Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Matrix-sygen er over os, og med Enter the Matrix får du mulighed for at deltage i en historie der foregår parallelt med Matrix: Reloaded, og sparke noget seriøs agent-røv, som enten den stille men effektive Ghost eller den sammenbidte og barske Niobe. Enter the Matrix!

Velkommen til den virtuelle verden

Matrix feberen er igen ved at ramme verden, og målt i penge må det siges, at gå godt. Filmen har allerede indspillet over 130 millioner dollars i USA siden den ramte biograferne, og alt tyder på at producenterne gør hvad de kan for at holde gryden i kog indtil Matrix: Revolutions kommer til Oktober-November. Noget af det de gør er bl.a. et forsøg på at knytte film, spil og tegnefilm sammen - tre selvstændige projekter - og få det til at udgøre en større helhed. De læsere, der har fulgt lidt med på internettet (http://www.intothematrix.com/) vil vide, at der her i starten af juni kommer en DVD med ni tegnefilm lavet af en flok af de største japanske Anime instruktører - kaldet Animatrix. Dette lille projekt giver en masse af forhistorien til Matrix universet som helhed, og til Matrix: Reloaded i særdeleshed. Een af de ni film hedder Final Flight of the Osiris og omhandler de begivenheder der truer Zion i Matrix: Reloaded - begivenheder som Enter the Matrix er en direkte fortsættelse af, og som Matrix: Reloaded så skulle runde af. Alt i alt en rigtigt spændende tanke - hvis det ikke var fordi at det tredje ben, som Enter the Matrix udgør, er sådant lidt halvvissent og kedeligt.

Fortællingen i Enter the Matrix starter lidt før Matrix: Reloaded, og kører så parallet med historien i filmen, og følger den op til ca. det samme punkt hvor filmen slutter. Kort fortalt har besætningen på hovercraft'en Osiris opdaget hvad maskinerne har for, men de bliver udslettet inden de kan undslippe - dog når een af besætningsmedlemmerne at aflevere en besked og placere den anonymt inde i The Matrix inden maskinerne slukker lyset for hende. Denne pakke skal DU som det første have fat i, og derefter går den vilde jagt for, at forhindre maskinernes onde påhit - hvor du vælger rollen som enten Niobe eller Ghost. De to er ganske vist bi-personer i filmen, men du følger dem ud på de vilde eventyr de har når de ikke lige deler skærmtid med Laurence Fishburne og resten af holdet fra den første Matrix film. Det lyder jo godt, men det løber lidt ud i pixlerne.

Plottet er hurtigt, hårdt og fyldt med huller - er det mon hvad der menes med "bullet time"?

Spillets største svaghed er, at det ikke kan stå på egne ben. Det kræver faktisk, at du kender en del til historien og plottet bag Matrix: Reloaded, og faktisk ville det også være en fordel, at have set Final Flight of Osiris fra Animatrix samlingen - men da jeg ikke tror den har været vist i de danske biografer er det lidt svært (den har været vist i TV -Red.). Faktisk burde den havde været med på een af de fire skiver der udgør spillet. Har du ikke al denne viden, så virker spillet ikke specielt logisk og meget, meget rodet - det bliver ikke meget bedre af, at du har den nødvendige viden, men så har du da i det mindste en ide hvad der foregår.

Spillet er ENORMT opgave-drevent og du føler du bliver trukket rundt i næsen, fremfor at have nogen indflydelse på hvad der foregår i spillet. Gør dit, befri dat - og ind i mellem er der nærmest helt arkade stemning over det, hvor du kommer til end-of-level agtige baner hvor du skal nedkæmpe noget. Det mest grelle eksempel jeg er stødt på indtil nu var i en lufthavn hvor jeg blev spærret inde i et område og skulle nedkæmpe den SWAT helikopter, der fløj forbi udenfor og skød på mig - og når den så have skudt lidt fløj den hen over bygningen og smed en flok SWAT folk ned til mig, som jeg kunne slås med, og når de så var nedkæmpet fløj den forbi igen - og sådan fortsatte det. Tilsyneladende var det verdens største helikopter selv om den ikke så sådan ud - der var nemlig ikke mindre end 50 SWAT folk i den! Jamen helt ærligt! Hvad er det for nogle 1980´er arkade tendenser?

Problemet med at blive trukket rundt ved næsen er, at ingen af opgaverne giver dig en fornemmelse af dybde - det handler stort set bare om at bevæge sig fra punkt A til punkt B, mens du forsøger at holde vagter og Agenter fra livet, og hele tiden får beskeder på skærmen fra din Operatør (gutten, der sidder tilbage i virkeligheden og yder assistance til vores helte, når de er inde i The Matrix). Der ud over stopper og starter spillet hele tiden når der skal loades en ny bane ind, og det sker som regel via en cutscene (der kommer væltende ind fra højre uden nogen form for advarsel) og muligheden for at lave et save game. Alt i alt er det IKKE noget god spillemæssig oplevelse, da det hele kommer i ryk og virker meget rodet.

