Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):

Så er den kære lille drage endelig kommet til Playstation 2. De mange fans af Spyros eventyr til den gode gamle Playstation 1, vil ikke blive skuffet, i hvert fald ikke, hvis de forventer at få mere af det samme. Andre Playstation 2 ejere, der er vænnet til kvaliteten og variationen i spil som Jak & Daxter, skal nok passe lidt på.

Hvad fodrer de den drage med?

Nu skal jeg naturligvis ikke klage over dragers udseende eller vægt, for det er generelt en dårlig ide, at gøre sig uvenner med store øgler, der kan flyve og ånde ild. Men jeg tror, at Spyro skulle skrue ned på de fedende fritter og Happy Meals, for han er på sine gamle dage blevet en smule... ja gumpetung. I gamle dage var der fart over Spyro, men nu slæber han sig tunge bagdel rundt på 3D banerne i jagt efter ildfluerne og ædelstene. I det hele taget er han blevet sløv og langsommere end vi kender ham. Men selvom han måske ikke længere er så hurtig, som han har været, så må han igen ud på en større færd for at redde sine venner, de førnævnte ildfluer, da den onde Ripto har fanget dem alle.

Der er stort set intet nyt under solen i dette nye Spyro spil. Spyro skal gennemføre en lang række baner, befri ildfluer på dem og derved låse op for nye baner. Banerne kommer man til fra et centralt "hub", hvilket er et koncept, som vi ser anvendt i større eller mindre udstrækning i en del 3D action platformere. Banerne, som Spyro skal tømme for de tilfangetagne ildfluer, spænder vidt og bredt i deres tema og design. Der er isverdener, orientalsk inspirerede verdener, ørkener og frodige græssletter. Men banernes tema er egentlig underordnet, for Spyro skal, som altid, løbe, hoppe, stange, ånde og svæve sig vej igennem banerne og de fjender han måtte støde på undervejs. Det koncept har stort set ikke ændret sig siden det første spil kom til Playstation 1.

Eneste virkelige nyhed i det centrale gameplay er Spyros forskellige åndevåben. I starten kan han kun ånde ild på sine fjender, men efterhånden som han finder bestemte runer, kan han skaffe sig andre typer af våben, som for eksempel elektricitet og frost. Mest speciel er dog Spyros evne til at ånde bobler, hvilket skal bruges til at fange ildfluerne med (hvilket er både klodset og besværligt grundet alt for dårlig kamerakontrol). Det er også værd at nævne spillets minispil. Der er en hel del minispil, der dog for det meste er opbygget efter de samme ret simple formler. Der er racerløb, der er opgaver på tid og der er små spil hvor Spyro skal styre et fartøj af en slags, mens han skyder fjender. Som regel er minispillene ret svære, men de er et fornøjeligt brud fra det ellers lidt trivielle gameplay.

Som sådan er Enter the Dragonfly et ret traditionelt 3D action platformspil, men spillet plages desværre af problemer eller direkte af designfejl, der sikrer, at det ikke får mange chancer i forhold til konkurrenterne som Jak & Daxter eller Ratchet & Clank. Der er problemer med alt for lange load tider (spillet er pinligt sløvt hvad det angår), alt for spredte og dumt placerede savepoints og lidt for svære passager på nogle af banerne, der bliver frustrerende at komme forbi. Det er irriterende designfejl, som disse, der burde have været rettet, der til tider gør Spyro til en frustrerende oplevelse i stedet for et underholdende spil.

Tegneserien lever stadig!

Visuelt er Spyro holdt i samme farverige og tegneserieagtigt stil som de tidligere spil. Der er anvendt en god del klare og skarpe farver, der giver spillet en lys og munter stemning. Desværre plages grafikken af tydelige fejl og den er, selv for et spil i denne genre, temmelig simpel og blottet for detaljer. Sammenlignet med andre platformere, så virker grafikken i Enter The Dragonfly ret simpel og lidt kedelig. Men når alt det så er sagt, skal det indskydes, at der er noget klassisk Spyro over grafikken. Det vil naturligvis kun henrykke fans af serien, mens andre, der ikke kender de ældre Spyro spil, sikkert vil mene, at en mere moderne grafik havde været bedre.

Lydsporet er nogenlunde. Der er munter musik, der passer godt til stilen og nogle udmærkede og humoristiske lydeffekter. Det bedste ved lyden er dog utvivlsomt stemmeskuespillet, der er både humoristisk (til tider) og ganske godt indtalt.

Nytænkning efterlyses

Ser man på de spil, som Spyro skal konkurrere med i 3D platformsgenren, så har Spyro ikke mange chancer for at nå toppen af salgslisterne. Spyro byder på klassisk platformsaction og udforskning, men spillet er lidt for simpelt, har lidt for gammeldags grafik og er plaget af lidt for mange dumme designfejl. Så med mindre du er hardcore fan af Spyro The Dragon spil, så kan du finde betydeligt flottere og bedre platformsspil på markedet i dag. Så man kan godt undre sig over, hvorfor man overhovedet udviklede Spyro til Playstation 2, hvis man ikke havde tænkt sig at forbedre konceptet samtidig. For det vi står med er, ikke meget mere avanceret end det første Spyro spil til Playstation 1.

Spillet er venligt udlånt af Vivendi Universal Games, der henviser til nærmeste forhandler på telefon 70 23 73 23

Om Maiken Schou