Bionicle

Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Lego var for nogle år siden ved at udvikle et Bionicle spil, men det blev droppet af forskellige årsager. Nu er det så endelig lykkedes for dem faktisk at få et spil færdigproduceret og udgivet ved hjælp af Electronic Arts. Nu leger jeg godt nok ikke (ret meget) med Lego længere, men jeg har da engang selv bygget en Lego-borg, så jeg mener jeg ved hvad jeg skal vide om Lego.

Hvad pokker... forstår børn det her?

Børn er åbenbart en hel del klogere end vi voksne går og tror - hvis de forstår historien og ordene bag Bionicle, så er de fleste af dem små genier. Plottet er en stor gang rod i mystiske navne, stednavne og begivenheder, rodet sammen så enhver, der ikke kender det fjerneste til Bionicle (læs: undertegnede), står hovedrystende og måbende tilbage. Man føler sig helt ærligt en smule dum, når man skal bruge en hel uge på at ringe rundt til kolleger med børn for at høre hvad en Toa er og hvad pokker den har med en Wahi på Mata Nui at gøre. Jeg har dog ladet mig fortælle af nogle Bionicle-kyndige (der naturligvis var børn og derved betydeligt klogere end mig), at spillets historie ikke rigtig hænger sammen - der er fejl og modsigelser i forhold til de legender, der er skabt omkring legetøjet via andre medier. Men det forstyrrer vist kun Bionicle fans.

Spillet følger en række væsner, der hedder Toa (Toa´er?). De har hver nogle baner at gennemføre, før de som i et stafetløb smider dig videre til den næste figur i rækken. Spillet er altså ret lineært uden nogen mulighed for at påvirke forløbet (udover at dø naturligvis). De fleste baner er 3D action adventure baner, hvor man skal banke fjender, samle forskellige power-ups for at få mere liv og energi og udforske dele af øen Mata Nui. Fjenderne er relativt uinspirerede at slås imod, hvilket betyder at kampene let bliver lidt kedelige.

Nogle baner er klassiske platformere, hvor du skal hoppe fra platform til platform over bundløse huller eller søer af lava. Andre baner er mere varierede og kræver, at du i højt tempo skal forfølge en modstander - ja spillet bliver nærmest til et miniracerspil, hvor du surfer af sted og hoppe over forhindringer. Senere får du i bedste Tarzan stil lov til at skøjte af sted på grene og bjælker, mens du svinger dig i lianer og flyver korte afstande. Naturligvis er der en bosskamp her og der, puzzles i form af de klassiske find-håndtaget og enkelte hvor man skal skubbe rundt med sten. Ikke noget revolutionerende der.

Mens kontrollen med spillet er udmærket, så er der seriøse mangler, når det kommer til kontrollen med spillets kamera - det er brand hamrende irriterende, at kameraet opfører sig som om det bliver styret af en flok berusede svenskere. Det kunne stort set ikke være dårligere timet: hver gang der sker noget vigtigt, der kræver din opmærksomhed, såsom et præcist spring eller en fjende, ja så skifter kameravinklen eller også gør kameraet noget tilsvarende retarderet.

Men betyder det her noget for børnene? Er det ikke bare fordi jeg snart runder de 30, at jeg ikke fatter noget som helst af Bionicle legetøjet? Jo, muligvis, men bare fordi et spil er designet til børn, så kan det altså godt være veldesignet. Det er sandt at de fleste børn på 7+ (der er spillets officielle målgruppe) æder computerspil råt, bare de får noget at spille, der er marginalt mere interessant end minestryger. Så selvom jeg ikke har mange rosende ord tilovers for Bionicle, så betyder det ikke at dine børn, der elsker at lege med Bionicle, ikke også vil elske spillet. Min pointe er blot at ud fra et rationelt og designmæssigt synspunkt, så har Bionicle mangler - det er alt for lineært, selv for en 3D platformer det har kameraproblemer og spillet er alt for let.

Det ligner da

Nu har jeg godt nok set Lego Bionicle kasserne (ikke fordi jeg bruger mange minutter på at stå og hænge i legetøjsbutikker, men man skal jo lave noget mens Maiken juleshopper i de andre butikker), så jeg har da en ide om hvordan en "Toa" skal se ud. Desuden har jeg studeret den... "dims" der er med i spilkassen. Det er åbenbart en sjælden Lego dims - nærmere bestemt "Takuas Stav", der kun fås med dette spil. Jeg syntes det lignede et stykke fejlstøbt plastic, men det er åbenbart for længe siden jeg byggede den Lego-borg.

Visuelt er Bionicle faktisk slet ikke så dårligt endda. Figurerne er let genkendelige, hvis man da ellers kender dem (duh!). De er i hvert fald lette at kende forskel på. De bevæger sig lidt kejtet og er en smule stift animeret, men mon ikke dette er med vilje? Omgivelserne er ikke voldsomt detaljerede - faktisk er Mata Nui et relative kedeligt sted. Der er ikke ret megen staffage eller pynt i omgivelserne, der ofte består af lavasøer og klippevægge. Dog er disse ganske nydeligt lavet, så selvom man ikke skal forvente at banerne flyder over med objekter, så er der da lidt at kigge på. Desværre er næsten al grafikken i spillet en smule firkantet at se på.

Spillet indeholder dansk tale. Den er relativt professionelt indtalt, uden at være synderlig bemærkelsesværdig på nogen måde. Musikken er ikke videre speciel, men den er der da og det samme gælder for spillets lydeffekter, der efter min mening er alt for ensformige.

For fans og KUN for fans!

Det er måske underforstået, at et spil som Bionicle kun skal spilles af virkelige Bionicle fans. De vil måske ikke bryde sig om den rodede historie og de mange faktuelle fejl i plottet, men de vil i det mindste få lov til at spille med deres yndlings Bionicle figurer, hvilket er den eneste virkelige styrke spillet har. Der er simpelthen for mange problemer og mangler i Bionicle til at jeg vil anbefale det - så køb hellere et andet børnespil, der er bedre designet end dette.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler hvis du ringer 45 28 70 00

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).