Global Power

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Kan du huske gode gamle Balance Of Power fra Mindscape? Nå ikke? Det skal du ikke være ked af... det er der sikkert ikke mange der kan, fordi det udkom i 1985. Men det har ikke stoppet GolemLabs fra at udvikle et spil, der bedst kan betegnes som en ny version af Balance Of Power. Kig indenfor og se hvad det hele handler om.

Ambitiøst

Det er ikke store ambitioner GolemLabs mangler. Deres Global Power er mildest talt et ambitiøst projekt. Spillet er nemlig en form for realistisk politisk og militær simulator, der lader dig spille et af 140 forskellige lande i verden. Du skal lede landet, sikre en bred politisk opbakning, skaffe indbyggerne de nødvendige ressourcer (der er fem forskellige) og sikre at levestandarden for dine indbyggere er tilstrækkelig høj. Har du kløe i aftrækkerfingeren er der masser at lave, for du skal også styre dit lands militær, så en rask lille invasion af Kuwait kan det jo altid blive til, hvis man sidder og keder sig som statsleder. Ifølge udviklerne er spillet bygget op omkring officielle data hentet fra FN og CIA databaser... om det er sandt ved jeg ikke, for det er forholdsvist svært at bedømme.

Hele spillet styres fra et verdenskort. Derfra har du adgang til en lang række menuer, der fortæller dig alt om din nation. De primære menuer fortæller om din ressourceproduktion og dit ressourceforbrug, dine handels- og diplomatiske aftaler, din militære forskning og ikke mindst din militære opbygning. Alting i dit land sker enten i byer eller i baser. Byer er markeret som grønne firkanter på kortet og de er ansvarlige for produktion af ressourcer. Baser, der er røde firkantet, er ansvarlige for militær forskning. Både byer og baser kan huse soldater. Soldater kan nemlig ikke befinde sig andre steder end i en by eller i en base, så det er ikke noget med at snige en division soldater ud og gemme dem bag bakkerne nær din hovedstad. Hvert træk i spillet tilsvarer en uge. I den uge kan du blandt andet give ordrer til forskning, produktion af militær og handel, du kan give så mange ordrer og justere på så meget som du har lyst til. Derefter slutter du dit træk, der går en uge og du får en regning for alle de ting du har lavet, for alle handlinger i Global Power trækker på dit nationale budget... selv en bevægelse af 500 kampvogne mellem to baser kan let koste flere millioner.

De fleste, der spiller Global Power, vil nok ende med at spille det som en form for kompliceret Risk, hvor man af kedsomhed ret hurtig begynder at invadere sine naboer. Til trods for spillets løfte om realisme, så virker det ikke som om der er megen realistisk AI bygget ind i landende i spillet. Som Irak invaderede vi hurtigt Kuwait og Iran i 1997... uden at det bragte videre sanktioner eller militære aktioner imod os.

Militæret er repræsenteret via en lang række virkeligt militært isenkram (over 4.000 forskellige køretøjer, fly, missiler og skibe). Så du kan faktisk se hvor mange 155mm kanoner eller hvor mange T-55 kampvogne Irak har stående i Bagdad. Det er en ganske fed detalje, men det betyder også, at en stor nation, som for eksempel U.S.A., har en alen lang liste over det militære isenkram de har stående rundt omkring på de forskellige baser. Det er alt fra simple fodtusser over forskellige typer af kampvogne og kamphelikoptere til atomdrevne hangarskibe og langdistance raketter. Det er nemlig muligt at udvikle og anvende nukleare våben, men desværre kun strategisk. Når du så er blevet træt af dine naboers evige provokationer, erklærer du bare krig på dem og flytter en bunke af din samlede hær over til en af naboens byer eller baser. Når kampen så kommer, mellem din invaderende hær og fjendens garnison (når trækket er slut), kan du enten vælge at lade computeren håndtere kampen, eller du kan selv, hvis du er meget tålmodig, vælge at styre kampen i en form for mini real time strategispil.

