Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Det sidste jeg havde forestillet mig - næst efter at se Paven ride nøgen gennem en regnvåd hovedgade i Køge på ryggen af en yakokse, var, at jeg skulle opleve et spil som Ghost Recon på en håndholdt konsol. Men det lader til at være Nokias plan, at de gerne vil overraske mig og det lykkes dem gang på gang.

Nu har amerikanerne i årtier forsøgt at nakke Castro - med forsvindende lidt held. Da den cigarrygende kommunist så går hen og sætter træskoene af "naturlige årsager" i 2009, skulle man jo tro, at alle ville være glade (på nær Castro altså, men da han nu er ormeføde tæller hans mening ikke længere), men sådan går det bare ikke. Det med demokrati og Cuba hører altså bare ikke sammen, for det første rigtig demokratiske valg på øen trues af militante militser og separatister. Da amerikanernes eneste fællesbetegnelse for ord som "frihedskæmper", "separatist" og "milits" er "terrorist", må der jo gøres noget, for den slags utøj kan man jo ikke have i USA´s baghave. Man kunne jo prøve med fordelagtige landbrugstilskud og favorable samhandelsaftaler - men sådan tænker det Hvide Hus øjensynligt ikke. De sender fluks "The Ghosts" - en styrke af elitesoldater, til Cuba, for med korporlige midler (læs: vold) at løse problemerne. Efter operationen i Cuba kommer du videre til Bogota for at udøve tilsvarende mængder af vold på de lokale der - der begynder at danne sig et mønster.

FPS i hånden

De fleste der kender Ghost Recon, ved, at der er tale om et taktisk first person shooter. Du leder dit hold bestående af fire kommandosoldater ud på missioner, der gerne involverer en masse terrorister der skal have klø - engang imellem varieres missionerne, så du skal overfalde konvojer, redde gidsler eller placere sprængstof - men før du kommer så langt, skal du altid skyde en horde af fjender først. Før missionerne kan du vælge udstyr og soldater til dit hold og læsse deres lommer op med granater, flashbangs og hvad kommandosoldater nu ellers gemmer i bukselommerne. Det er alt sammen meget godt, men når missionerne først er i gang, så fungerer Ghost Recon som de fleste andre first person skydespil du har prøvet. Dog er spillet temmelig detaljeret - hver eneste knap på N-Gage konsollen har en funktion. Du kan knæle, sigte, skifte våben, smide granater, strafe og så videre og så videre. Det er forbløffende hvor megen funktionalitet, det er lykkedes for udviklerne at proppe ned på en så lille konsol, men det betyder desværre også, at kontrollen tager lang tid at lære og den kommer desværre aldrig til at føles helt optimal, for det er simpelthen for svært at sigte præcist med retningstasterne og knapperne sidder som bekendt for tæt sammen på en Nokia N-Gage.

Lineær nedskydning

De fleste af missionerne er temmelig lineære, så til trods for spillets rødder i PC versionen af Ghost Recon, så kommer Jungle Storm til N-Gage let til at virke en smule tam. Problemerne er primært et temmelig ensformigt og ret kedeligt banedesign og en kontrol, der mildest talt ikke er optimal. Selve spillet er som sådan ganske underholdende, men i modsætning til Ashen, så kan man ikke lade være med at sidde tilbage med en fornemmelse af, at udviklerne måske ville for meget på en gang, hvilket har ledt til, at Ghost Recon: Jungle Storm bliver lidt for tungt at danse med. Spillets action i single player delen får aldrig rigtig et medrivende tempo, hvorfor man skal være virkelig stor Tom Clancy fan, før man gider spille den centrale kampagne til ende.

Multiplayer

Alle kortene og banerne i N-Gage versionen er efter sigende specielt designet til N-Gage konsollen - derfor kan det være en gåde, at de er så lineært og kedeligt designet. Heldigvis er der hjælp at hente i konsollens Bluetooth understøttelse. Man kan nemlig spille Ghost Recon: Jungle Storm mod op til syv andre spillere i multiplayer. Dette kan foregå i en række modes, blandt andet death match, men man kan også vælge modes, der gør det muligt at arbejde sammen med andre spillere.

Teknisk kluntet

Det mest overraskende ved Jungle Storm til N-Gage er umiddelbart, at spillet faktisk fungerer forbløffende godt på den specielle N-Gage skærm (der som alle husker er højere end den er bred - sikkert fordi en designer hos Nokia var hammerstiv den dag han fik ideen). Det giver god mulighed for, at man kan se lidt ud i horisonten, men det begrænser din evne til at se fjender til dine sider. Desværre er grafikken som sådan ikke videre smuk - ja den er i 3D og ja det er imponerende på en håndholdt konsol og alt det der, men fjenderne ligner nu stadig sorte tændstikmænd på afstand og når man kommer tæt på ligner de en stabel legoklodser med et automatvåben. I det hele taget er omgivelserne, dine egne soldater og fjenderne temmelig firkantede at se på, men skærmen er heldigvis lille så man kan leve med det, men kønt er det altså ikke.

Okay, men så heller ikke mere

På bundlinjen er Ghost Recon: Jungle Storm til N-Gage lidt af en tam oplevelse. I modsætning til Ashen har spillet ikke noget vedkommende plot, der lokker dig videre i spillet og der er nu ikke meget spænding ved, at vade jungle eller bymiljøer tynde, mens man skamskyder terrorister til højre og venstre. Selve spillets action er skam underholdende nok og multiplayer delen er som sådan også okay, det er bare trist at styringen skal være så klodset og grafikken så gnidret at se på. Mere variation, mindre unødvendig kompleksitet og bedre kontrol kunne have reddet Ghost Recon: Jungle Storm til N-Gage en bedre karakter.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).