Shrek 2

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Jeg vil ikke engang spilde ord på at beskrive hvor forfærdeligt det første Shrek spil var... situationen blev ikke forbedret meget med Shrek Super Party, så man kunne måske forestille sig, at de fleste spiludviklere ikke længere ville røre Shrek med en lang ildtang. Men sådan er det sjovt nok ikke, for nu står LuxoFlux klar med Shrek 2.

Shrek 2 er et børnespil... så har vi det på det rene. Det kan sagtens spilles af "ældre" spillere - ligesom Robinson Ekspeditionen også kan ses af intelligente mennesker, men det er altså ikke den primære målgruppe for spillet. Shrek 2 er et ganske fornøjeligt action/platformspil, med masser af gode gimmicks og godt med referencer til filmen. Spillets absolutte styrke er muligheden for at spille op til fire spillere samtidig - det er ikke rigtig et nyt koncept som sådan, men i børnespil af denne type er det en forfriskende ny mulighed.

Fra Sump til Langtbortistan

Spillet begynder omtrent samme sted som filmen. Shrek og Fiona er blevet gift, men kort derefter inviteres de til fest hos Fionas forældre, der sjovt nok ikke er informeret om Shrek... i hvert fald ikke at han er en såkaldt ogre. De er heller ikke videre bekendte med det faktum, at deres henrivende lille datter nu mest af alt ligner en dansk skolepige, der har malet sig selv grøn og boet på Burger King i et par år. Mens filmen fokuserer på de problemer, der opstår, da Shrek og Fiona kommer til Far Far Away (landet hvor Fionas forældre regerer), så er Shrek 2 spillet udelukkende fokuseret på rejsen fra Shreks sump til Far Far Away, der er langt fra problemløs. Det er en rejse, der leder igennem en række kapitler af ret klassiske platformbaner med tilhørende puzzles og fjender. Hvert kapitel har sit eget tema, for eksempel en hjemsøgt skov eller Shreks sump. Det specielle ved hvert område, der er opbygget som et 3D platformområde, er at man som spiller hele tiden har fire figurer fra filmen at vælge imellem.

Fire stk.

Computeren styrer de tre figurer man ikke selv kontrollerer, med mindre man har tre venner på besøg - for så kan de hver kontrollere en figur og så kan de fire spillere arbejde sammen om at gennemføre banerne. Hver figur fra Shrek universet har en række specielle færdigheder. Shrek kan f.eks. løfte tunge ting såsom kasser (der naturligvis anvendes i puzzles), mens Donkey (Æsel) har et stærkt spark, der kan knuse tønder og vægge. Fiona kan bremse tiden, så man kan passere fælder eller fjender, mens Rødhætte kan smide med rådne æbler - totalt er der ti figurer at kontrollere igennem hele spillet, naturligvis alle kendte fra filmene. Der kommer nye figurer til efter hvert kapitel, så der er en smule variation imellem de karakterer man kommer til at spille, dog uden at dette har den helt store indflydelse på taktikken i spillet, da denne allerede fra start af, er minimal. På banerne kan man hurtigt skifte imellem karaktererne ved hjælp af triggerne på kontrolleren - det er naturligvis sjovere, hvis man er flere spillere, men selv på egen hånd fungerer kontrollen ganske godt og AI´en er ret godt til at styre de personer du ikke selv har kontrol over.

Det ER for børn

Problemerne begynder desværre hurtigt at hobe sig op. Selve spillets koncept og idé er der egentlig ikke noget i vejen med, men det viser sig hurtigt at banerne, fjenderne og ikke mindst de meget begrænsede puzzles er meget ensformige og at de stort set kun er udfordrende for børn og barnlige sjæle. Shrek 2 er med andre ord ikke varierende nok til at holde spillerens interesse fanget ret længe ad gangen med mindre man er virkelig Shrek fan eller virkelig glad for stadig at gå i første klasse. Måske er det et problem LuxoFlux allerede kendte til da de lavede spillet, for de har strøet ret basale minispil rundt i spillet med gavmild hånd. Disse minispil, kaldet "Hero Time" har én af karaktererne fra spillet i hovedrollen. Personen skal udføre et simpelt lille spil - for eksempel skal Donkey flyve på drage gennem en skov, mens Fiona skal gennemføre et lille musikspil hvor hun synger i kor med fugle. Simpelt og desværre ikke frygteligt effektivt.

Over middel

På den tekniske side er Shrek 2 over middel. Grafikken, især figurerne, er godt nok lidt grove og firkantede (Shrek´s hoved har flere skarpe hjørner end et kaffebord), men omgivelserne er heldigvis varierede og ganske nydelige. Det er dog ganske tydeligt, at vi stadig snakker om et spil, hvis målgruppe er børn, så forvent ikke de store visuelle landvindinger. Stemmeskuespillet leveres desværre ikke af de samme skuespillere som indtaler stemmerne til filmen, men når det er sagt, så må man også tage hatten af for det fantastiske arbejde stemmeskuespillerne i spillet præsenterer - især Michael Gough (der er stemmen bag Shrek i spillet), gør det rigtig godt... men han er bestemt heller ikke en amatør i faget, for hans stemme optræder i en lang række spil, blandt andet The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay og Star Wars: Knights of the Old Republic.

For fans... unge fans

Når alt kommer til alt er Shrek 2 et veldesignet og meget Nintendo-agtigt børnespil, der desværre ikke har variation eller udfordringer nok til at fange spilleren i længden. Grafikken er god, ideen med fire spillere på en gang er glimrende og selve præsentationen af historien og karaktererne er helt i top... men det er bare ikke helt nok til en topkarakter. Shrek 2 er dog ikke noget dårligt børnespil, men det er et spil, der stort set kun vil appellere til unge spillere eller virkelig hardcore fans af Shrek 2.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).