillet på dansk. Herligt og med til at sikre at de yngre spillere kan være med.

Nævenyttig navigatør

Hugos komiske bifigur i dette spil, hedder Fernando. Han er en plaprende fugl som i starten kommer med gode råd, men som fantastisk hurtigt bliver trættende og ensformig at høre på. Lidt ærgerligt, men ikke decideret ødelæggende for spillet. Tutorialen er grundig og god, så heller ikke denne gang er der fare for at manualen skal bruges til andet end bordskåner - sådan skal det være. Dog er der styringsmæssige besværligheder, især når det gælder kontrollen af kanonen på fordækket. Man styrer båden med det ene analoge joystick og kanonen med det andet stick. Traditionelt og lige til, dog kræver det lidt en del øvelse at styre begge dele effektivt på samme tid, når det går hedt til - men sådan er det i mange spil. Øvelse gør mester. Desværre er måden hvorpå sigtekornet låser sig fast på fjenden, ikke specielt intelligent. Ofte befinder de fjendtlige fartøjer sig i en forholdsvis tæt sværm og her er det vigtigt at kunne pille dem ned én efter én, på nogenlunde betryggende afstand. Det er langtfra let, især ikke da sigtekornets effektivitet afhænger af at man sætter kameraet i "sigte-mode". Her bliver det ekstra vanskeligt at styre skibet, dvs. man farer let vild og havner pludselig i krydsild inde mellem fjendens skibe.

Udødelige Hugo

Hugo må betegnes som en af spilbranchens næsten udødelige figurer og heldigvis gælder det samme også Hugos skib. Der skal (i hvert fald på de første mange baner) ufatteligt mange træffere til før Hugo bukker under og det flyder med rigeligt "skibs-medicin" fra blandt andet de skibe man har sunket. Det betyder i praksis, at man langt hen ad vejen sagtens kan pløje ind i fjendemængden og plaffe løs. Ammunition er der også rigeligt af. Alt dette tilsammen gør at spillet er ret eftergivende overfor yngre spillere og det er et stort plus. For os andre mavesure og mere perfektionistiske spillere, kræver det lidt tilvænning at acceptere de mange skud for boven, uden rigtig at kunne undvige. Undervejs er det desuden muligt at forbedre sin båd med talrige former for bedre sejl (ikke at Hugoskibet generelt har problemer med at sejle mod vinden, tværtimod) samt våben. Dette er klart med til at øge motivationen for at komme videre i spillet.

Velkendt gameplay

Engang i midtfirserne drejede mit 16-årige liv sig primært om De Tre P'er: Piger, Puch Maxier og Pirates til Commodore 64. De to førstnævnte kategorier var jeg sjældent heldige indenfor, men Pirates var altid god for underholdning til ud på de små nattetimer. Med stor fornøjelse pløjede jeg de Caribiske have tynde, mens jeg gjorde livet surt for fjendtlige fartøjer. Cannon Cruise får mig næsten til at knibe en tåre af nostalgi, da gameplayet minder rigtig meget om mit elskede Pirates (faktisk er Cannon Cruise endda en smule simplere). Desværre vil mere erfarne gamere, uden den store retro-trang, nok hurtigt finde Cannon Cruise lidt for simpelt. Omvendt er det jo også et børnespil, hvor de aller mindste spillere nok desværre skæres fra pga. det drillende sigtekorn. Et skår i glæden er desværre de alt for få savepoints, altså steder hvor man kan gemme spillet. Disse steder bestemmer spillet selv, dvs. hvis det ringer på døren eller man pludselig overmandes af længsel efter at se dyner, må man enten miste den portion af spillet man har gennemført siden sidste savepoint, eller knibe ballerne sammen og pænt vente indtil man kommer lidt længere så der kan gemmes. Som med mange andre Hugospil har Cannon Cruise heldigvis en god familie-spil værdi. Selv de der er for små til at spille selv, fanges af det nuttede og totalt ikke-voldelige gameplay og de lidt ældre som ikke helt magter de mest intense kampe, kan styre Hugo rundt 90 % af tiden. De større søslag kan så overtages af forældre eller ældre søskende og med den turnusordning er der allerede gået flere fornøjelige familieaftener i denne anmelders ydmyge hjem.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).