Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
[Gallery not found]

Baldur's Gate: dark Alliance II nåede ikke at komme i julehandlen i de danske butikker, men hvis du ikke har lagt penge til side, så bliver du nødt til at bytte den fornuftige men grimme sweater du fik af mormor, så du kan få råd til denne lille perle. Hvilket tab...

Mere fra samme skuffe

Baldur's Gate: Dark Alliance er med denne toer nu også blevet til en serie. Dark Alliance-serien har gameplaymæssigt ikke noget at gøre med den oprindelige Baldur's Gate-serie, men minder mere om det klassiske Diablo. Spillet minder også meget om en anden af decembers hack'n'slashere, nemlig D&D: Heroes. Begge spil er baseret på det såkaldte d20-system, der er overført fra traditionelle bordrollespil. Enhver, der har spillet (A)D&D i sine unge dage, vil hurtigt føle sig hjemme (selvom det jo desværre er 3rd edition). Det vil de fleste ikke-rollespillere nu også, da hele level-systemet er enkelt og elegant.

Der er tale om et isometrisk hack'n'slash eventyr - altså et tredjepersonsspil, set skråt oppefra. Mange save points og en overflod af helende drikke gør spillet til en forholdsvis let og behagelig oplevelse. Ikke noget for hardcore rollespillere, men efter lige at have spillet Metal Arms: Glitch in the System har jeg nydt Dark Alliance's mere tilgivende gameplay.

Fem karakterer og socialistiske erfaringspoint

Man kan vælge mellem fem forskellige karakterer, hvilket er to mere end i etteren. Der går også rygter om en skjult karakter eller to. Her vil jeg dog sige, at jeg har spillet hele spillet igennem meget grundigt i juleferien, og jeg fandt altså ikke nogen hemmelige karakterer. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke eksisterer, dog tvivler jeg. Under alle omstændigheder kan man fra starten vælge mellem en barbar, en nekromantiker, en præst, en tyv (rogue) og en munk. Deres racer er fastsat, og her finder jeg det lidt specielt, at tyven er dværg. Jeg plejer altid at foretrække en lille hurtig bueskytte i denne her type spil (spiller altid Elf i Gauntlet, Legolas i Return of the King osv.), men det er ikke lige sådan en type en lille fed 'Gimli' er. Så jeg har spillet en lille lækker elver-monk - optimeret til kamp uden våben - men med bue og scimitar. Heldigvis deler man erfaringspoint, når man spiller sammen med en anden spiller. Ellers ville min kæreste, med hvem jeg spillede spillet, have snuppet samtlige erfaringspoint.

Spil, der er baseret på såkaldt "level progression", som dette er, har, hvis de er skruet ordentligt sammen, den egenskab, at de meget let bliver utroligt fængslende. Man er nødt til liiige at stige en level til, så du kan købe en ny færdighed og du er liiiige nødt til at nuppe næste mission, så du kan komme videre i handlingen. Og sådan er hele min juleferie faktisk gået! Hvis det ikke var nok, at man kan købe masser af nye egenskaber, hver gang man stiger level, så er det nu også muligt selv at lave magiske våben. Det er nok det væsentligste tiltag i spillet siden etteren. Det foregår på den måde, at der hos den lokale kræmmer er en såkaldt workshop. Her kan våben af god kvalitet fortrylles med en eller flere runesten samt diverse juveler. En rubin giver 'wounding', en jade giver ekstra syreskade og så fremdeles. Når man så bliver træt af et våben, kan man splitte det ad og putte juvelerne over på sin nye favorit. Men det koster alt sammen, og så må man jo ud på sidemissioner for at skaffe flere midler. Ikke kun våben kan fortrylles. Hjelme, rustning, støvler, handsker samt ringe og halssmykker kan også opgraderes.

I forbindelse med workshoppen skal nævnes, at der er et endeligt antal erfaringspoint og guldstykker i spillet. Monstre dukker ikke op igen efter du har dræbt dem og der er heller ikke generatorer, der skaber flere monstre, som der var i Gauntlet. Der er de monstre, der nu engang er i hvert område, og når de er dræbt, er de væk. Man skal altså tænke sig om inden man bare bruger løs af sine guldstykker. Derfor vil jeg også kraftigt anbefale, at man tager alle sidemissioner med, så man bliver mægtig nok. Spillet er delt ind i fire kapitler og for enkelte områder kommer der nye beboere i hvert kapitel, så sørg får at besøge hvert område på kortet i hvert kapitel.

Ok grafik og lyd

Det er et simpelt, men fængende gameplay, og spillet har mere historie end D&D: Heroes, uden at historien dog hæver sig over det middelmådige hverken indholdsmæssigt eller fortælleteknisk. Hvis man har spillet etteren vil man lægge mærke til flere referencer. Spillet starter simpelthen lige hvor etteren sluttede. Grafisk set er spillet pænt og nydeligt. Ikke overdrevet varieret, men ganske veludført. Der er lidt flere udendørsområder end i etteren, hvilket giver en federe og mindre 'dungeoncrawl-agtig' atmosfære. Ikke noget stort spring fra etteren, men alligevel bedre. Det samme gælder lyden. Fin, men heller ikke mere. Stemningsfuld baggrundsmusik og kamplarm så det basker, men ikke noget du kommer til at huske, når du er færdig med spillet. Det er gameplayet, der kører Baldur's Gate: Dark Alliance hjem, og det er også sådan det er bedst.

Det er jo en anmelders lod at forsøge være så objektiv som muligt. I dette tilfælde er det dog svært, fordi spillet befinder sig lige midt i min yndlingsgenre. Jeg elsker hack'n'slash spil, hvor man kan spille to sammen. Hvis man kunne lide forgængeren eller spil som D&D: Heroes, Return of the King og Gauntlet ligesom jeg, så går man ikke galt i byen med Dark Alliance 2, for der er action for alle pengene, en udmærket historie og mange små valgfri missioner.

Spillet distribueres i Danmark af gutterne og gutinderne hos Toptronics. Ring til dem på 38 10 44 06.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.