Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Det er over et år siden vi første gang stiftede behageligt bekendtskab med det nydelige Baldurs Gate: Dark Alliance - dengang på Playstation 2. Selv om Playstation 2 versionen ikke fik os til at trille ned ad stolen af begejstring, så vendte en enig redaktion klart tomlerne opad. Nu er det omsider Xbox ejernes tur til at slagte sig igennem dele af det sagnomspundne Forgotten Realms.

Vælg figur - som sædvanligt

I starten skal man som det næsten er tradition for spil af denne type, vælge figur. Man kan enten være en lækker elverkvinde, menneskelig bueskytte, eller dværg. Traditionelt så det er grænsende til kedeligt. Kunne være bare lidt sjovere hvis man selv kunne sammensætte sin figur, men nej. Heldigvis kan man spille to spillere på en gang, det vil sige hvor man hjælper hinanden gennem de mange farer, der lurer overalt. Dét er ganske glimrende, for uden at forgribe mig på spillets handling kan jeg allerede nu afsløre, at der er tale om en slags forbedret hack'n'slash, altså hvor man skal sable sig igennem 1000-vis af monstre inden spillet er omme.

Den slags bliver let trivielt i længden, og der findes næppe mange computerspillere som ikke har prøvet det gameplay til hudløshed. Men med 2-player muligheden kan vi, med lidt god vilje, sammenligne Baldur's Gate: Dark Alliance med det oldgamle (og forbløffende fornøjelige) Gauntlet. Det bedste er næsten, at man efter start ikke låses fast i valget af antal spillere. Får man pludselig en af kammesjukkerne på besøg, kan han (eller hun, hvis man er heldig....) altid smække den ekstra controller i port 2, og trykke start. Det kunne lugte lidt af snyd, men bare rolig. Der er selvfølgelig et lille men. For undervejs bliver ens karakter stærkere og bedre udrustet, og opgaverne er selvsagt derefter, så for en lille nystartet elverfætter, kan livet starte urimeligt hårdt og brutalt, hvis man sådan lige pludselig kommer dumpende.

Velkommen til Baldur's Gate....*Av*

Spillet starter ikke særligt rart. Du bliver banket i jorden og rullet af en flok skumle uslinge. Herefter trisser vi ind i den lokale knejpe, og straks udvikler historien sig til det bedre: den lokale kromutter har kæmpestore nødd...ehahemn... er en gavmild kvinde, som indvilger i at hjælpe, mod at man til gengæld tager kampen op mod rotterne i kroens vinkælder. Denne bane fungerer fortrinligt som tutorial, og i det hele taget kan det siges at sværhedsgraden igennem spillet stiger på en pæn og forsvarlig måde, med minimum af risiko for at man sidder fast.

Grafikken er, som på Playstation 2 versionen, særdeles nydelig. Man ser sin spiller skråt ovenfra, hvilket er en lidt konservativ men også velafprøvet tradition, som fungerer glimrende. Jeg vil undlade at beskrive vandeffekterne - de skal simpelthen opleves. Wow.

Af og til kan man få brug for at justere kameravinklen, og det gør man så uden de store besværgelser. Kontrollen er god og intuitiv, og selv hvis man ikke er helt vant til Xbox'ens store klods af en controller, føles styringen i Dark Alliance naturlig næsten med det samme (det er selvfølgelig en smagssag, men det gik forbløffende smertefrit for undertegnede inklusive elver-wannabe venner som kom på besøg).

Man kan, som i virkelighedens verden, ikke slæbe rundt på uanede mængder isenkram, så man kommer ofte til at bruge en del energi på at afveje hvilke ting man vil tage med sig, og hvilke man mener at kunne undvære. En kriger i tungt rustning er ikke så sårbar, men må pga vægten nøjes med et beskedent våbenarsenal - og omvendt. En gang imellem bliver det lidt frustrerende, men det er en del af spillet. Nogle gange må man satse, og gætte på hvad man får brug for senere.

Der er generelt mange detaljer i spillet, som man løbende må tage stilling til. Og det er på mange måder spillets force, da man på den måde tvinges til at bruge hovedet ind imellem den megen hakke-monstre-til-plukfisk rutine. Vi er stadigt lagt fra et "ægte" rollespil, men på en god og actionfyldt måde.

Godav mand stridsøkse

Undervejs i spillet kommunikerer man med talrige personer. Under samtalerne skal man konstant vælge imellem et antal svarmuligheder, og på den måde findes der en rimeligt varieret måde at styre sin spillers adfærd på. Man kan f.eks. vælge en venlig attitude, eller simpelthen gå lige på og hårdt - ja, ofte kan man være direkte flabet og aggressiv. Stemmeskuespillerne er talentmæssigt i den bedre halvdel af faggruppen, og dialogerne virker generelt tilpas troværdige. Og tilmed er dialogen akkompagneret af glimrende mundanimation, ja jeg kan næsten ikke få luft.

Musik er der ikke overvældende meget af, til gengæld er der virkelig god udnyttelse af lydeffekter i miljøerne, specielt kan jeg godt lide slagvåbnenes klang.

Der er rundt om i spillet indlagt små puzzles, altså opgaver som skal løses for at komme videre. Disse svinger efter undertegnedes ringe mening en del i kvalitet og sværhedsgrad. Nybegyndere, som aldrig har prøvet f.eks. Diablo, kan måske komme i vanskeligheder enkelte steder, omvendt er Dark Alliance ikke noget dårligt spil at starte med for at få erfaring i genren. Det er afgjort nemmere end de langt mere komplicerede Baldurs Gate spil til PC. Underholdning, tempo og action er i højsædet her.

Baldur's Gate: Dark Alliance er et godt spil. Det er veludført, velpoleret, og hvor pessimisterne måske vil påpege at der ikke er alverden nyskabelse, vil optimisterne (som undertegnede) være ligeglade og sige at genbrug af velfungerende teknikker er ok - simpelthen fordi de fungerer og underholder. Hvis man har spillet Playstation 2 versionen til hudløshed, er der ikke meget nyt at hente, men ellers er der tale om et anbefalelsesværdigt spil. Det kan i perioder blive en anelse trivielt at traske rundt og hamre på kasser og fjender, men så kan man læne sig tilbage og nyde den fortrinlige grafik så længe.

Spillet er venligt udlånt af Vivendi Universal Games, der henviser til nærmeste forhandler på telefon 70 23 73 23

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).