Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Af vejen Lara Croft - den oprindelige Tomb Raider er på banen! Året er 1935, og endnu engang har Indiana Jones lagt sit støvede kontor bag sig for at jagte tværs over kloden i sin søgen efter et mægtigt arkæologisk fund - nemlig Dragens Hjerte. Med dette vil ejeren kunne kontrollere folks tanker og sind. Dette betyder naturligvis Nazister, kinesiske Triade medlemmer, masser af slagsmål og en lang række eksotiske lokationer. Tomb Raider Indy Style!

Indy er tilbage!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg altid har været vild med Indiana Jones filmene - lige fra jeg så den første i biografen tilbage i 1981-82 stykker. Action, spænding, mytologi og en hardcore helt - det kunne næsten ikke blive bedre. Derfor har det også altid undret mig, at LucasArts aldrig har forsøgt, at lave nogle flere spil baseret på Indiana Jones, for er der noget der SKRIGER på at blive lavet til et action-adventure spil, så er det da Indiana Jones. Men de har nok haft for tralvt med at udvande Star Wars licensen til at bekymre sig om hvad der kunne blive til underholdende spil.

Ud over Indiana Jones and the Infernal Machine (som ikke var specielt godt) er Indiana Jones and the Emperors Tomb faktisk kun det andet Indiana Jones spil i moderne tid (dvs med 3D grafik og den slags). Derfor var det også med nogen spænding, at jeg satte skiven med spillet i Xkassen og gik i gang.

Nazister! Jeg hader Nazister!

Året er 1935 og den vilde jagt er allerede gået igang, så det er bare med at komme på toget. Indy's korstog går denne gang til Østen hvor han er på jagt efter et gammel kinesisk relikvie kaldet Dragens Hjerte. Rent faktisk er dette en sort perle, som efter sigende skulle kunne give ejere magt over folks sind og tanker.
Den slags er naturligvis lige noget for Adolf's drenge, så det vrimler naturligvis med Nazi folk overalt hvor du kommer frem - men det ville heller ikke være et rigtigt Indy spil hvis du ikke fik chancen for at uddele nogle ørentæver til en solid flok Nazister.

Ud over de allestedsværende Nazister, så byder spillet også på en del kinesiske Triade (ligesom mafiaen, bare langt ældre og meget mere ond) og begge sider vil naturligvis have fat i Dragens Hjerte så de kan sætte deres planer for verdens herredømme på skinner.

Selve historien i spillet er meget lig filmene, og det er faktisk lidt af et problem, da computerspil og film er to vidt forskellige medier, og ikke ligefrem virker på heeeelt samme måde. Derfor kommer historien i Emperor's Tomb til at virke tynd og langstrukket, og mere forceret end flydende og dynamisk. Kort sagt er det hele meget lineært, og det er en skam når nu spillet er lavet som et adventure spil, hvor der virkelig kunne være basis for forskellige muligheder og udforskning. Men det bliver ret hurtigt klart, at du skal fra punkt a til punkt b, og helst uden for mange svinkeærinder på mellemvejen.

Dette trækker naturligvis godt ned i adventure afdelingen, da spillet hurtigt bare bliver et spørgsmål om at bevæge sig fremad, nakke skurkene og komme igennem. En skam, for det virker så oplagt at lave en super-adventure spil ud af en mulighed som Indiana Jones.

Det evindelige konsol problem!!

En ting der virkelig irriterer mig ved spillet er, at udviklerne har benyttet sig af den evindelige, gamle, irriterende, burde-ikke-anvendes-mere konsol save-game teknik - nemlig checkpoints. Hallo! Xboxen har en stor harddisk til den slags, så hvorfor er det lige at jeg ikke selv må bestemme hvornår jeg vil lave et save-game? Jeg vil more mig - ikke spilde min tid på at spille frem til det samme sted for så at blive dræbt igen! Det er på tide, at udviklerne bevæger sig videre på dette punkt! Minuspoint til udviklerne!

