Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Fiskespil... der er nu noget tiltrækkende, ja noget næsten forførende, ved at jeg hjemme fra min sofa kan sidde og fiske. Så jeg slipper for at stå i silende regnvejr blandt fulde svenskere og kasser med spætter på havnen, hvis jeg har behov for at bruge mit dræberinstinkt. Faktisk kan jeg slet ikke lide fisk, men det er da meget sjovt at fange dem... og sårn.

Det vækker minder

I modsætning til hvad de kulørte ugeblade ellers prøver at bilde dig ind, så har jeg altså haft en barndom. Jeg er, i modsætning til hvad rygterne påstår, ikke skabt af gamle printplader og indmaden fra en Pacman maskine engang midt i 80´erne. Størstedelen af ferierne i min barndom gik faktisk med at fiske. Ikke den slags tøsefiskeri med fluer ved en å eller med granater fra et skib... nej rigtig plat og mondænt: fra molen i Hou, hvor mine forældre har sommerhus. Det var med sandorm på krogen (jævnt ulækkert), ålekvabber i bunkevis (også jævnt ulækkert) og en lugt af rådden tang og motorolie i næseborene (faktisk ubeskriveligt ulækkert). Set i retrospekt var det egentlig en forfærdelig måde at fordrive tiden på, men dengang var der noget magisk ved at fiske... jagten, fangsten og glæden ved at smide alle ålekvabberne i skralderen dagen efter fordi ingen i familien gad æde det skidt.

Så fiskeri har altså en eller anden magisk tiltrækningskraft på mænd... og drenge der røvkeder sig i sommerferien. Eneste lille minus er at fisk lugter, at det altid regner og at man skal op klokken l*rt om morgenen for at komme ud at fiske. Det roder Capcom og Electronic Arts nu bod på med fiskespillet Pro Cast. Det starter sådan set meget godt... tre forskellige fiskere at vælge imellem (hvoraf en er en ganske nuttet kvinde, som jeg gerne ville vise min stang... hvis I forstår hvad jeg mener). Derefter er der diverse forskellige spilmodes at vælge imellem. Lige meget hvad du vælger ender det i sidste ende med at du får lov til at tage på fisketur og det er jo derfor vi har købt spillet, ikke? Så det er jo fint nok.

Allerede på dette tidspunkt vil du begynde at fornemme, at der er noget helt galt i Pro Cast. Musikken er nemlig forfærdelig. Det kan godt være du tror at Popstars Jon er Guds straf for at høre radio, men det du oplever i Pro Cast er direkte uhelligt. Det lyder mest af alt som to blinde elefanter, der prøver at parre sig i en banjobutik. Men heldigvis så har Capcom forudset problemet... man kan nemlig slå musikken fra. Derefter kan man jo gå i gang med at fiske. Som det er sædvane i disse fiskespil kan man vælge hvor man vil fiske (indenfor et alt for lille område) og selv vælge blink / madding og styre sit udkast og alt det der, der normalt hører sig til i fiskespil. Fisker man i simulation mode bliver man belønnet for at fange store eller sjældne fisk. Man får point, man kan bruge til at købe sig vej ind i turneringer, hvor det gælder om at fange flest eller de mest sjældne fisk indenfor en tidsramme. Man kan derved vinde flere point, som man kan bruge i spillets fiskebutik... ja, der er en fiskebutik i spillet. Der kan man købe nyt udstyr til sin virtuelle fiskekasse, så man kan få en ny stang eller hvad man nu ellers mener man måtte have brug for af fiskerelaterede hjælpemidler.

Selve fiskeriet bliver desværre lidt kedeligt i længden, selv for en fyr med seriøse koncentrationsproblemer som undertegnede. Problemet er sværhedsgraden, der er relativ lav. Det store problem (og der udfordringen egentlig gemmer sig i spillet) er at finde ud af hvor fiskene gemmer sig. Når du først har fundet ud af det og lokket kræet til at bide på krogen, så er det stort set umuligt at miste skidtet igen, selvom det er en ordentlig krabat du står og forsøger at hive i land. De fleste fiskespil, inklusiv Pro Cast, forsøger at gøre kampen med fisken til det centrale element. Man skal holde igen, hive ind, give line... en duel mellem dig og den virtuelle fisk om man vil. I Pro Cast lykkes det bare ikke at få denne duel til at virke spændende. Det er nemlig alt for let at hive fisken ind. Linen kan godt nok sprænge, men en måler på skærmen giver dig masser af muligheder for at forudse dette og så give line, hvis det er ved at gå galt. Det er i længden omtrent lige så underholdende som at danse lambada med Tove Fergo. Pro Cast mangler simpelthen noget der kan sikre levetiden og da spillet ikke understøtter multiplayer, er det desværre nok et spil, der hurtigt kommer til at stå på hylden som officiel støvsamler.

Visuelt er der heller ikke noget at juble over. Ved første øjekast er omgivelserne da meget pæne, men efterhånden som du begynder at kede dig og får tid til at studere grafikken nærmere, så viser det sig faktisk at Pro Cast slet ikke lever op til den standard vi efterhånden forventer fra Xbox´en. Modellerne er ret grove at se på (især fiskene), omgivelserne kedelige og trivielle og selv undervandsmiljøerne er langt fra inspirerende og alt for øde og kedelige at se på. Det er helt ærligt ikke Xboxen værdigt.

Pro Cast er det meget sjovt i små kontrollerede doser, men så heller ikke mere. Spillet har gevaldige problemer med kantet og grim grafik, et lydspor fra helvede og et alt for simpelt og overfladisk gameplay, der ikke formår at fange stemningen eller udfordringen ved at fiske. Så med mindre du bare ikke kan vente til der kommet et bedre fiskespil (den slags spil kommer trods alt ikke hver dag), så bør du nok overveje om det her virkelig er dine spareskillinger værd.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler hvis du ringer 45 28 70 00

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).