Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Begrebet 'platformeksklusiv' er ikke hvad det har været. I gamle dage betød det, at et spil kun udkom på en enkelt platform (surprise), men selvom det selvfølgelig også forekommer i dag, så betyder det efterhånden oftest bare, at et spil udkommer først på en given platform for derefter at følge på de andre. Prince of Persia var PS2-eksklusiv i julehandlen, men findes nu til alle formater. Rainbow Six 3 udkom sent sidste år på Xbox, men nu er PS2-udgaven på gaden.

Vi befinder os i år 2007. Internationale terrorister har stormet G-8-landenes økonomimøde og holder nu et par Venezuelanske delegater gidsel i håb om at presse Venezuela til at stoppe dets oliesalg til USA. I løbet af kampagnen fortælles en historie, der centreres om Sydamerika, olie, terror og magtanvendelse.

Zulu!

Rainbow Six er en first person shooter - ikke en forhandlingssimulator. Dit job er ikke at få os alle sammen til at være venner - dit job er, at skyde terroristerne. Problemløsning i den smukkeste amerikanske ånd med andre ord - folk der vil spille forhandlingssimulator kan købe Sims eller lignede kedsomhed. Som spillets hovedperson Ding Chavez styrer du et hold på fire mand, dig selv inklusiv. I modsætning til i Ghost Recon-spillene kan du ikke skifte mellem figurerne. Du styrer altid Ding og giver de andre medlemmer ordrer. Det foregår som følger: Ved at holde X nede får du en kort ordreliste, afhængig af hvad dit sigtekorn peger på, når X trykkes. Det klassiske eksempel er en dør. Her får du valget mellem fire forskellige ordresekvenser: Åben døren og ryd rummet er en. En anden er åben dør, smid granat ind og ryd rummet. Og så fremdeles. Holdet udfører så din kommando efter bedste formåen. Det er solidt gameplay, men det er ikke her det geniale ligger. Det geniale ligger i den ordrevariant, der hedder 'zulu'. Mens man har ordrelisten åben, kan man således ved et tryk på L1 tilføje alle ordrer et zulu-præfix. Når dit team tildeles en zuluordre, gør de sig klar til at udføre nævnte ordre, men afventer dit tryk på R2. Det betyder, at du kan koordinere teamets og dit eget angreb perfekt.

Dræbende krydsild

Et godt eksempel på en zuluordre er som følger: Du giver holdkammeraterne en zuluordre, der befaler dem at gå gennem en dør og rydde rummet. Mens de står på spring, finder du en anden indgang til terroristernes skjul og idet du braser ind gennem døren trykkes R2, så du og holdet angriber simultant og fanger ondskaben i en blodig krydsild og forvirring. Hvis det lyder kompliceret, så er det undertegnedes ydmyge skyld. Så snart man har spillet introen igennem, har man et godt begreb om, hvordan strategien i spillet skal skæres. Derfra og så til at kunne udføre det perfekt, er der selvfølgelig et stykke vej. Spillet er strategisk krævende og temmelig udfordrende. Som en skæg detalje kan man i øvrigt give ens teammates simple ordrer via headset, men kontrollen fungerer glimrende uden.

Ingen supermænd her

Ganske som i de fleste såkaldte 'tactical shooters' tilstræber Rainbow Six 3 en vis grad af realisme. Grundlæggende betyder det, at hvis du bliver skudt på, så dør du ret hurtigt. Der er ikke noget super armour som i Halo og Timesplitters, om end jeg trods alt mistænker Ding Chavez & co. for at bære en skudsikker vest. Det ville jeg nok også have gjort i deres sted. For spillet er altså ganske svært, selvom dødeligheden er højere i Ghost Recon, hvor man oftest går ned af et enkelt skud eller to. Her kan man klare tre-fire stykker. Der er tale om intense missioner og selv om de i princippet er korte, så kan de let komme til at virke længere, fordi udviklerne har været lidt fedtede med checkpoints. I modsætning til de andre versioner kan man ikke gemme når som helst, men det tilføjer også til intensiteten, fordi man ikke hele tiden skal have i baghovedet, om man nu skal gemme her eller der. I stedet koncentrerer man sig om at spille.

Xbox > PS2

På den ene side bør et spil vurderes isoleret set. På den anden side må man også erkende, at flere og flere gamers har mere end en enkelt konsol - ikke mindst set i lyset af det sidste års store prisnedsættelser. Spillets grundlæggende problem er, og det kan jeg ligeså godt slå helt fast, at Xbox-versionen på alle måder er overlegen. Selvom der er et par ekstra småting med i PS2-udgaven, så er der absolut ingen grund til at købe denne version, hvis man ejer en Xbox. Og der er altså ikke blot tale om den sædvanlige overlegne grafik på Xboxen. I onlinedelen f.eks. er det muligt at spille op til 16 spillere på Xbox, mens man på PS2 må nøjes med at dyste seks mand ad gangen. Det gør altså en forskel! Samtidig er kun tre af Xboxens fem online-varianter konverteret. Nogle af banerne er også mindre og miljøerne føles ganske enkelt tomme og lysforladte, hvis man som jeg også har Xbox-versionen. Det er fordi de er tomme og lysforladte. Der mangler en mængde detaljer. Al pynten er væk. Ingen blafrende spindelvæv og tændte stearinlys og den slags. Man lægger ikke så meget mærke til dette, hvis man er vant til PS2 og ikke har en Xbox skal det dog siges.

PS2 eksklusive godter

Nu har jeg skrevet en masse om at Xboxversionen er bedre. Men selve spillets kerne - det solide gameplay - er der ikke pillet ved. Det fungerer som det skal og som sædvanligt i Tom Clancy-spil er der et væld af autentiske våben til krigsnørder, der kender forskel på L85A1, MP5A4, G36C, M60E4 osv. der er omkring 30 i alt. Der er endda punkter, hvor PS2-versionen fortjener ros frem for de andre udgaver. For det første er der en komplet bane i campaign mode - Trieste - der kun findes i PS2-udgaven. Den kan også benyttes online sammen med ni andre baner, hvoraf tre udelukkende findes på PS2. PS2 har også en splitscreen mode, du ikke finder på Xboxen. Her kan man sidde to i samme stue og spille missionerne sammen. På Xbox kan PS2ens splitscreenbaner i stedet spilles Live, men altså ikke offline. Hvad man så foretrækker, er en smagssag. Under alle omstædigheder kører spillet fint i splitscreen og det er en god variant at inkludere. Konsoller er traditionelt set sociale spillemaskiner og at sidde sammen i stuen er trods alt mere socialt end at spille med en hjemmeværnsmand fra Texas.

Rainbow Six 3 uden helt at være Rainbow Six 3

Isoleret set er Rainbow Six 3 på PS2 en god oplevelse, men set i kontekst med Xbox- og for den sags skyld PC-udgaven, så er det den suverænt svageste version. Ikke desto mindre er der altså stadig tale om et solidt spil, der byder på masser af varieret gameplay og en ganske hæderlig online-oplevelse. Dertil har Ubisoft så også presset et par unikke baner ind. Spillet er fortrinsvis for fans af stealth/tactical shooters, men kontrollen i spillet er god og letforståelig, så nye spillere kan også begynde her, selvom jeg nok snarere ville anbefale Ghost Recon til folk, der er nysgerrige overfor genren.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.