Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Husker du Burnout 1? Det er som sådan også ligegyldigt, for denne type racerspil er mere eller mindre bygget over samme skabelon. I Burnout 2 drejer det sig om at holde klampen i bund, alt imens mens du undgår trafik og derved vinder løb. Som noget specielt i denne titel, belønnes du i mere end én forstand ved at køre hasarderet. Og det er jo noget vi kan li.

Som en brækket arm

Burnout 2 er ikke noget isoleret fænomen. Det er et racerspil, der i stedet for at udspille sig på en racerbane afvikles i storbykørsel. Og når vi kigger på spil i denne genre, ja så er der jo ikke så meget at sige om tunge plotstrukturer og des lige. Heldigvis da, for denne titel giver dig mulighed for at deltage i en omgang uforpligtende ræs i højt tempo. Rammerne for Burnout serien er gadeløb i alskens afskygninger. Det drejer sig i bund og grund om at bevæge sig fra checkpoint til checkpoint så hurtigt som muligt. Men for at det ikke skal blive alt for trivielt, ja så har man her valgt at give trafikken en afgørende rolle i spillet. Den kan være ens værste fjende i form af trafikpropper, eller bedste ven når man for sin uforsvarlige kørsel belønnes med en boost mulighed. Formålet er jo at blive bedre og bedre til håndteringen af sin vogn, således man kan låse op for nye udfordringer.

Lidt instruktion skader aldrig

Inden man kaster sig udi det regulære løb, er der i Burnout 2 mulighed for at vælge en training mode. Her er der mulighed for at tigge lidt undervisning i, hvorledes man bedst muligt begår sig i dette berygtede løb. Har man aldrig før stiftet bekendtskab med serien eller genren i sig selv, så er training mode en ganske god indføring i, hvorledes hele spillet er skruet sammen. Her får du så lov til at blive testet i, hvor godt du ved høj fart kan smyge dig gennem tæt trafik uden at køre galt, træning i hvorledes du power drifter, eller bare hvorledes du gør bedst brug af boost meteret. Alt i alt en god introduktion til spillet, og er man ikke i forvejen bekendt med stilen, ja så er det i hvert fald højst tilrådeligt lige at bruge en times tid i kravlegården.

Formålet er her at lade spilleren blive bekendt med, hvornår og hvorledes man gør brug af det såkaldte boost meter. Kort sagt stiger dit boost meter i takt med, hvor hasarderet du kører. Du kan således vælge at booste så snart du får muligheden, eller også kan du afvente en mere strategisk givtig situation. Sidstnævnte er selvfølgelig det mest optimale, men crasher du i mellemtiden, ja så koster det både i tid og boostenergi. Når du vælger at gøre brug af dit boost sættes farten betydeligt i vejret samtidig med, at kontrollen af bilen bliver nærmest umulig. Vælger man at bruge sit boost når gaderne er tomme (fordi man er lidt af en tøsedreng), så risikerer man at der pludselig opstår trafik fra en retning, man ikke regner med. Du kan også komme til at køre så stærkt at du faktisk ikke når at registrere den modgående trafik, førend det er for sent. Det bliver derfor hurtigt et strategisk element at vurdere hvornår éns boost er fornuftigt eksekveret og hvornår man i stedet bør ringe efter en præst.

Burnout 2 lader dig også spille i en crash mode. Her har du omtrent 30 scenarier du kan gå amok i, og selvom det måske ikke er helt så spændende som den faktiske racerkørsel, så er der faktisk et væld af kombinationsmuligheder overfor, hvorledes du smadrer dine medbilister på værst tænkelige måde. Så er du blevet en smule træt af at miste tid og boost i det regulære løb, bare fordi du lige snitter en vogn lidt for tæt, ja så er der i crash mode rig mulighed for at få afløb for sine aggressioner. Om man synes denne fokusering på trafikkens retning er nok til at holde konceptet oven vande er nok en personlig vurdering, men som element til at holde tempo og action i top, ja så fungerer det upåklageligt.

