Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):

Vold er tilsyneladende løsningen på alt i fremtiden... det løser for eksempel overbefolkningsproblemer, problemer med kedsomhed, problemer med terrorister, rumvæsner og voldelige naboer. Så hvis vold er godt, så må megen vold være meget godt?

Mediehype er efterhånden et kendt fænomen, der går ud over film, spil og andre udgivelser. Problemet er bare at, når der er ting som ikke lever op til de forventninger reklamerne har skabt, bliver man skuffet. "Blair Witch Projekt" var sansynligvis aldrig blevet så populær, hvis ikke det var pga. den effektive reklame, der medførte at, mange faktisk troede, det virkeligt var hændt og filmen, der ikke rigtigt havde kostet noget at lave, blev en millionsucces. "Brute Force" er blevet godt og grundigt hyped; der har været reklamer for det spil alle steder på nettet, hvor det kunne være bare den mindste smule relevant, og masser af videoer fra spillet blev sendt ud... faktisk er det blevet beskrevet som Halo's efterfølger. Kan det være rigtigt?

Kloner?

Brute Force's historie udspiller sig et sted i fremtiden, hvor man forlængst er kommet over fascinationen med kun at flyve til månen og USA leger nu ikke kun jordens, men hele universets politimand. De bedste marines genbruges ved kloning, men der kan ske fejl under en kloning så man kloner dog ikke mere end end 10 - 20 gange pr. Person. Man spiller en af disse kloner, men man får hurtigt samlet et helt hold så man ender med at være fire. De fire er bersærkeren Tex, krokodillen Brutus, spejderen Hawk og sniperen Flint, som alle er kloner. For at få dette til at give nogen mening, er der ikke sat årstal på hvornår spillet foregår, men vær ganske vist på at det er fjern fremtid!

Brute Force er et 3. persons actionspil, hvor man ikke bare styrer en enkelt person, men hele fire på en gang. Dette lyder måske besværligt, men man vænner sig hurtigt til det og lærer lige så hurtigt at bruge de forskellige personers specialiteter. Generalt kan det siges, at spillet er et taktisk skydespil, hvilket betyder, at det for det meste er usmart bare at løbe lige mod fjæset på fjenden og le højlydt.

Variationen er stor til forskel for mange "shoot em up´s", for hver bane foregår på en ny planet eller i et nyt område. Dette gør at fjenderne, våbene og scenarierne hele tiden ændrer sig, hvilket jo er meget positivt.
AI'en i spillet er blevet nævnt og rost i mange internetreklamer, men den er ikke meget afvigende fra, hvad man er vant til. Modstanderne flygter fra granater, står stille og skyder eller løber fremad og skyder. De figurer man selv styrer, har kun lige hjerne nok til at kunne forsvare sig mod angreb, men de flytter sig ikke ud af flækken, hvis der bliver kastet med granater, så den meget roste AI den er desværre ikke så imponerende.

Co-operative!

Co-op er jo et dejligt ord, hvis man ikke kan lide at tæve sine venner, men hvor man før i tiden kunne man kun spille to spillere sammen i coop, kan man i Brute Force spille hele fire spillere på en gang. Det, der imponerede mig mest, var at man kan sætte en ekstra controller i en port og trykke start, mens en anden spiller single player, hvilket får skærmen til at dele sig i to, så en ekstra spiller kan være med. Det må siges at være en rigtigt godt gennem arbejdet feature.

Det kan desværre være svært at leve sig ind i spillet. Spillet har ikke fået mig til at føle, at jeg har noget med det hele at gøre og det er lidt ærgeligt. Jeg tror, at det ville være bedre hvis spillet var holdt i førsteperson. Desuden føler jeg ikke, at jeg selv får lov at sigte og at sigtekornet derfor bare er en guideline.

Grafikmæssigt er spillet i den gode ende af skalaen, men der er sjusket lidt med figurene, som egentligt ser flotte og realistiske ud på afstand, men i cutsceens og tæt på er de kluntede. Specielt krokodillen Brutus kunne være lavet meget mere detaljeret, så han virkede mere overbevisende. Banerne derimod er flotte og store og der er lagt meget arbejde i planter og overflader, hvilket giver en fornemmelse af realisme og er en sand fryd for øjet. Grafikken er under hele forløbet flydende og hakker ikke, om så fire personer leger psykopater med granater og en bunke fyldte benzintønder.

Lyden er meget realistisk, da man kan bedømme afstand på stemmer og skud, hvilket altid er en fryd. Stemmeskuespillerne er dog et andet kapitel da replikkerne er tåbelige og så klichéagtige at de mest af alt minder om "Spaghetti Westerns". Musikken er der ikke arbejdet særligt meget med, for den virker for monoton til, at man virkeligt bliver stresset eller bliver fanget af stemningen.

Spillet er helt sikkert for folk, der er vilde med at spille co-op skydespil, for det er helt klart Brute Force's stærke side. ER det så Halo's overmand? NEJ! Bestemt ikke, men det kan måske få folks blodtørst dæmpet indtil Halo 2 dukker op. Med hensyn til alle de overdådige reklamer og de mange penge, der er blevet lagt i det, er mine forventninger desværre ikke blevet mødt, for der kunne sagtens være produceret et bedre soundtrack og måske bedre grafik. Men på trods af disse lidt negative ord er det dog stadig værd at have, hvis man kan lide at spille co-op eller hvis man bare har kløe i aftrækkerfingeren.

Spillet udgives i Danmark af Microsoft, der gerne henviser til nærmeste forhandler på 44 89 01 00.

Gamesector Anbefaler

Om Seth Troensegaard Jensen