Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Det er efterhånden ved at være en pæn rum tid siden True Crime: Streets of L.A. dukkede op i diverse konsolversioner og siden dengang har Pc-folket måtte vente og vente på deres version af spillet. Nu er den så kommet og det altoverskyggende element i spillet, som de fleste Pc-ejere sikkert har glædet sig til, er multiplayerdelen.

Man kan ikke tage fejl. True Crime: Streets of L.A. er på mange måder Activisions egen version af Grand Theft Auto III. Som en rå betjent i Los Angeles skal du rydde op i et miskmask af kriminalitet begået af den russiske mafia, der har allieret sig med triaderne. Historien er proppet til bristepunktet med billige Hollywood klicheer, masser af action, skuddueller, biljagter og slagsmål - præcist som man kunne forvente, hvis True Crime havde været en af de actionfilm, som 16-årige knægte flokkes i biffen for at se. På sin vis gør det ikke noget at handlingen er en lang kliché, for det passer godt til spillets stil og stemning, men det er lidt trist at hovedpersonerne ikke engang matcher vådt pap, når det kommer til personlighed (og nej det er ikke et karaktertræk, at man ikke kan huske ret meget om sin far...).

Plotdrevet action

Igennem spillet får du lov til at køre, gå og banke dig igennem et kæmpe område af Los Angeles. Som i Mafia og Grand Theft Auto er det helt op til dig hvor du vil køre hen og hvad du vil gøre, når du kommer frem. Der er genskabt et enormt område af Los Angeles, men det er egentlig ikke så interessant eller markant, at det indbyder til udforskning på egen hånd. Det behøver man egentlig heller ikke, for spillets plot er meget målrettet og sender dig konstant videre til nye destinationer, hvor du skal nakke fjender eller snakke med vidner (eller noget lignende politiagtigt arbejde) - flere gange forgrener spillets historie sig, så man får en fornemmelse af at have indflydelse på den retning spillet tager. Når du ikke lige forfølger et specifikt mål, kan du iagttage den tilfældige kriminalitet, der åbenbart er tæt på at løbe løbsk i Los Angeles. Der er ulovlige gadevæddeløb, husspektakler, skyderier, slagsmål og så videre. Du behøver ikke blande dig i den slags, men gør du det, er der større chancen for at få den gode af spillets tre slutninger. Spillet måler nemlig hele tiden om du er god eller ond strømer, hvorfor det er en rigtig god ide at følge loven og holde hånden over de uskyldige. Arrestér mange forbryder og løs missionerne uden alt for mange skader og civile ofre og du bliver en god strømer, men nak alle på din vej og slå gamle damer ned på gaden og du ender som en ond strømer. Mystisk nok er det tilsyneladende en god handling at skyde manden, hvis der er husspektakler eller stoppe et slagsmål ved at pløkke folk ned på åben gade. Desværre bliver man hurtigt træt af disse tilfældige forbrydelser, for det er de samme om og om igen, men på den anden side er det en god afbrækker fra det centrale plot, der få kapitler inde i spillet løber fuldstændig af sporet og bliver direkte mærkeligt (mere vil jeg ikke sige - det må du selv opleve).

Action i tre dele

Spillets action, som der er masser af, tager samme form som i Grand Theft Auto III. Der er biljagter, men da bilerne i spillet ikke er særligt lette at styre (de er lidt tunge i styringen og mere uhandy end de var i konsolversionerne), så bliver disse elementer aldrig rigtig medrivende. Det er fedt, at man kan snuppe alle biler i spillet, men da der er latterlig lidt trafik i spillet, så kan man faktisk opleve at stå midt i downtown L.A. og vente på den næste bil skal komme forbi. Nu kan det godt være jeg er fejlinformeret, men er amerikanske storbyer ikke proppet til med bilkøer? Ligesom i Grand Theft Auto III er der også actionsekvenser, når du er til fods. Det er her du besejrer banditterne med skydevåben af forskellige typer, men der er også mulighed for at dele tæsk ud med hænder og fødder i specielt designede kamp-sekvenser, hvor du får lejlighed til at udleve alle dine stereotype drømme: hovedpersonen er nemlig delvis asiat, så han er naturligvis karatekonge. Faktisk er den sjoveste del af spillet disse indendørs slagsmål, hvor man kan splitte alt i omgivelserne ad, i et rigtig gammeldags Hollywood barslagsmål... det holder!

Multiplayer skuffelsen

Multiplayer versionen af True Crime falder på gulvet med et brag. Den er kun for fire spillere og yderst begrænset til tamme gamemodes, som en nærkamps arena eller en ildkamp (samt et checkpoint race). Havde du håbet på 64 spillere, der spillede deathmatch i Los Angeles gader, så vil du med sikkerhed føle dig snydt! Foruden multiplayer mulighederne er Pc versionen forsynet med en række ting, som du kan låse op for igennem spillet. For eksempel kan du komme til at spille Snoop Dogg, eller en række klassiske Activision spilfigurer (det gør umiddelbart ikke spillet mere interessant, at man kan spille Pitfall Harry).

Gnidret grafik

True Crime: Streets of L.A. beviser, at bare fordi et spil er nydeligt på konsollerne, så skal der altså mere kræs til før det kan kaldes smukt på Pc. Der er ikke rigtig sket noget med grafikken, men i Pc versionen ser den gnidret og næsten gammeldags ud. Omgivelserne er stadig store og imponerende, men de enkelte detaljer og teksturer er simpelthen ikke skarpe nok. Personerne i spillet er heller ikke voldsomt spændende at se på - det er naturligvis værst med bipersonerne man render ind i undervejs, for hovedpersonen er tålelig at se på. Musikken i spillet er dog helt ovre i den anden grøft, for i Grand Theft Autos ånd har man sammensat et rigtig "street"-inspireret soundtrack med numre fra kunstnere som Warren-G, Snoop Dogg, Ice-T, Lil Eazy-E, Sly Boogy og mange mange flere. Det holder 100 %, men desværre sætter det både talen og lydeffekterne lidt i baggrunden, selvom de to elementer af lydsporet faktisk også er ganske vel udført.

Ikke vred - skuffet.

Jeg er ikke vred over True Crime til Pc - jeg er til gengæld godt og grundigt skuffet over den vattede multiplayer og den alt for daterede grafik. True Crime når slet ikke op på siden af Pc versionerne af Grand Theft Auto III og Vice City. Selvom der er en stor og imponerende by at køre rundt i, så er der ikke rigtig nogen pointe med at udforske omgivelserne, for selvom byen er stor, så er den altså ikke videre spændende i længden. Så hvis du endelig skal have True Crime, så køb en konsolversion - de er både pænere og lettere at spille.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).