Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Kan du huske det gamle Battle Isle? Du ved strategispillet fra Blue Byte, der udkom i 1991 til Amigaen? Nå ikke. Hvis du kan huske det første Advance Wars, så ved du alligevel hvad jeg snakker om for det første Advance Wars spil "lånte" med arme og ben fra Blue Bytes klassiker.

Ehh... et sort hul på vej op?

Der er gået nogle år. Den slags sker jo gerne helt af sig selv, så det er der måske ikke noget synderligt imponerende ved. Men i løbet af den periode er de onde styrker fra Black Hole igen kommet på krigsstien og de har igen invaderet din hjemplanet, som onde supermagter jo har en tendens til at gøre hvis man vender ryggen til dem for længe. Så sammen med et par andre generaler (eller CO´s som de hedder i spillet), er der kun en ting at gøre: gasse panserdivisionerne op og smække en seriøs gang Black hole skaller, til de fatter at man ikke bare kan rende og invadere folks hjemland, i hvert fald ikke uden at spørge om lov først.

Advance Wars 2 Black Hole Rising følger tæt i forgængerens fodspor, hvilket faktisk er ganske rart, for det første spil er et af de bedste spil udgivet til GameBoy Advance. Helt basalt set er spillet et strategispil, hvor du med en bunke enheder skal angribe og udslette fjendens enheder. Man skiftes til at flytte og angribe med alle sine enheder. Har man point nok og har man indtaget de rigtige bygninger kan man desuden købe nye enheder hvert træk. Det er ret basalt, hvilket også gælder om kampsystemet. Angriber du først, giver du gerne flere tab, end du modtager, hvis du angriber en enhed svagere end din egen (fordi de tab du påfører fjenden regnes fra før fjendens enhed kan besvare ilden). Står du i dækning, såsom i en by, på et bjerg eller i en skov, tager du færre tab. Det er lidt klappe-kage-agtigt og det er sådan set rigtigt, at det ikke er den taktiske dybde i Advance Wars 2, der overvælder spilleren.

Det er mængden af muligheder og facetter i spillet der imponerer og gør spillet ultra underholdende. Der er nemlig masser af forskellige enheder, lige fra tungt infanteri over lette kampvogne og opklaringskøretøjer til transport- og kamphelikoptere, ubåde, krydsere, pansermandskabsvogne, slagskibe, artilleri, luftværnskanoner og bombefly. Der er masser af enheder med hver deres egne specielle styrker og svagheder, hvilket også gælder de forskellige generaler, der har specielle styrker og begrænsninger. Dertil kommer specifikke installationer på slagmarkerne, der giver specielle muligheder såsom havneanlæg, luftbaser, fabrikker eller baser, der lader dig affyre missiler mod fjenden. Så selvom selve træfningerne imellem enhederne ikke er videre detaljerede, så har du masser af muligheder på slagmarken og det er derfor muligt at lave en rigtig strategi og føre sine planer ud i livet.

Som noget nyt har den general du spiller nu en super power. Eller rettere: du kan spare op til en super power, hvis du ikke anvender din normale command power. Hver gang du giver eller tager tab får du point og når du har optjent nok kan du fyre din generals specielle command power af. Venter du lidt længere kan du spare point nok samme til en super power, der naturligvis er noget bedre end den almindelige command power. Som spillets tutorial så pænt forklarer, så kan anvendelsen af en command power på det rigtige tidspunkt let vende et truende nederlag til en stor sejr.

Nu sidder du måske og tænker "fedt... krig og sådan - det betyder sikkert masser af action", men som i det første Advance Wars, så er selve slagscenerne ret ligegyldige. Enhederne kommer ind på hver side af skærmen, hvorefter angriberen skyder først. Forsvareren tager tab og skyder derefter igen, hvis han kan (forskellige taktiske forhold kan betyde at forsvareren ikke får lov til at skyde igen), hvorefter angriberen tager tab. Der er præcis som du måske husker det fra det gamle Battle Isle. Det er ikke noget videre ophidsende system, men det virker og det er tilpas hurtigt til at det ikke bryder spillets rytme. Det betyder dog også, at du som spiller ikke har nogen indflydelse på slagets udfald, når kampen først er begyndt.

Det korte af det lange er at Advance Wars 2 Black Hole Rising er meget mere fra samme skuffe som det første spil. Der er kommet nogle nye generaler (især nogle nye "spændende" fjender), der er kommet flere command powers, nye bygninger på slagmarken og et par nye enheder, men der er intet, der kan betegnes som revolutionerende, i hvert fald ikke hvis du allerede har spillet det første spil. Men det gør faktiske ikke så meget for Advance Wars 2 Black Hole Rising er stadig et solidt og fantastisk underholdende strategispil, med myriader af muligheder og suveræn genspilningsværdi. Bliver du træt af at spille i single player kampagnen kan du designe dine egne kort og du kan spille multiplayer kampe imod op til tre andre spillere.

Så selvom du allerede har spillet Advance Wars til du blødte ud af næsen, så er der masser at komme efter i Advance Wars 2. Spillet genbruger godt nok elementer i grafikken, men der er masser af nye udfordringer og der er ikke mindste mange, rigtig mange, timers fornøjelig underholdning.

Har de lavet noget om?

Visuelt ligner Advance Wars 2 det første spil temmelig meget. Flere af CO billederne og enkelte enheder er direkte genbrugt fra det første spil, men det gør egentlig ikke så meget for en kampvogn skal vel ligne en kampvogn og en infanterist ligner en infaterist. Spillet er stadig ganske fornøjeligt at se på. Det har skarp, flot og farverig grafik, der måske kan virke en smule for tegneserieagtig og lidt for pusse-nusset til at ligne en rigtig slagmark, men det gør egentlig heller ikke så meget. Det er nemlig dejlig mildt at se på i længere tid af gangen, så det gør ikke noget at det ikke er videre fotorealistisk.

Lyden er måske det svageste ved Advance Wars 2. Ikke fordi den er dårlig, men simpelthen fordi den ikke rigtig er tilstede. Den består af enkelte lydeffekter fra enheder der bevæger sig og skyder og det er stort set det. Der er lidt intetsigende musik, men meget længere er den så heller ikke. Men spillet er trods alt et vaske ægte strategispil og de er ikke just kendt for fabelagtige lydspor, så det kan man sagtens lære at leve med.

Et hit!

Advance Wars 2 Black Hole Rising bygger på den samme formel som det første spil og da det endte med at blive et hit til GameBoy Advance, kan det jo ikke gå galt for efterfølgeren. Der er ikke rigtig noget at klage over ved Advance Wara 2 udover manglen på reel nytænkning og en række lidt for forstyrrende tutorial missioner, der med sikkerhed vil irritere veteraner fra det første spil. Heldigvis er de hurtigt overstået, så man kan komme i gang med at folde sig ud på slagmarkerne, uden at blive forstyrret at tåbelige beskeder fra spillet om hvad en helikopter er og hvordan den fungerer. På bundlinjen er der slet ikke så meget at snakke om. Kunne du lide Advance Wars, så skal og må du eje Advance Wars 2. Meget længere er den ikke.

Spillet udgives i Danmark af Bergsala / Nintendo, som du kan kontakte på telefon 70 21 11 06.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).