Red Faction

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Hvad dælen? Et first-person shooter til en håndholdt konsol? Ja det er ikke første gang det sker, det ved jeg godt, men der er langt imellem dem og der er endnu længere imellem de gode af slagsen. Men ikke desto mindre, så har Nokia jo pralet af de 3D muskler, der efter sigende gemmer sig i N-Gage konsollen - nu har de så chancen for at bevise at de findes. Har N-Gage musklerne eller er det bare en camoufleret vat-arm?

Red Faction 1

Lad os lige slå noget fast: det er en håndholdt version af Red Faction 1 vi snakker om her. Det kan godt være, at der er kommet en 2´er siden da, men det er åbenbart gået folkene hos THQ og Nokia forbi (eller også er de ligeglade, hvad ved jeg?). Det betyder, at du endnu engang skal spille Parker, som man stiftede bekendtskab med da Red Faction udkom til andre platforme for nogle år siden. Parker arbejder i minerne på Mars (planeten, ikke chokoladebarren) og da helvede bryder løs på grund af en mystisk sygdom, griber Parker den nærmeste maskinpistol og starter, som alle andre minearbejdere ville have gjort, en revolution. Ikke nogen overbevisende fed handling, men plottet er stort set også bare en undskyldning for at hive dig igennem en masse smalle gange og futuristiskw rum, fyldt med bevæbnede fjender.

Red Faction til N-Gage er temmelig klassisk first-person action. Der er 12 forskellige våben at finde og bruge, lige fra lette håndvåben til granatkastere. Man skal desuden også finde ekstra liv og ammunition, som man nu engang skal i spil af denne genre. Ellers er det bare at holde tungen lige i munden og hamre løs på fjenderne - konceptet er så basalt, at det ikke falder langt fra stammen til spil som Doom eller Wolfenstein. Dette skyldes blandt andet at Red Faction ikke anvender den specielle Geo Mod funktion, der blev anvendt i de tidligere versioner. Geo Mod tillod (i teorien) at man kunne modificere terrænet ved at skyde på det, så man kunne skyde en ny tunnel, eller brase gennem en væg. Det kan man ikke i N-Gage versionen, der er et direkte lineært skydespil.

En af de fejl, der altid har hjemsøgt first-person skydespil på konsoller, både stationære og håndholdte, er manglen på en mus, der kan sikre præcis kontrol. Sådan er det også i Red Faction, selvom problemet delvis ophæves af de meget simple præmisser som spillet afvikles under. Det kræver ikke megen træning at lære kontrollen at kende og efter en times spil er man relativ præcis og god til at ramme fjenderne på afstand. Men det er ikke en optimal situation og det kan sikkert frustrere spillere, der er vant til det ekstra tempo og den præcision man kan opnå med en mus.

Der er naturligvis også mulighed for at spille i multiplayer i Red Faction. To spillere kan spille deathmatch mod hinanden på en af fem forskellige, men ret simple, baner... men helt ærligt... to mennesker er måske nok til at gøre sex relativt fornøjeligt, men det er bestemt ikke nok til at gøre en deathmatch vedvarende eller underholdende. Det kan lige gå an i meget korte doser, men så heller ikke mere. Der skal simpelthen flere spillere med hvis det skal være overbevisende.

Som first-person skydespil har Red Faction lidt af den samme simple charme som Doom havde. Der er ingen revolutionerende historie i spillet og flere af banerne ligner hinanden, men spillets action er tempofyldt og man får lov til at lege med et rimeligt destruktivt arsenal... og så sker det endda på en håndholdt konsol.

Det er jo i 3D!

N-Gage konsollen formår faktisk at levere en rimelig flot 3D præstation i Red Faction. Omgivelserne er godt nok ikke de mest varierede i verden, men banerne er veldesignede og der er stort set ingen tab af framerate på noget tidspunkt, så spillet holder en stabil høj hastighed. Grafikken er hurtigt og let at overskue, hvilket er nødvendigt, når spillet skal afvikles på en skærm, der kun er lidt større end et frimærke. Hvis man endelig skal klage over noget (og jeg kan godt lide at klage over ting), så må det være fjenderne. Animationen er simpelthen for dårlig og kommer man tæt på dem ligner de grimme modeller af soldater bygget i Lego af en evnesvag abe. Det er med andre ord direkte grimt.

Spillets lydside er også ganske god. Der er flotte lydeffekter (og endda en smule tale fra fjenderne) og et meget dystert og stemnings skabende soundtrack. Desværre er der ikke voldsomt mange forskellige lydeffekter, så man kommer til at høre de samme skrig om og om igen, indtil man bløder ud af ørerne eller skruer ned for lyden.

Okay... men med mangler

Taget i betragtning, at der er tale om det første first-person skydespil til N-Gage konsollen, så er udviklerne faktisk sluppet ret hæderligt fra affæren. Der er ikke tale om det mest komplicerede gameplay i verden, men spillet har en god del charme og det leverer da også hurtig og underholdende action, selvom kontrollen nok altid vil drille en smule. Multiplayer mulighederne bryder jeg mig ikke voldsomt om, selvom jeg må indrømme, at de er betydeligt bedre og mere komplekse end mange af de andre multiplayer spil vi tidligere har oplevet til Nokia N-Gage.

Spillet distribueres i Danmark af PAN Vision, der gerne oplyser nærmeste forhandler på telefon 70 23 73 23

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).