Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Udviklerhuset Volition Inc., som tilbage i '98 stod for udviklingen af flere af de grafisk banebrydende, såvel som fornyende, Descent titler, og siden har stået for titler som Summoner og Red Faction, giver os nu den længe ventede efterfølger til sidstnævnte - Red Faction 2. Ud fra den efterhånden forventede høje kvalitet på Volitions spil, samt en efter sigende revolutionerende grafisk engine, forventes Red Faction 2 at kunne hamle op med de bedste i genren.

Oprør år 2161

Forgængeren fandt sted på Mars, men med Red Faction 2 er vi tilbage på jorden igen. Imidlertid er Jorden, som vi kender den, blevet et trist sted at være. Den gamle verden, nu kendt som The Commonwealth, styres af den diktatoriske Kansler Sopot. Han er ikke en rar fætter, og hans korrupte styre er skyld i at det meste af den tidligere så frugtbare planet nu er forurenet, og plaget af krig og sygdom. I hovedstaden, som passende er kaldt Sopot City, udkæmpes en bitter krig mellem regeringsstyrker og oprørere fra gruppen Red Faction. Du og dine 5 medsammensvorne er oprindeligt supersoldater kreeret af Kansler Sopot ved hjælp af nano-teknologi, men har nu besluttet at vende sig mod ham, hvilket naturligvis har medført en dødsdom fra Hr. Sopot. Alt i alt - masser af gode grunde til at reducere sopotten til en bunke rygende flæsk!

Du tager rollen som Alias, ekspert i sprængninger og anden meningsfyldt ødelæggelse (Findes der andre typer?!). Resten af dit hold inkluderer en ekspert i køretøjer, en snigskytte, osv. Ikke noget nyt der, og som sædvanlig har du desværre ikke mulighed for at styre nogle af disse eksperter. Derudover er det kun nogle af missionerne de deltager i - så forvent ikke at kunne læne dig tilbage og se på, mens de andre gør dit beskidte arbejde! I praksis betyder det nemlig blot, at der er en del kommunikation over radioen, og at du til tider skal passe på, hvem du blæser til de evige jagtmarker.

Som sædvanlig - og alligevel ikke

Der er som i forgængeren tale om en klassisk first person shooter. Starter man i singleplayer, præsenteres man for en historie og en mission, og så er det bare at komme i gang. Efterhånden som man gennemfører de enkelte, men sammenhængende, missioner, kan de vælges fra start. Hver mission er delt ind i undermissioner, og spilleren præsenteres for de enkelte objectives, efterhånden som man kommer igennem missionen. Efter hver undermission gemmes spillet automatisk, og man slipper for at starte helt forfra på en mission, hvis man skulle løbe tør for held. Ingen nyheder der.

Kontrollen i spillet er til gengæld lidt besværlig, og kræver i starten en sikker hånd. Samtlige knapper på ens controller har en funktion, men efter at have brugt et par minutter på at få ryddet de mest mærkværdige default indstillinger af vejen, er det bare at komme af sted. Herefter er det en fryd, idet hele styresystemet er virkeligt intuitivt, og virker godt til spillet - ikke noget med at rode rundt efter de rigtige våben, mens fjender skyder dig fuld af huller.

Ødelæggelse med det hele, tak!

Som nævnt er du ekspert i meningsfyldt ødelæggelse - hvilket der absolut er nok af i Red Faction 2, idet Volitions nye geo-mod technology gør det muligt at smadre en stor del af omgivelserne. En del af missionerne kommer man kun igennem ved at bruge hovedet, og rationalisere sig til hvilke vægge, der er rum bagved - og derefter give dem granatbehandlingen! Såfremt du roder rundt i for lang tid efter en passende væg at lægge ned, vil dine fjender i stedet gøre det for dig, således at de kan komme ind og aflive dig. Det er jo også en måde at hjælpe spilleren på!

Red Faction 2 er ikke noget voldsomt svært spil - og der tilbydes 3 sværhedsgrader - men det er absolut heller ikke let. Fjendernes AI er glimrende; eksempelvis kommunikerer de rent faktisk sammen, og støtter hinanden, hvis du er ved at få bugt med dem i et givent område. Bliver de udmanøvreret, løber de væk og gemmer sig, og er du for træg til eksempelvis at komme videre fra et rum, opsøger de dig i stedet. Alt i alt bidrager fjendens AI til fornemmelsen af et fedt spil, og indrømmet - det er bare sjovere at aflive noget, der virker bange!

Sightseeing med tasken fuld af våben

Man kommer rundt i hele Sopot City, samt flere andre steder såsom undervandbaser, kirkegårde og raketsiloer. Alle missionerne hænger naturligt sammen, og således er der ingen "rigtige" pauser, selvom der er cutscenes hvor der evt. skiftes køretøj eller briefes om nye objectives. Der er derfor fuld fart på hele tiden, hvad enten man befinder sig kloakkerne, er ved at springe en bro i luften, eller udraderer hovercrafts på toppen af Kansler Sopots kommunikationsbygning.

