Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Selvom man ikke umiddelbart skulle tro det, har Core og Moamar Ghadaffi i disse tider måske en fælles mission med ubeskriveligt ringe odds; nemlig at højne deres popularitet overfor et utilgivende verdenssamfund. Det ser dog ud til at Core måske slipper bedst fra det, for selvom kritikken er haglet ned over især PC versionen, ser det ud til at de med PS2 udgivelsen er sluppet mere heldigt fra at få den langbenede brunette til at folde sig ud, som vi helst ser hende.

Handler det i bund og grund udelukkende om bryster?

Så er den storbarmede gravrøver på banen igen. Ikke at der er sket de store omvæltninger rent genremæssigt, men denne gang synes der at være tilføjet en lidt mere vedkommende historie end i seriens tidligere udspil. Meget kort fortalt hænges Lara op på drabet af sin gamle mentor Von Croy og det hele synes derfra at dreje sig om at undgå politiets klapjagt, alt imens du forsøger at finde frem til manden, der trækker i trådende - Mr. Evil himself: Eckhardt.

Der er selvfølgelig ikke rokket meget ved den solide opskrift med at løse puzzles for derved at komme videre fra bane til bane. Denne gang har man dog forsøgt at tilføje lidt nyt til spiloplevelsen ved at du nu selv kan sammensætte dialog, og du får muligheden for at spille den nye karakter Curtis Trent. Desuden har man, sikkert for at højne følelsen af at blive jaget, indført en stealth mode. På papiret ser det jo ud til at være interessante tiltag, så hvorfor har modtagelsen så været så dårlig?

Den grafiske motor er der nemlig ikke så meget at klandre for. Hele sceneriet er flot udført og Lara Croft har aldrig været så veludført en figur som i dette spil. Der er gjort brug af gode stemningsbilleder i miljøet og de mørke toner emmer af atmosfære, der bare indbyder til snigen rundt som klatretyv. Animationen af Lara er overordnet set også i orden. Dog vil man til tider opleve, at der sker nogle mindre grafikfejl, hvor eksempelvis en hånd stikker gennem en mur osv. Det er i småtingsafdelingen og noget man kan leve med. Nej, det reelle problem er af en helt anden karakter. Det bliver nemlig ret hurtigt ensformigt at bevæge sig rundt på banerne, så det umiddelbare indtryk af en flot verden smuldrer i takt med, at man indser, hvor lidt interaktion der er med omgivelserne. Som spiller sidder man lidt med følelsen af, at man bliver trukket i næsen gennem banerne uden at man har muligheden for at dvæle ved detaljerne. Det er synd og skam, for det fjerner noget af det interessante ved det at snige sig rundt, men mere om det senere.

Lydsiden er som sådan også i orden. Der er et fornuftigt valg af baggrundsmusik, der sjældent trænger sig på og bliver anmassende. Stemmeskuespillet er ikke imponerende, men det er heller ikke rædselsfuldt. Det har til tider sin charme og især det at høre Laras gebrokne franske udtale er noget man sidder og smiler over. Lydeffekterne er ok, men man kan godt blive træt af at høre Laras prusten, stønnen og til tider ligegyldige kommentarer.

Kontrollen er nok akilleshælen for spillet. Den er absolut ikke brugervenlig og tager man sig ikke den nødvendige tid til at tilegne sig dens specielle udformning, så er det sikkert her folk vil stå af overfor spillet. Kontrollen er ikke intuitiv og man skal virkelig arbejde med selvbeherskelsen inden man finder den anvendelig. Især er det vanskeligt at sætte Lara i løb. Men personligt synes jeg, at man med lidt tålmodighed får en bedre fornemmelse af kontrollen her end på PC platformen. Det er selvfølgelig en meget subjektiv indstilling, der egentlig kun skal vise, at controlleren måske har en lille fordel overfor keyboardet. Et andet problem som man vil finde temmelig generende, er kameraet, der ikke altid formår at finde den optimale placering. Det kan give lidt problemer, især hvis man er typen, der ikke går op i at gemme sit spil på regelmæssig basis... men at der er kameraproblemer i Tomb Raider serien er vel næppe noget der kan betegnes som en revolutionerende nyhed.

Spillet har også nogle tekniske problemer ved at det til tider halter gevaldigt, når det skal opdatere den aktuelle bane. Tidspunktet virker ofte tilfældigt og er dybest set frustrerende. Det er også noget der gør, at man egentlig bare vil gennem banerne hurtigst muligt.

I min færd for at gennemføre spillet måtte jeg derfor også konstatere, at der trods de nye features alligevel ikke var så meget nyt at komme efter. Jeg ved godt, at de fleste spiller Tomb Raider for at få lov til at styre Lara Croft, men jeg forventede en lidt større dynamik mellem kontrollen af hende og så Curtis Trent, der først dukker op sidst i spillet.

Af ovenstående bør det tydeligt fremgå, at jeg er af den opfattelse at action/platform spillene gør sig bedst på konsollerne. Men det overskyggende problem i Tomb Raider: Angel of Darkness skulle vise sig at være manglen på udfordringer i variationen af de elementer, der netop udgør genren. Det er med andre ord stadig den samme oplevelse af halvtilfældige løsninger på puzzles, som man har set gennem hele serien. Platformsaspektet er selvfølgelig centralt i spillet, men heller ikke synes jeg at der er sket den helt store udvikling. Jeg må derfor konkludere, at bryder man sig om stilen i seriens tidligere udspil, så er der nok en snes timers underholdning i spillet. Er man i forvejen lidt lunken overfor hele konceptet, så er det næppe med Angel of Darkness at Tomb Raider vil erobre ens hjerte. Alt i alt må det siges at være en middelmådig omgang, der måske vidner om, at serien ikke har så mange nye parametre at spille på.

Spillet distribueres i Danmark af Egmont Interactive. Ring 33 26 68 70 for oplysninger om nærmeste forhandler.

Om Jens-Peter Thomsen