I-ninja

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Jeg har sagt det før, men jeg er sikker på at I allerede har glemt det. Alle her på redaktionen er ninjaer. Ja, så seje er vi faktisk. Når vi ikke lige spiller spil og æder chips, så suser vi rundt i skyggerne om natten, smider med vildt mange kastestjerner og kravler rundt på loftet... det gør vi altså! Så vi kan sagtens relatere os til I-ninja.

Vi er altså ninjaer

Men ikke af den type, som man skal spille i I-ninja. Hovedpersonen i I-ninja er en lille hidsigprop, hvis hoved er voldsomt ude af proportion. Denne lille ninja kommer til at slå sin Sensei ihjel efter at have pillet ved en såkaldt rage stone... ja det kan jo smutte det skidt og han kunne jo bare have dukket sig. Under alle omstændigheder skal man nu hjælpe sin Senseis spøgelse med at besejre en ond robothær, der sjovt nok har besat fem verdner, der hver består af omkring tre eller fire baner. Har du ikke gættet det så snakker vi rigtig klassisk platform adventure i stil med Jak & Daxter eller Ratchet & Clank, blot med en lille hidsig ninja i hovedrollen. Det lover jo meget godt... ikke?

At plottet og baggrundshistorien i I-ninja er så tynd, at man kan se igennem den, gør ikke voldsomt meget. Spillet fokuserer på humor - primært den humor, der er i dialogen imellem den afdøde Senseis spøgelse og den hidsige ninja, samt de kommentarer ninjaen får fyret af under spillet. Dertil kommer en rigtig god bunke action, nogle ret veldesignede baner og en god del specielle angreb, moves og power-ups. Ser man det hele lidt på afstand, så er I-ninja et rimeligt typisk spil i denne genre. En nuttet og morsom hovedperson, skal banke fjender og samle dimser på X antal baner i X verdner, hvor man skal bevæge sig fra A til B - så forvent ikke at I-ninja vil revolutionere genren.

Ninjaen, som man spiller, er i begyndelsen af spillet bevæbnet med sit sværd. Undervejs igennem spillet kan han så opgradere dette sværd (og sit bælte) ved at gennemføre missioner (hvilket gerne sker ved at spille nogle af banerne igennem mere end én gang for at løse nye mål på banen, såsom at dræbe alle fjender eller gennemføre den på tid). Udover sværdet er der en række andre våben, man kan finde og anvende igennem det korte eventyr. Der er kastestjerner, eksplosive pile og kæmpe kugler (lad være med at spørge... men de fleste ninjaer har åbenbart kæmpe dødbringende kugler, de kan tage frem og rulle med). Disse store kugler anvendes desuden i en form for puzzles, hvor man i bedste Super Monkeyball stil skal skubbe kuglen rundt på platforme.

Desuden kan man oparbejde energi og ved hjælp af power-ups kan man anvende specielle dødbringende angreb. Det kan være lige fra det relativt svage "bersærk" angreb over helbredende kræfter, der genskaber lidt af dit liv til den altødelæggende I-ninja kraft, der får alle fjender i nærheden til at eksplodere.

Udover actiondelen, der naturligvis involverer alt lige fra horder af små fjender til store bosskampe, er der masser af mulighed for at udfolde dine evner som præcisionsspringer. Traditionen tro for denne type spil, er der en række platformselementer, hvor du skal hoppe fra platform til platform eller springe over fælder og bundløse huller. Ninjaen kan foretage de klassiske platformmanøvrer som spring og dobbeltspring, men han kan også løbe på væggene (ved at hoppe op mod muren kan ninjaen løbe lige ud på væggen - perfekt til at komme over brede huller) og glide ned af metalstænger og bjælker. Sidst men ikke mindst kan ninjaen svinge sig i ringe ved hjælp af sin kastekrog og anvende sit sværd som en form for helikopterrotor, så han kan glide længere end han kan hoppe. Det er alt sammen rimelige traditionelle bevægelser i et spil som dette - selv evnen til at løbe på væggen har vi set en eller to gange i andre action platformere, men alligevel er det ikke rigtig noget man kan klage over, for i I-ninja fungerer disse bevægelser nemlig ganske godt. I-ninja´s glimrende banedesign betyder at du får rig mulighed for at anvende alle bevægelserne og ofte får du lov til at gøre det, når der rigtig er fart over feltet - det har naturligvis den uheldige effekt at det er relativt let at skvatte ned og dø i spillet, hvilket kan blive lidt frustrerende i længden.

Men når den første begejstring over at kunne løbe på væggene og over at se en lille hidsig ninja kaste sig ind i en nærkamp, mens han råber "eat my sword" har lagt sig, så kan man pludselig se nogle af de problemer, der kan gøre I-ninja frustrerende at spille. Spillet er kort - selvom man skal gennemføre nogle af de samme baner mere end en gang, så er spillet en kort oplevelse, hvis man har lidt erfaring med genren. Desuden bliver spillet en kende ensformigt, da du tvinges til at gentage baner for at opgradere dit bælte - eneste variation i "bank-fjender" temaet kommer i nogle af bosskampene, hvor man kan få lov til at bruge tungt bevæbnede køretøjer. Er man fan af genren er I-ninja absolut stadig værd at spille - det er meget sjovt så længe det varer, problemet er bare at spillet ikke byder på voldsomt meget nyt, så leder man efter et langtidsholdbart platformspil, er der mange bedre spil på markedet, der er både længere og billigere end I-ninja.

Tegneserieagtigt

Visuelt er I-ninja en blandet fornøjelse. Grafikken er frisk og farverig og minder mest af alt om en tegneserie - en tegneserie, der desværre hurtigt bliver lidt ensformig at se på, da omgivelserne er lidt for ensformige og lidt for detaljeløse. Ninjaen selv og alle hans fjender er relativt simple at se på, men i det mindste er de velanimerede og det er da meget sjovt at kløve hovedet på fjenderne eller hakke dem midt over. Samlet set, så giver den grafiske fremstilling det indtryk at I-ninja måske er sigtet mod et yngre publikum - grafikken er i hvert fald meget naiv og barnlig, hvilket voksne spillere nok vil blive lidt trætte af i længden.

Lydsporet underbygger min teori om I-ninja´s målgruppe. Lydeffekterne er humoristiske og der er en række platte vittigheder, som ninjaen fyrer af i ny og næ. Desværre bliver begge dele relativt trættende og niveauet i humoren er simpelthen for lavt til at det kan fængsle ret længe af gangen. Musikken er simpel og ensformig - ikke rigtig noget, der er værd at skrive hjem om.

For børn og genrefans

I-ninja er da et meget underholdende lille spil, der nok primært henvender sig til børn og barnlige sjæle, med en seriøs forkærlighed for action platformere. Spillet er relativt kort og det kan let blive lidt ensformigt til trods for enkelte minispil og et ganske veludviklet banedesign. På den anden side så fungerer kontrollen upåklageligt og spillets hovedperson er relativ utraditionel, hvilket også gælder om enkelte af hans specielle bevægelser - såsom at løbe på vægge. Dette er dog ikke nok til at bringe I-ninja op på siden af de helt tunge drenge i genren - Jak & Daxter og Ratchet & Clank er stadig forrest i feltet af platformspil til Playstation 2 og vil du have et af den slags spil, bør du overveje at starte med de to før du bevæger dig videre til I-ninja.

Spillet distribueres i Danmark af Egmont Interactive. Ring 33 26 68 70 for oplysninger om nærmeste forhandler.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).