Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Lara Croft må nok siges at være en af de mest berømte spilfigurer nogensinde, så da den aldrende diva foldede sig ud i dette seneste udspil, var vi en del der holdt vejret i ren og skær spænding. Ville Core trække et helt nyt design op af hatten eller skulle vi være vidner til en stjernes fald fra himlen? Ja det kunne gå begge veje, men med forårets massive promo-show, havde vi allerede anet ugler i mosen.

Lara pløkker endelig Von Croy?

Der er vist ingen grund til at tærske langhalm på, hvad TRAoD egentlig går ud på. Men skulle du have ligget i koma de forgangne syv år og derfor være gået glip af al hypen omkring den famøse Lara Croft og hendes utallige gravrøverier, så kan hele Tomb Raider serien vist bedst kategoriseres som action platformspil med en del puzzles og en smule strategi. Historien i TRAoD kan da også koges ned til følgende: Lara hænges fejlagtigt op på mordet på sin gamle mentor Werner Von Croy, og som den pligtopfyldende kvinde hun nu er, påtager hun sig at fuldføre Von Croys sidste ønske ved at finde det femte Obscura maleri til den nok så suspekte køber Eckhardt. Som historien folder sig ud, tager det ikke mange vise mænd at regne ud, hvem der er skurken i dette foretagende. Skidt pyt også med det, for selvom der findes puritanere, der til deres dødsdag vil hævde at plottet er særdeles vigtigt i et platformspil, så er undertegnede altså af en anden opfattelse.

Patch: en nødvendighed

Sjovt nok skulle det vise sig at være forbavsende sandt, for da jeg startede spillet op første gang, så sprang det let og elegant over den indledende videosekvens, der ligesom forklarer hele skidtet. Ikke at det kostede mig mange søvnløse nætter, men at man er nødt til at patche sit spil for overhovedet at være i stand til at se cinematics er altså en betragtelig brøler, man på Cores beta-tester hold ikke kan være synderlig stolt af. Finder du endelig patchen, bliver du samtidig klar over, at Eidos kun giver båndbredde nok til 250 samtidige downloads. Jeg ryster stadig på hovedet i dyb forundring.

En forvandlet Lara

Nå men efter at have konstateret, at der denne gang ikke er den ellers så obligatoriske træningsrunde, starter hele eventyret i en skummel baggård i Paris. Her guides man så igennem de mest basale kommandoer, og lidt efter lidt fornemmer man, hvorledes spillet er skruet sammen. Af nye elementer er der nu en stealth mode, hvor Lara sniger sig rundt i skyggerne og ind på fjenderne. En anden ting er, at hun langsomt udvikler sine færdigheder i spring og kravlen rundt. Det er fine elementer, der giver følelsen af nærvær, og som et rigtig godt initiativ har Core forsøgt at give den gæve heltinde lidt mere kulør ved at lade hende have en mere ilter personlighed. Ydermere giver spillet dig mulighed for at styre en anden karakter end Lara, og det er som sådan ok, men spørgsmålet er nok, om ikke folk køber spillet for at styre frøken Croft.

Ben og barm i topform

Den visuelle præsentation er en lidt af en blandet fornøjelse. Spillet afvikles i 3D i et tredje persons perspektiv. Selve frøken Croft er ganske nydeligt modelleret og selvom hendes legendariske brystmål måske fjerner tankerne om realistisk gengivelse, så er figuren i sin fulde form ganske fornuftigt udført, og er nu sammensat af 5000 polygoner. Med en flot rendering af teksturerne, ja så er man bare tilfreds. Karakter animationen er helt ok, og selvom den gode Lara til tider virker meget tung i optrækket, er der alligevel en fin dynamik i hendes bevægelser.