Grafix - ikke specielt futuristisk

Den grafiske motor i Enter the Matrix er ikke nogen oplevelse fra fremtiden - faktisk er det en ret gennemsnitlig grafik, der præger spillet. Det er okay, men heller ikke mere. Faktisk minder det i stil meget om det vi så i Max Payne for et par år siden, blot ikke altid lige så flot.

Der er naturligvis indbygget "bullet time" i Enter the Matrix - bortset fra at det i spillet hedder "focus" og ligesom hos vores ven Max Payne kan du sætte det igang med et tryk på en knap. Selv om det var langt mere vellykket og blæret i Max Payne, så giver Focus dig i Enter the Matrix mulighed for, at gøre ting som at løbe op af vægge, hoppe enorme distancer og undgå kugler ved at lave akrobatiske øvelser... vi kender det hele fra filmene.

Spillet praler af, at alle personernes kampkunst og tricks er motion captured, og skulle give spillet en uhørt grad af realisme. Beklageligvis er de ikke specielt godt bygget ind i spillet, og når du har spillet små 30 minutter har du stort set set repetoiret af spark, slag og hop. I det hele taget er personanimationen ikke specielt velgennemført, og personerne virker noget stive i det når de løber rundt - man skulle forvente, at det kunne laves bedre her midt i 2003.

Det går helt galt når f.eks. Agenterne skal undgå kugler - i stedet for at flimre sådant som de gør i filmen (det skulle være en smal sag at lave i et spil) ser de ud som om de er ved at gøre forsøget på, at opfinde en ny discodans - og så er det ligesom om det skræmmende ved en agent går af ham, når du kan se ham stå og lave hoftevrid med skrue, mens du skyder på ham.

Ud over disse småting er der også problemer med clipping: døde vagter har det f.eks. med at falde ind i en væg og stikke halvt ud. Nogle teksturer er den helt galt med, ligesom noget er gået galt med konstruktionen af nogle af fjenderne; det ser vitterligt ud som om der er nogen, der ved at bygge deres ansigt om hele tiden fordi polygonerne og de teksturer, der skal være på dem, vælter rundt, så noget af ansigtet ser rigtigt ud, og andre steder er der bare sorte huller - hvad i alverden er det for noget?

AI - meget kunstig, og ikke specielt intelligent

En anden "lækker" feature ved Enter the Matrix er AI´en (spillets kunstige intelligens) - denne er nemlig RIGTIG kunstig. Fjender løber ind i et hjørne eller en væg, og bliver stående der i stedet for at angribe dig, eller de sidder fast i en dør når den åbnes - eller de overser helt, at du har skudt de fleste af deres kammerater, og vågner først op når du er på vej ud af området igen. De fleste modstandere står dog bare og venter på dig forskellige steder, og har ikke de helt store problemer med, at finde ud af, at ramme dig.

Men altså! Når fjenderne i Half-Life fra 1998 kunne finde ud af at arbejde i grupper, flankere dig og kaste granater efter dig, hvorfor er det så blevet dårligere siden dengang?

Muzaka - frygt fremtiden

Lyd og musik i Enter the Matrix er ok. Der er i vid udstrækning brugt musik fra soundtracket til den første Matrix film, hvilket giver det hele en velkendt lyd. Dog lyder det ind i mellem som om man har lavet MIDI versioner af noget af musikken - f.eks. Clubbed to Death mixet, hvilket jeg ikke helt forstår.

Voice acting og lydeffekter er faktisk helt ok - dog klarer skuespillerne sig bedst. Våbnene har det med at lyde lidt som hinanden, og jeg har ikke indtryk af, at det er effekterne man har arbejdet allermest med.

Småproblemer med spillet? Det kan du tro!

Det værste ved Enter the Matrix er de mange små-problemer, der plager spillet. Dels har det en utroligt svingende framerate - selv på systemer der LANGT overskrider selv de optimale systemkrav. Dette problem har jeg dels nu selv observeret på tre forskellige maskiner, og dels har jeg kunne følge skriverier om det på forskellige fora - og tilsyneladende er der forskellige problemer på alle de platforme spillet er kommet til.

På PC glider spillet ind i mellem flydende og lækkert, og andre gange hakker det som en gammel gigtsvag mand med åndedrætsbesvær på vej op af trapperne - og dette har ikke nødvendigvis noget at gøre med hvor meget der sker på skærmen. Det giver sig også udslag i, at nogle ting nærmest vibrerer - i en in-game renderet cut scene observerede jeg f.eks. Niobes arme vibrere som om hun havde udvidet malaria.