At styre kampene selv er en kilde til frustration, for kampsystemet er dårligt, langsomt og komplet uigennemskueligt. Så lad for guds skyld være med det. Hvis du endelig gør det, vil du sikkert blive irriteret over det lave tempo i kampene og den mystiske opdeling der er på slagmarken (spillet grupperer enheder af samme type sammen i store bunker, så det er tæt på umuligt at lave en fornuftig kombineret styrke, bestående af alle våbenarter). Real time kampene er hverken smukke eller detaljerede. De foregår på et kedeligt oversigtskort, hvor små symboler repræsenterer dine tropper. Så vil du have action eller visuelt festfyrværkeri... så køb Command & Conquer Generals i stedet.

Storpolitisk simulation eller?

Hvis man nu ikke gider spille Global Power som en moderne form for Risk, hvad kan man så? Jo man kan stadig forsøge at styre sin nation så godt som muligt og forsøge at være en dygtig og fredelig leder, der vil gøre alt så godt som overhovedet muligt for sit folk... men det er desværre ret svært. For spillet giver dig ikke megen feedback om dit folk, deres behov, deres meninger og deres ønsker. Det er svært at se de direkte resultater af dine handlinger. Dette skyldes måske at du egentlig kun har begrænsede indenrigspolitiske muligheder. Du kan hæve mængden af penge der bruges på forskellige typer af byggeri eller skaffe nødvendige ressourcer via handelsaftaler, men sådanne handlinger har sjældent en voldsom stor effekt på din nation. Det kan godt være at det får en langtrækkende effekt, hvis du gider sidde og bruge flere år på at gentage de samme handlinger og finpudse den nationale økonomi, men jeg tvivler på at der eksisterer ret mange computerspillere, der gider det i længden.

Du har heldigvis nogle mål du kan spille hen imod for at vinde spillet, men flere af dem kræver at du opfører dig som en skydegal og tosset kombination af Bush og Saddam Hussein, for det kræver gerne at du skal underkaste dig hele verden, enten politisk eller militært (den militære løsning er den sjoveste). Den svage politiske del betyder desværre at spillets koncept og ide falder lidt til jorden. Men er man hardcore nok, kan man sagtens spille spillet som en storpolitisk simulation... men så skal man altså også have en helgens tålmodighed.

Ingen festfyrværkeri her tak!

Som man måske kan forestille sig, så har et spil af denne type ikke meget at byde på når det kommer til grafik og visuelle effekter. Det meste af tiden du tilbringer med at spille, bruges på at glo på menuer, tal, bjælker og grafer. Hvis du ikke kigger på dem, så kigger du sikkert på det store, men ret kedelige, verdenskort, for at finde ud af hvilke nationer du nu skal give klø. Hverken krig eller angreb på andre nationer med nukleare våben gør spillet mere ophidsende at se på... desværre. Så der er ikke rigtig så meget mere at sige om grafikken. Den er funktionel for et strategispil af denne type, men så heller ikke mere.

Lyden er på den kedelige side af "begrænset". Der er stort set ingen lydeffekter eller baggrundsmusik. Det har udviklerne så ordnet ved at inkludere en MP3 afspiller i selve spillet, så du kan lytte til EyeQ eller Jon, mens du forvandler Irak til et radioaktivt ødeland. Hvis den slags ophidser dig, bør du omgående søge professionel hjælp.

Missioner havde hjulpet

Global Power vil gerne en masse, men formår desværre ikke at gennemføre sine koncepter helt. Et storpolitisk spil er i sig selv ganske interessant, fordi der ikke kommer ret mange af den slags spil, men når spillet er så dårligt præsenteret, som det er tilfældet med Global Power, så falder hele konceptet lidt til jorden og det ender med at spillet virker som en kompliceret form for Risk. Klare mål og missioner, som for eksempel afvæbne Irak uden krig eller at rette op på den stagnerende Tyske økonomi, ville have forbedret spillet betydeligt og givet nogle mere overkommelige og realistiske mål at arbejde hen imod. Desværre blev det ikke til missioner i denne omgang, så tilbage er et spil, der måske kan interessere en bestemt lille gruppe spillere, men de store brogede masser vil med sikkerhed vige i store buer udenom det.

Spillet udgives af GMX Media.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).