Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Først skal det siges, at Fallout: Brotherhood of Steel ikke skal forveksles med Fallout Tactics: Brotherhood of Steel (kodeordet var "Tactics"). Fallout: Brotherhood of Steel er for Fallout-serien hvad Dark Alliance er for Baldur's Gate-serien. Nemlig et mere lettilgængeligt og konsolegnet action adventure end PC´ens tungere rollespils og taktik-udgaver. Faktisk benytter både Baldur's Gate: Dark Alliance II og Fallout: Brotherhood of Steel den samme engine, og begge spil udkommer da også cirka samtidigt, desværre, som de sidste, fra det nu lukkede Black Isle Studios.

We actually need another hero...

Settingen er en post-apokalyptisk verden i bedste Mad Max stil. En verden fuld af ørken, hvor mennesker anvender diverse bunker af skrammel fra rustne køretøjer til hjemmelavede våben. Netop fordi man befinder sig i fremtiden er der noget mere fokus på skydevåben end i Dark Alliance II, så det er altså ikke kun grafikken, der er ændret. Den overordnede strategi er også markant anderledes. Alligevel er spillet så tæt på Dark Alliance-serien, at hvis man ikke kan lide denne, vil man nok heller ikke få det store ud af Brotherhood of Steel. Jeg beklager de gentagne referencer til Dark Alliance, men når man som anmelder får to spil, baseret på samme engine fra samme firma på samme tid, så er der altså ingen vej udenom.

D20

Inden spillet går i gang kan man vælge mellem tre karakterer. Heldigvis er der mulighed for at spille hele spillet i co-op sammen med en ven. Det scorer altid points hos mig. Der er en tøs ved navn Nadia, Cyrus, der er stor og ond samt Cain, der er noget... hmm... "speciel" beskriver det nok bedst. Umiddelbart er der ikke så stor forskel på karaktererne. Den kommer først hen ad vejen, efterhånden som man begynder at optjene XP - experience points (det vil sige erfaringspoint). De forskellige figurer har nemlig forskellige muligheder for at forbedre sig ved brug af deres erfaring. Selve erfarings-systemet er ligesom resten af spillet baseret på D20 rollespilsystemet, som f.eks. D&D 3rd. ed. benytter. Ganske som i Baldur's Gate: Dark Alliance 2.

P*s af din gr*mm* l*d*r

Man starter i byen Carbon, der vel er en ganske typisk lille post-apokalyptisk flække. Byen er plaget af både Raiders, som folk, der har spillet de tidligere Fallout spil, vil kunne nikke genkendende til, og forvoksede muterede skorpioner. Den første person du har mulighed for at snakke med er en luder med en ualmindelig beskidt kæft. I det hele taget har apokalypsen gjort noget ved verdens indbyggere, der får dem til at tale grimt til hinanden (jeg ved ikke med dig Lasse, men jeg er ret sikker på at verdens undergang også ville gøre mig en smule gnaven -red.). Dialogen i spillet er forfriskende hård. Men luderen giver dig spillets første lille sidemission: gå ind i byens bar og dræb de forstyrrende kunder. Hvilket man så gør. Og så er linien ellers lagt med vold, grov tale og brutalitet i en verden, der mere eller mindre ligger i ruiner - råfedt!

Spillet udvikler sig hurtigt til en fornøjelig gang hack'n'slash, kort afbrudt af lidt historie i ny og næ. Det altoverskyggende fokus er dog på kamp. Ganske ligesom i Dark Alliance er spillet selv på normal sværhedsgrad forholdsvist let. Jeg vil anbefale, at man starter på hard og skifter, hvis det er for svært. Der er som nævnt faktisk også et enkelt punkt, hvor Fallout adskiller sig fra Dark Alliance (ja, det er ikke til at tro). Der er et større fokus på afstandsvåben, fordi der findes diverse pistoler og geværer mv. Dog har man ikke uendelig ammunition, så det er godt at have et sømbeslået baseball bat i baghånden, hvis man nu skal flække kraniet på en såret fjende, før vedkommende slæber sig væk.

Our son is a muh-tant

Grafisk set er spillet meget fantasifuldt. Dyrene (og menneskene i visse tilfælde) bærer oftest præg af overdrevet radioaktivt udslip. I lidt for høj grad måske - ALLE køerne har to hoveder. Men overdrivelse fremmer forståelsen. Noget der trækker ned på en i forvejen teknisk set meget middelmådig grafik er en mængde små hak i grafikken, når man bevæger sig rundt på banerne. Det kan i bedste fald skyldes, at det ikke nødvendigvis er det helt færdige produkt jeg har siddet med, men en tidlig anmelderkopi. Skuespillerne er ikke bedre end de plejer, men de er som nævnt forfriskende, at spillets persongalleri ikke just snakker 'Queen's English'.

Sjovest når man er to

Fallout: Brotherhood of Steel er et godt valg for de spillere, der gerne vil spille hack'n'slash i two-player, men er trætte af, at de fleste spil i genren foregår i en fantasy setting. For mig er det ikke ligeså fængende at slagte muterede skorpioner i et nedlagt værksted, som det er at smadre gobliner i deres huler. Men det er jo nok et spørgsmål om personlig præference. Fans af action adventure genren går i hvert fald ikke helt galt i byen med denne titel - specielt hvis man planlægger at spille to sammen. Og selv på normal sværhedsgrad er spillet let nok til at din kæreste ikke hele tiden dør.

Spillet distribueres i Danmark af gutterne og gutinderne hos Toptronics. Ring til dem på 38 10 44 06.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.