Spillets auto-sigt funktion gør at du ikke altid har fuld kontrol over hvem du skyder på. Du kan sagtens opleve at selv om du står med front mod en fjende og skyder på ham med en MP5, så drejer dine arme af sig selv til venstre hvis der lige kommer en fjende der, som er tættere på, udelt om denne skyder på dig eller ej.
Jeg har endda oplevet at jeg pludselig begyndte at skyde op i loftet på en bane hvor nogle vagter kom løbende på en bro ovenover mig. De kunne ikke på nogen måde komme til at skyde på mig, men bare det at de var tættere på end andre fjender, resulterede i at de blev valgt som mål - så kunne fjenden jeg var i ildkamp med jo også lige sætte lidt ekstra kugler i mig, når jeg ikke forsvarede mig.

Når du er i ildkamp kan du godt pludselig opleve at løbe tør for bly, hvorefter din person gudhjælpemig SMIDER sit våben og begynder at kæmpe med hænderne, i stedet for at skifte til et andet våben. Bevares, du kan uddele flere fiskerlussinger på tre sekunder end du kan nå at skyde kugler, MEN det betyder også at du skal til at ændre kampstil midt i det hele OG nogle slagsekvenser kan du ikke afbryde når de først er igang - hvilket kan betyde, at du går ind i en comboserie mens din modstander trækker sig bagud og skyder, så du bliver voldskadet! Da mus/keyboard kombinationen ikke er specielt god i dette spil, når det gælder nærkamp, så bliver det hurtigt lidt kringlet - jeg var da glad for at min nye mus har otte knapper så jeg kunne tildele en hel del actions til den i stedet for at skulle tampe på keyboard OG mus.

Endelig er der bil-sekvenserne - DET er simpelthen så amatør-agtigt, at jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde. For det første er det MONSTERSVÆRT at styre og du flyver hele tiden rundt i luften fordi du kører over små forhindringer. Dernæst kører dine modstandere som om de havde stjålet både dæk og benzin - de vælter, flyver hen over dig fordi de kører op over ALLE hop de kan finde og ligner snarere et komisk indslag end noget du behøver være bange for. Dette gælder også når du er med som passager og skal hænge ud af vinduet på bilen og skyde på de forfølgende biler. Der er en sådan sekvens lige efter du er undsluppet fra posthuset, som du starter i, og Niobe kørte ind i ALT, væltede fire gange, kørte op af trapper og sad fast foran højhuse to gange, og i det hele taget burde jeg være blevet rykket af bilen 10 gange og most floppydisk-flad... forfærdeligt spildesign.

Frygt fremtiden - frygt Enter the Matrix

Alt i alt virker Enter the Matrix som noget der skulle gå stærkt og skulle på gaden, mens der var mest mulig hype omkring filmene, og størst muligst chance for at tjene penge på skidtet. Hvad der kunne have været et rigtigt godt og spændende actionspil, ender i stedet som et dårligt indtryk og en ganske gennemsnitlig 3. persons shooter.

Matrix verdenen og alle dens muligheder er brugt for lidt, og de mange småfejl trækker fra spillets samlede oplevelse. Den konstante brug af cutscenes gør bestemt ikke oplevelsen mere flydende, og det undrer mig, at der skal loades så ofte (ikke at det tager lang tid) når jeg nu ved der er blevet installeret 4300 MB data på min harddisk. Spillet er heller aldrig specielt udfordrende - det er nærmere frustrerende, og den største udfordring består som regel i lige, at se hvor det svage punkt hos fjenderne ligger (altså i deres AI) og så tæve dem, mens du kompenserer for de forskellige bugs i spillet.

Den lille mulighed der er for at "hacke" spillet via et DOS agtigt interface er da en meget sød lille detalje. Der er mulighed for at taste snydekoder ind, se al den video spillet indeholder, samt læse information om de personer, biler og våben der er med i spillet. Jeg vil dog tro at du max kan bruge 1½ time på det - 1 time på at se video og ½ time på at rode lidt rundt med systemet. Derefter er der ikke mere sjov i det.

Når alt er sagt og gjort, så er Enter the Matrix ikke meget andet end en reklamesøjle for Matrix: Reloaded, og for svagt et produkt til at stå på egne ben. Hardcore Matrix fans vil muligvis elske det, men er du ikke det, så tilbyder spillet ikke ret meget.

Spillet udgives af Atari, der kan kontaktes på telefon 75 83 00 95.

Om Kenneth Madsen