Når penge eller tid bliver en mangelvare

Problemerne begynder først at opstå, når man ser lidt rundt på spilområderne. De er som sædvanligt ganske store, og som du får løbet dig gennem Paris og Prag, bliver det ret tydeligt, at der ikke er gjort brug af banebrydende grafiske motorer. Sceneriet stykkes sammen af kedelige og mudrede teksturer (uden brug af skyggeeffekter), og man tager sig i at bande over et til tider totalt uinspireret og idiotisk banedesign. Der er eksempelvis brugt samme type døre, hvad enten de kan åbnes eller ej. Man har altså "døre", som blot er teksturer på en bygning uden videre funktion. Det synes måske som en petitesse, hvilket det måske også er, men ikke desto mindre skaber det irritation og distancering fra spilmiljøet hos spilleren. En anden detalje er indlæsningen af nye banesektioner. Det er noget der sker ret ofte og man undrer sig over, at man i de tidligere udspil kunne udforske enorme spilområder uden irriterende loading tider, men det er altså ikke tilfældet længere. Her risikerer man at det sker efter ½-1 minuts spilletid, og det er noget besynderligt, idet grafikken som nævnt hverken synes speciel tung at afvikle eller at banerne er smækfyldt med objekter. Sidst men ikke mindst er der en del teksturfejl, der vidner om forhastede produktionsfaser og manglende test af spillet.

Lyd i særklasse

Noget der til gengæld fungerer upåklageligt er cut-scenes. Her er det tydeligt, at det ikke er et hvilket som helst firma, der har skudt penge i projektet, for selvom plottet måske ikke er noget der går over i verdenshistorien, så er cut-scenes i særdeleshed med til at fortætte atmosfæren. Baggrundsmusikken er også i særklasse. Og andet skulle egentlig også undre, for det er Londons symfoniorkester, der står bag lydbilledet. Det fungerer upåklageligt og giver en god dynamik overfor den mere generelle lydside i spillet. Man bliver derfor glad for at TRAoD supporterer EAX, hvilket højner den auditive oplevelse en hel del. Lydeffekterne og voice acting er også velfungerende, men man risikerer at blive en smule træt af Lara pust og støn i længden.

Intuitiv kontrol er en by i Rusland

Interfacet er desværre TRAoDs helt store hæmsko. Der er ikke megen brugervenlighed at hente på denne konto, og du vil lynhurtigt bande over, hvor langsomt, tungt og upræcist frøken Croft reagerer på dine input. Kontrollen er altså et stort problem og spillet hæmmes gevaldigt af besynderlige fejl og mangler. Tit ser man Lara løbe ind i en dørstolpe uden automatisk at komme udenom. Kollisionskontrollen synes at køre for nedsat kraft og i kritiske situationer, kan man pludselig se Lara løbe i en vilkårlig retning, blot fordi du snitter en dørkarm.

Der er påfaldende få objekter man kan interagere med, og det smitter altså af på spillerens entusiasme for at udforske banerne. Man har desuden valgt at fjerne muligheden for at trække våben midt i et spring. Det er heller ikke længere muligt at sætte i løb fra stillestående position, hvis man altså lige vil korrigere retningen bare det mindste undervejs. Det forekommer underligt at disse elementer er fjernet, da de har været centrale i seriens tidligere udgivelser. I mine øjne er det næsten helligbrøde, men det er måske meget symptomatisk for spillet i sin helhed. Core synes at ville genopfinde serien, og selvom der er bedre AI og generelt en håndfuld nye interessante tiltag, så lykkes det ikke at trække spillet ind i en ny generation.

Skuffende resultat

Desuden byder spillet næppe på meget mere end ti timers effektiv spilletid. Og har man først skudt det af i titlen, så vender man næppe tilbage igen. Det er der simpelthen ikke materiale nok til.

Spørgsmålet er nok, om fænomenet Lara Croft er ved at være passé. Der har været adskillige bejlere til action dronningernes trone, men ingen har helt formået at fravriste den gode Croft sit enevælde. Det er derfor lidt svært at skulle acceptere, at ikonet Lara Croft er på hælene. I blind hengivenhed over endnu en udgivelse fra Eidos skaber vi forventningerne om en action pendant til Max Payne, men får i stedet en følelse af at være blevet flået for kontanter. Jeg må derfor konkludere at spillet ikke er katastrofalt ringe, men heller ikke noget der vil skrive sig ind i historiebøgerne. At jeg har givet spillet en lidt hård medfart skyldes udelukkende, at jeg ikke vil belønne nye initiativer, hvis det bliver på bekostning af, hvad der ellers holder spillets mekanik sammen. Er man stor fan af serien og genren som sådan kan man give min karaktergivning et hak opad. For alle andre kan dette spil næppe anbefales som et fantastisk trofæ på spilhylden, og der bør ikke forventes en spiloplevelse udover det normale.

Spillet er udlånt af Ubi Soft Danmark, der er behjælpelige med at oplyse nærmeste forhandler på telefon: 38 32 03 00.

Om Jens-Peter Thomsen