Kontrol - Indy style

Ikke overraskende er Emperor's Tomb et 3. persons spil i bedste Tomb Raider stil, og de der har fulgt Lara Croft's eventyr burde føle sig hjemme i denne stil relativt hurtigt. Det tager lige lidt tid at vænne sig til kontrollen - faktisk tager det ca. en times tid - men derefter føles den helt naturlig. Bevægelse ligger på venstre stick, angreb på XA, brug af dimser på Y (åbne døre, anvende stationære maskingeværer, manipulation af objekter, etc), reload af våben på hvid, fremtagning af sidste brugte genstand (våben, medikit, etc) på sort, block på højre trigger og forlæns rullefald (for at undgå kugler, fælder, etc) på venstre trigger.

Har du spillet Buffy the Vampire Slayer vil du sikkert kunne genkende kamp systemet i Emperor's Tomb, da The Collective (der stod bag Buffy spillet) har brugt en skrællet version af Buffy kampsystemet i dette spil. Men det virker - så selv om du ikke kan udføre Tekken-style comboer, så betyder det ikke, at du ikke kan ommøblere tandsættet på de skurke du løber ind i.

Udviklerne har klogligt valgt, at gå efter den outrerede overdrevne kampstil vi kender fra action film, og det virker faktisk både godt og naturligt i spillet.
Du har adgang til slag, spark og greb, samt kombinationer af dette. Og lad mig sige det med det samme, Indy slås for at vinde, så der er masser af beskidte tricks. Spark til kæben mens folk ligger ned, skaller, greb om hovedet med den ene arm så de kan få næven fra den anden og meget mere - der bliver afgjort ikke holdt noget tilbage. Fjenderne kæmper dog lige sådan, og jeg har flere gange oplevet af var jeg oppe mod to, kunne een af dem sagtens stå og holde mig mens jeg fik en omgang sømbeslået støvle fra den anden - ubehageligt!

Du har naturligvis også adgang til den berømte pisk, og denne virker også fint i kamp. Dels kan du svinge den omkring dig og tvinge fjenderne væk - du har nemlig ikke lyst til at have en to-tre stykker helt inde på livet - og dels kan du piske folks våben ud af hænderne på dem, eller svinge pisken om halsen på dem og trække dem ind til en lige venstre - smukt!

Pisken bruges også til andre praktiske ting, såsom improviseret reb når du skal svinge dig mellem ting - fuldstændigt som vi kender det fra filmene.

Ud over at bruge pisken kan du naturligvis også hoppe, kravle, snige, åbne, flytte og gøre alle de mange forskellige ting man traditionelt kommer ud for i et action adventure spil. Spillet er i den sammenhæng meget brugervenligt, da der dukker en ikon op hvis du står overfor et eller andet hvor du skal bruge værktøj for at komme videre; det være sig et piske ikon når du skal svinge dig, et eksplosions ikon hvis der er noget du kan sprænge i luften, et machete ikon hvis der er noget du skal skære over (f.eks. en solid flok lianer) og så videre.

Alt i alt, så virker kontrollen for Indy glimrende - der er bare en stjel indlærings kurve på ca. en times tid - og herefter har du konrtrollerne på rygraden, så de føles helt naturlige.

Grafikken der blev gravet frem fra ørkenens sand

Selv om det er tydeligt, at udviklerne har gået efter at genskabe stemningen fra filmene, og nye lokaliteter vi ville kunne forbinde med Indiana Jones universet, så er der gået et eller andet galt. For selv om spillet fanger stemningen, og giver os udforskning og slagsmål i bedste Indiana Jones stil, så er det altså ikke nok.

