Manhunt

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Forestil dig at Amerika er et mere kaotisk og nedbrudt sted end det allerede er - ja jeg ved godt det kan være svært, men prøv nu bare. Forestil dig så, at du bliver sluppet løs midt i det hele, med en mission: at sprede død og ødelæggelse for åben skærm og gerne på de mest makabre måder du kan komme i tanke om! Se så tænker du cirka på konceptet bag Manhunt!

18+... de mener det seriøst!

De mener det seriøst med volden i Rockstar Games nye spil. Det har fået PEGI´s rating 18+, så man mindst skal være 18 år gammel for at spille det! Ja det er blodigt og ja det er makabert udi det ekstreme med voldsomme visuelle detaljer, men helt ærligt! Jeg vil ikke gøre mig til dommer over folks smag og især ikke mangel på samme, men det bliver en rimelig kold dag i helvede før jeg sidder stønnende og savlende, som en liderlig 16-årig, fordi jeg får lov til at se blod og dolke folk ihjel med et stykke glasskår. Den slags "gør" det bare ikke for mig og syntes man den slags er det råfedeste i verden, så er min vurdering, at man nok ikke er ret gammel og man nok ikke har voldsomt mange venner.

Så fik vi lige det på plads - udstillet og overdrevet visuel vold er da fint nok, så længe skidtet har et formål og underbygger spillets historie eller koncept. Heldigvis slipper Manhunt lidt heldigere af sted med massakrerne end spil som Postal 2. Man spiller James Earl Cash, der som spillet begynder sidder i den elektriske stol i et fængsel i USA. Men man slår ham ikke ihjel - man lader bare som om og så anvender man ham i stedet i en moderne og mere mørk version af The Running Man. Han er nu på flugt og en række "hunters" (læs: psykopater med våben) jagter ham. Du skal sprætte dem op, dolke dem, flå deres indvolde ud, kvæle dem, brække deres knogler og se deres blod sprøjte, før du finder ud af hvem det er, der anvender dig som ufrivillig skuespiller i en voldsfilm. Det er et papirtyndt plot, der egentlig blot danner rammen om selve spillet, der bedst kan beskrives som lige dele stealth og splatter.

En person, der kalder sig "the director" leder dig igennem banerne, der foregår i øde bymiljøer, tomme fabrikshaller og skumle baggårde. For at komme igennem områderne skal du stort set bare overleve turen fra A til B. Og det er faktisk forholdsvist svært, delvist fordi kontrollen ikke er så skarp, som man kunne have ønsket og delvis fordi fjenderne tager dig ud med det samme, hvis du bare stormer løs. I vild brutal, men uhyggelig realistisk stil, kan du kaste dig ud i nævekampe med en eller flere modstandere, men chancerne for at overleve er minimal. Vil du overleve og gøre The Director glad, skal du skaffe dig et våben - i starten affald som glasskår og plasticposer (til at kvæle modstandere med), men senere bliver der plads til køller baseball bats og brækjern. Der er naturligvis også skydevåben med i spillet, men de dukker først op et godt stykke inde i spillet.

Har du et våben forbedres dine chancer for at smadre fjenden. Men vil du virkelig være sikker på at klare dig, må du ty til stealth. Du kan snige dig rundt og liste dig ind på fjenderne. En radar fortæller dig hvor de er og hvilken retning de kigger i. Du kan også se om de er opmærksomme på din tilstedeværelse. Sniger du dig op bag den kan du gennemføre meget voldsomme drab - lige fra at strangulere fjenden med en plasticpose til at banke et koben i deres nakke - jo længere tid du er bag fjenderne jo voldsommere bliver drabet. Disse drab vises i en form for cut-scenes, hvilket påvirker spillet i en sådan grad, at det åbenbart er løbet af med den førnævnte 18+ rating. Ja det er brutalt og blodigt og er man tilpas afstumpet sidder man sikkert og hujer - men som alt andet man ser gentaget gang på gang, så bliver de spektakulære dødsscener også ensformige i længden.

Der findes bedre stealth spil - der findes også stealthspil, der byder på mange flere muligheder og en betydeligt bedre handling. Manhunt er en anderledes oplevelse simpelthen fordi det er en så brutal og beskidt oplevelse at spille. Så med mindre man finder det beskrevne voldsorgie appellerende, så er der altså meget bedre spil på markedet end Manhunt. Det betyder ikke at Manhunt er dårligt - blot at det ligesom mangler noget variation i længden. Desuden er det også overskueligt hvor længe spillets plot bliver ved med at holde din interesse fanget.

Gnidret stil

Ligesom gameplayet kan grafikken bedst beskrives som "gnidret og beskidt". Spillet skal forestille at være præsenteret via diverse hemmelige kameraer, der filmer dine voldelige eskapader. Det betyder, at billedet ofte er lidt gnidret og stribet, hvilket faktisk er en forbløffende god stil. Når du ikke lige ser cut-scenes eller selve spillet gennem en kameralinse, så er grafikken stadig en smule gnidret. Desuden er der anvendt en meget sparsom sort-grå-brun palette til omgivelserne og det giver et rigtig trist og koldt spilmiljø - hvilket passer rigtig godt til spillets begivenheder. Den visuelle stil bakker utrolig godt om det meget voldsomme gameplay.

Lydsporet er lige så brutalt og råt som grafikken. Der er en smule tale fra The Director (som du for resten kan få direkte ind i dit headset, hvis du spiller med sådan et) og der er en lille smule tale fra James og fjenderne, men det er ikke meget. Talen er rimelig godt indtalt, mens lydeffekterne er helt i top. Især nærkampslydene er brutale - lyden af et knæ, det smadres ind i en modstanders næse eller lyden af en knyttet næve, der flækker en kæbe... brrrr.

Jo da, men hvor er levetiden?

Manhunt er et studie i vold og drabsmetoder, men er det mere end det? Ja og nej - det er en rimelig spinkel handling bag spillet og der er nogle basale, men glimrende udnyttet stealth elementer. Som actionspil er Manhunt lidt for svært i starten og som stealth spil er der ikke rigtig muligheder nok. Men det betyder ikke, at spillet er direkte dårligt, for denne specielle blanding af rå og usødet brutalitet, stealth og action er faktisk rimelig vellykket. Det eneste jeg savner, er noget der kan sikre spillet en vedvarende appel.

Spillet distribueres af K.E. Media, som gerne besvarer spørgsmål på 89 44 22 79.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).