Championship mode er som navnet indikerer, det hele Burnout 2 drejer sig om. Her er der ikke plads fejltagelser, så hvis du ikke holder hovedet koldt og bevarer overblikket, så straffes du prompte, og en videre deltagelse i løbene synes pludselig urealistisk. I denne mode er der en god håndfuld forskellige former for løb, der nok skal garantere et højt adrenalinniveau, samt et godt grin når alting går op i en højere enhed. Især pursuit mode er ret interessant, da du (som navnet indikerer) skal jagte en forbryder og helst ramponere hans bil godt og grundigt undervejs. Måske virker det lidt søgt, men fanger du nok forbrydere, låses der op for ekstra biler, der kan bruges i resten af spillet. Samme princip er gældende for face off moden. Her skal du køre et 1vs1 løb, hvor vinderen nupper taberens bil. Det bliver hurtigt rart at kunne få noget variation i udvalget af biler, for de senere baner i standard championship mode er så svære, at det grænser det umulige, hvis ikke du har fundet dig bedre køretøjer.

Kontrollen i Burnout 2 er arcadeagtig. Dvs. der er ikke fokuseret på at gengive realisme, men i stedet at give spilleren en god og gedigen spiloplevelse gennem en overbærende kontrol. Burnout 2 har med andre ord en styring, du enten vil elske eller hade, men som i bund og grund er intuitivt konstrueret. I denne type spil er kollisionsstyringen jo ret central, og det må blankt konstateres, at der ikke er megen realisme at hente her. Det er som sådan fint nok, for man vil som spiller helst bibeholde det høje tempo, da det jo er det bærende element for titlen.

Visuelt er Burnout 2 ganske nydeligt. Der holdes en høj frame rate, hvorfor spillet formår at give spilleren oplevelsen af hastighed i de afgørende boosts. Selve bilerne er ganske nydelige, og teksturrenderingerne er udført således, at man kan se omgivelserne genskinne i lakken på dine modstanderes køretøjer. Du kan vælge to kameraindstillinger, en intern og en ekstern, men den interne er som sådan næsten umulig at vinde løb med.
Når du booster din vogn ændres perspektivet, således den visuelle oplevelse af hastigheden forstærkes. Kører du galt, ja så skifter renderingen til mudrede overflader, men samtidig ser du de implicerede biler blive flået fra hinanden i bedste stock-car stil. Der er altså flyvende døre og knuste vindspejl til den store guldmedalje, og især er AI styringen af bilerne indenfor dette kollisionsfelt ret godt gennemført. Du ser folk desperat forsøge at undgå uheldet, hvorfor man også lettere kan acceptere at man kører galt... for det ser ret godt ud. Det er alt i alt nogle lækre detaljer, der helt klart højner en dynamisk oplevelse af spillet.

Lydsiden er desværre ikke så imponerende som den visuelle del. Der er som sådan ikke det helt store at sætte fingeren på, men der er heller ikke noget man jubler over. Lydeffekterne fra trafikken og kollisionerne er som sådan ok, og det gibber lige en ekstra gang i spilleren, når man hører lyden fra et boost. Men motorlyden og musikken er desværre ret ordinær, og som med sirenen fra politibilen i pursuit mode, ja så bliver det hurtigt temmelig ensformigt.

Multiplayerdelen på Burnout 2 er lidt skrællet, da spillet kun understøtter to spillere af gangen. Ydermere kan man ikke gøre brug af system link, så det er lidt synd at dette modul ikke har fået større opmærksomhed.

Opsummerende må derfor konstateres, at spillet formår at give en gedigen oplevelse, der visuelt er en adrenalinproducerende sag og som man ganske givet vil vende tilbage til gang på gang. Desværre er der som nævnt nogle ridser i lakken, hvilket gør, at spillet nok umiddelbart har en smallere appel end man kunne forvente. Ikke desto mindre er det dejligt at se forsøg på at skrive lidt nyt til genren. Derfor klappede jeg i hænderne over, at jeg blev belønnet når jeg kørte faretruende risikabelt. Alt i alt er Burnout 2 derfor en titel man næppe bør være flov over at have i sin samling. tværtom.

Spillet distribueres af K.E. Media, som gerne besvarer spørgsmål på 89 44 22 79

Gamesector Anbefaler

Om Jens-Peter Thomsen