For det første ligner spillet mange steder et rent Playstation spil, hvilket vil sige at Xboxens kræfter slet ikke kommer til sin ret. Mange steder er der brugt temmeligt ens, og ofte uklare teksturer på overfladerne, og det er altså ikke lige det man gider se i et Xbox spil - slet ikke når spillet nu er så nyt som det er. Der ud over er der steder hvor der rent faktisk mangler teksturer så du kan se direkte igennem solide objekter, steder hvor du kan stå i luften som et udslag af den skumle kollisionsstyring - og der er clipping problemer hvis lige jeg ikke har set siden Frk Croft kom i hendes første spil, altså den gang 3D var helt nyt og næsten uprøvet land. F.eks. er der en cutscene i Istanbul hvor Indy lige skal fri af nogle håndjern, hvor du kan se såvel håndjern som de kæder der er fastgjort til dem, smutte igennem Indy hver gang han bevæger sig - og der er MASSER af den slags. Det får spillet til at virke som om det er blevet presset frem til udgivelse lidt for hurtigt.

Der ud over har kameraet det med at komme tæt på modellerne i nogle uheldige vinkler, så det ser ud som om man har totalt fiskesyn - og med de clipping problemer spillet har, forårsager det ind i mellem at personernes tænder stikker igennem kæber eller læber, hvilket bare er totalt creepy.

Udviklerne skulle have købt sig en licens til Quake III Tournament motoren ligesom Raven gjorde til Jedi Knight II - det kunne have set SÅ godt ud.

Indy lyd ... men hvor blev den af?

Udviklerne har desværre ikke fået Harrison Ford selv til at lægge stemme til spillet, men de har fundet een der gør et hæderligt forsøg på, at lyde som ham, og det er faktisk helt ok. Desværre er der andre stemmer der er mindre heldige, og lyder direkte dårlige - f.eks. de kinesiske accenter der er lagt ind i spillet, adwk!

Musikken er naturligvis den originale Indiana Jones musik som vi kender den fra filmene, og den bringer så afgjort sit til stemningen. Beklageligvis har den det med indimellem at hakke, blive direkte væk, eller stoppe for derefter at starte igen - uden nogen som helst synlig grund.Dette er naturligvis ikke godt, og lugter langt væk af, at være noget der kunne være rettet til hvis man havde brugt lidt længere tid på spillet. Jeg har desværre ikke noget surround anlæg, da spillet har Dolby 5.1 lyd, så jeg kan ikke fortælle om det bare virker som det skal - men det er da i hvert fald rart der også er tænkt på denne del.

Læg hatten på hylden

Efter min mening bliver Indiana Jones and the Emperor's Tomb et af den slags spil man nemt udvikler et ambivalent forhold til. Når det kører som det skal er det suverænt, stemningen er lige i øjet og man føler man er lige midt i et nyt Indiana Jones eventyr. Men når frameraten så går på røven, eller lyden hakker, eller du støder på een af de øvrige talrige bugs i spillet, så kan mit temperament i hvert fald godt gå statosfærisk. Jeg tror min underbo mange gange har undret sig over de frustationsråb og efterfølgende dunk i gulvet (lyden af et stk controller der rammer gulvet med ca. 110 kmt) der er kommet fra min del af ejendommen.

Havde udviklerne nu brugt et par måneder eller tre længere på at færddiggøre spillet og glatte de problemer ud der er, så havde Indiana Jones and the Emperor's Tomb været et fantastisk spil, i stedet for at være et godt spil med problemer. Og det er irriterende, da man kan fornemme, at der virkelig er basis for noget mere i dette spil.

Endnu engang har Lucas Arts formået ikke at leve op til potentialet i et spil. Hvor Blizzard efterhånden er synonymt med kvalitet, så er Lucas Arts ved at udvikle sig som garant for det modsatte.

Når det er sagt, så har spillet altså også en hel del underholdning at byde på, og fans af såvel genren som Indiana Jones, vil helt sikkert sætte pris på spillet. Forvent en 12-18 timers spil alt i alt, eksklusiv den tid der skal bruges på at forbande udviklerne langt ned i det allersorteste helvede.

Spillet distribueres i Danmark af PAN Vision, der gerne oplyser nærmeste forhandler på telefon 70 23 73 23.

Om Kenneth Madsen