Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Pokémon - man elsker dem, hvis man ikke hader dem. Nintendos største pengemaskine i mange år har opnået en popularitet, som få mennesker troede muligt. Bedst som man troede, succesen var ved at dø ud, udgav Nintendo sidste år splinternye GBA-udgaver. Nu kommer Pokémon Colosseum til Gamecube så, hvor du kan dyste med de monstre, du har fanget og trænet i Sapphire og Ruby.

Lige siden det første Pokémon udkom i Japan i 1994 har fans ønsket at se en "rigtig" konsol-udgave af spillet. Der opstod et ønske om, at se de forskellige lommeuhyrer på den store skærm i stuen og der gik da heller ikke mange år inden Pokémon Stadium udkom. Pokémon Stadium var dog mere en virtuel legeplads end en egentlig konvertering og hvis man ikke havde en udgave til GameBoy, var der ikke ret meget spas i det. Pokémon Colosseum er efterfølgeren og denne gang loves det, at spillere uden Game Boy Advance også vil blive underholdt. Til en vis grad bliver dette løfte da også holdt.

Lommelærker?

Ganske som før kan man overføre sine Pokémons fra GameBoy ved hjælp af et særligt kabel. I Pokémon Colosseum kan man så se dem i 3D, med væsentlig flere detaljer end de har på den bærbare konsol. Man kan også træne dem eller dyste mod andre Pokémons. På den måde fungerer spillet som et supplement til Ruby eller Sapphire og det er der selvfølgelig også mange, der er tilfredse med. Men i denne omgang er der også kommet en story-mode, som man kan spille helt alene og uden at have andet end Pokémon Colosseum.

Tæt på at være et voksent lommemonster

Story-mode er heldigvis ikke bare en genfortælling af tidligere spil. Det er ikke bare en ung, håbefuld Pokémon-træner, der drømmer om at blive verdens bedste og som derfor fanger bille-pokémon i den lokale skov. Hovedpersonen i Pokémon Colosseum (som man selv navngiver) er nemlig en gemen tyv, der dog er kommet på bedre tanker. Han er kommet i besiddelse af et apparat, der lader ham stjæle andre træneres Pokémons og det er lige netop det, man skal i dette spil. Hovedpersonen får hjælp af en pige, der er i stand til at identificere specielle "skygge-pokémons" og spillet går så ud på, at finde så mange som muligt af disse skygge-pokémons og gøre dem normale igen. Story-mode er ikke nogen fantastisk oplevelse, men det er et skridt i den rigtige retning. Tempoet er for sløvt og der er lidt for mange små irritationsmomenter til, at det bliver helt fantastisk. Man kan håbe det lykkes for Nintendo i næste ombæring, men i denne omgang bør Story-mode ses som en rar bonus, hvis man alligevel havde tænkt sig at købe denne "legeplads" til sine kære små.

Det ligner den frygtelige tegnefilm

Grafikken i Colosseum er til at holde ud - de små bæster har aldrig været flottere. Dog kunne man godt ønske sig flere detaljer. Spillets "look" lægger sig dog meget tæt på tegnefilmens og det er vel hvad enhver fan håber på. Musikken bliver hurtigt irriterende som bare pokker. Det er japansk på den ufede måde, med masser af glade små melodier, som man kan holde ud i meget kort tid. Mange pokémons laver de samme lyde som de gjorde i de første spil, hvilket er en meget sjov lille detalje.

Bedst med Ruby og Sapphire

Der er ikke ret meget at fortælle om Pokémon Colosseum. Hvis man har planer om, måske at købe det, så bør man helt klart prøve det først. Hvis man er fan af de tidligere spil, så vil man givetvis holde lige så meget af Colosseum. Hvis man har GBA og enten Ruby og Sapphire stiger morskaben eksponentielt.

Om Søren Vestergaard