Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Samurai Jack er en tegnefilmsserie på Cartoon Network. Serien har et minimalistisk, anime-inspireret udseende - lidt ligesom PowerPuff Girls og Dexter's Laboratory og egner sig faktisk rimelig godt til at blive lavet til et spil. Samurai Jack kan både hoppe og vifte med sit sværd, så det var egentlig bare et spørgsmål om tid før en eller anden anbragte ham i et actionspil.

Samurai Jack leder i spillet efter en måde at blive sendt tilbage i tiden på, så han kan besejre den onde Aku, der har erobret fremtiden. Det lyder forvirrende, men egentlig er det bare en undskyldning for at sende Jack ind i en masse monotone og ensformige baner, hvor han skal kæmpe imod et utal af ensartede fjender og samle en masse dingenoter op. Spillet Samurai Jack er en slags Spyro med samuraier, eller Mario med Kimono. Hvis man har gjort sig bare en eneste original tanke i udviklingen af dette spil, er den tanke blevet gemt godt væk. Spillet er simpelthen set tusind gange før.

Samurai Jr.

Spillet er muligvis ganske underholdende, hvis man aldrig har spillet noget før. I spillets indledning får man fortalt nogle meget vigtige detaljer om spillet, som for eksempel at man kan smadre kasser for at finde ud af om der er noget vigtigt indeni. Kasser der kan smadres er muligvis en af de største klichéer i spil i dag og sådan fortsætter Samurai Jack med at smide vigtige, nye oplysninger i hovedet på spilleren. Når man finder en låst dør - med tilhørende kæmpe-nøglehul - får man også oplyst, at man bliver nødt til at finde en nøgle for at kunne låse døren op. Sådanne småting illustrerer tydeligt, at vi har at gøre med et spil, der er rettet mod de yngste.

En skidt samurai

Der er mange forskellige småting der irriterer i Jacks spil. Mange ting, som andre spil for længst har lært af og som man ikke ser så tit længere. Man er for eksempel gået lidt væk fra at lave præcisionshop. Hop, hvor man skal være meget meget nøjagtig for ikke at falde ned. Man er holdt op med at lave dem helt så stramme som man førhen gjorde, fordi man har opdaget at spillere ikke er tilfreds med den udfordring det giver at hoppe fra den ene side til den anden med få millimeters nøjagtighed. I Samurai Jack er der spandevis af den slags hop og de er som regel placeret højt oppe på et bjerg eller i et tårn. Dette medfører naturligvis, at hvis man rammer forbi skal man klatre hele vejen op igen. Dette er yderst frustrerende og den slags designmæssige sjuskeri er at finde mange steder i spillet. Når man kommer i nærheden af en fjende låser Jack automatisk fast på denne, så det er lettere at ramme. Det fungerer egentlig meget godt, når man kun er oppe imod én fjende. Mod to fjender bliver det straks værre, for man oplever tit at man "kommer til" at låse fast på den forkerte. Spillet indeholder en masse smarte kombinationsangreb, men for det første virker det lige så godt bare at trykke tilfældigt på knapperne og for det andet er det ikke til at finde en liste over de forskellige kombinationer. Spillet er monotont og bliver hurtigt kedelig og netop af den grund gør det ikke så meget at man har gennemført det på 5-8 timer.

Til de yngste - måske

Unge spillere stiller stort set ingen krav. De er måske ligeglade med, at spillet hakker lidt. Måske betyder det ikke noget for dem, at man ikke har mulighed for at lave om på kontrollen. Unge spillere vil måske endda være taknemmelige for, at spillets udfordring er stort set ikke-eksisterende og at spillets fire verdener absolut ingen variation giver. Men når nu der findes bedre spil, som de yngste måske vil nyde ENDNU mere og som de måske endda kan spille sammen med de lidt ældre i familien, hvorfor skulle man så nøjes med en middelmådig oplevelse som Samurai Jack?

Om Søren Vestergaard