Red Faction 2 byder på et flot udvalg af både våben og transportmidler. Alt fra raketstyr til maskinkanoner ligger rundt omkring, ligesom man vel ikke er for god til at stjæle udrustningen fra de fjender man slagter. En smuttur i en kæmpe kampvogn i Sopot City's smalle gader er det også blevet til, med hvad dertil hører af smadrede huse og biler. Man får også mulighed for at afprøve undervandsbåde og hovercrafts, men den absolutte vinder er den store Battle-armor. Kendere af klassiske Warhammer 40.000 Space Marines ved hvad jeg taler om - andre kan visualisere den, som en 3 meter høj motoriseret rustning, der bevæger sig fuldstændig som et menneske. Og jo, den er velforsynet med skydere.!

Udvalget af våben er som sagt stort, men en ting er sikkert: Du får brug for dem, samt alt den ammunition du kan samle op! Fjenderne er mange, men også meget forskellige i deres angreb. I kloakkerne og i subway'en møder man droner, der alt efter type, enten svæver over dig eller, for de edderkoppelignende tingesters vedkommende, løber efter dig og hopper op i hovedet på dig. Man møder genetiske mutanter, samt naturligvis regeringstropperne, der varierer over almindelige fodtusser til toptrænede snigskytter. Alle har de specialiteter at byde på, der som regel er fokuseret på en avanceret måde at aflive dig på.

Stemning!

Stemningen bevares hele vejen igennem spillet, bl.a. igennem kommunikationen over radio og video. Her får du information om næste objectives, gode råd fra dine holdkammerater og så videre. Man skal stå tidligt op for at følge med de mange beskeder, men på trods af at det lyder forvirrende, formår Red Faction 2 at holde tungen lige i munden, og fremhæve de ting, der er vigtige. Resten er gejl, som giver en fed stemning, uden at forvirre unødigt, som det ellers tit ses i spil af samme skuffe.

Som prikken over i'et, er hele propaganda delen. Både regeringen og oprørerne driver propaganda for at fremme deres sag, og hvor Kansler Sopot sender 24 timers live rapportering om alt fra sin kommunikationsbygning, er oprørernes propaganda i stedet den mere gammeldags med plakater, slagord, og masser af graffiti. En af missionerne går ud på, at man skal rydde kommunikationsbygningen for regeringstropper, og minsandten om man ikke støder på en nævenyttig reporter, som det kræver en del viljestyrke, at lade være med at skyde knoppen af. Problemet er, at man ikke ligefrem belønnes for at skyde civile, og spillet har flere forskellige slutninger alt efter hvordan man opfører sig i forhold til de civile. Men va' - en enkelt kan vel ikke skade . Det var, hvad vi havde valgt at bringe i aften!

Vi har en vinder

Alle omgivelserne i spillet er flotte, og banerne er i en ganske tilpas størrelse. Specielt de underjordiske er spændende, da de er holdt meget mørke og derfor giver et rigtigt dystert præg. De mere hightech områder, som eksempelvis nano-basen, hvor Sopot laver sine mutantforsøg, eller kommunikationsbygningen med sattelitbroadcasts, leder tankerne hen på et William Gibson univers, og generelt er grafikken rigtig flot og varieret, inkl. flotte vejreffekter, eksplosioner og lyskilder. Fik jeg sagt, at eksploderer en bil i nærheden af en fjende, går der ild i ham, og han løber rundt og skriger, for til sidst at falde rallende om på jorden? Okay det er brutalt, men I ved jo, at vi elsker den slags.

Cutscenes i spillet er der en del af, men her halter animationerne dog en smule. Multiplayer grafikken er absolut ikke noget at skrive hjem om, men dette skal ses i lyset af at spillet tilbyder 4 spillere samtidig (op til 3 bots) ved hjælp af splitscreen - og så er det jo begrænset hvor mange detaljer man kan tillade sig at smide på skærmen, inden det bliver for gnidret. Til gengæld tilbydes stort set alle de velkendte spiltyper, inkl. DM, CTF, og Arena - og et par nye er det skam også blevet til.

Volition lover på deres website en god mængde puzzles, hvilket nok er det eneste punkt hvor spillet ikke lever op til forventningerne. Med mindre man vil kategorisere "Døren er låst - find en anden indgang", eller "find ud af dette rum - lav evt. din egen udgang" som en decideret puzzle, er der stort set ingen. Som sagt, er det her et action spil med stort A. Der er en da en historie, og den tager da også nogle spændende drejninger, som f.eks. da det viser sig at en af dine fem venner er forræder og du derfor bliver nødt til at skille dig med vedkommende, men spiller man med lyden skruet ned og ignorerer historien, kan man som sagtens følge med alligevel.

Red Faction 2 er et seriøst bud på den fedeste og mest gennemførte first person shooter lige nu til Playstation 2'en. Spillet gør basalt set intet og alligevel alt - det er småtingsafdelingen hvad der tilføjes genren i form af nyheder, men det hele er virkeligt gennemført og detaljeret, og alle elementerne virker godt sammen. Det er rart for en gangs skyld at sidde med et spil, der tør tage stilling og servere hvad vi alle inderst inde vil have - fed stemning, en god historie, og rå action fra 1 sekund!

Spillet distribueres K.E. Media, som gerne besvarer spørgsmål på tlf. 89 44 22 79.

Gamesector Anbefaler

Om Dennis Bang Andersen