Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Hvis jeg havde en krone for hver gang, jeg i tidens løb har reddet en eller anden obskur verden, ville der ikke være ballade med julegaveindkøbene. Det er desværre ikke tilfældet, men ikke desto mindre er jeg på den igen, i Travellers Tales' nye action-adventure Haven: Call of the King. Læs her, om HCOTK samler nok powerup's til at klare konkurrencen fra titler som Ratchet & Clank.

Der var igen engang.

Forhistorien drejer sig kort fortalt om, at verdenen er underlagt den onde Lord Vetch, som har tvunget befolkningen til at arbejde i minerne. En ung fyr, Haven, passer sig selv og fifler i den sparsomme fritid med mekaniske opfindelser. Han er dog på de seneste begyndt at have mærkelige, næsten profetiske, drømme om en ørn og et kirketårn og Haven får snart mere at tænke på, da hans veninde Chess forsvinder sporløst i minerne. Haven begiver sig ud for at finde Chess og finder snart ud af, at hans drømme i stedet er et varsel om begivenheder, der vil tage sted i den nærmeste fremtid.

Og så tager du over. Spillet er bygget som set før i denne genre, inkl. det svævende kamera bag spilleren, spillerstyring med venstre analog stick og kamerabevægelse med den højre. Intet nyt der. Til gengæld er fart over feltet i HCOTK og man når kun lige at have styr på forhistorien, inden man kastes ud i den første hæsblæsende scene.

Crash, Jak, Ratchet og resten af drengene.

Spillets oprindelse fornægter sig ikke, idet Travellers Tales', som bl.a. har udviklet Crash Bandicot, står bag. Det ses tydeligt, at det er erfarne folk, der har stået for grafik og gameplay, men samtidig har man prøvet at forny sig ved at inkludere flere forskellige genrer, og en ekstrem stor verden det hele kan foregå i.

HCOTK indeholder en række forskellige minispil, som alle er variationer over temaer fra andre spil. Sammen udgør de en naturlig rød tråd gennem spillet, som kombineret med den store verden, virkelig giver følelsen af at være på eventyr. Således skal vores helt ud og køre med tog, mens hans skyder fjender med en kanon, løbe fra lava igennem smalle grotter, mens han undgår eksploderende tønder, hoppe rundt på flydende sten i lava, mens han slås en kæmperobot ned, osv.

Anti-helten og den mekaniske fugl

Inden vi begynder at bruge ordet "helt" for meget, er det vist på sin plads at nævne, at Haven må være det tætteste man kommer på det modsatte. En del af forhistorien udspiller sig, mens den rødhårede Haven prøver at reparere sin mekaniske fugl (!?) Talon, og samtidig skal det nævnes, at hans våben udgøres af en yo-yo!! Derudover lader han ikke til at have det store imod at blive undertrykt sammen med resten af befolkningen af den onde Lord Vetch, og går frivilligt i minerne hver dag sammen med resten af befolkningen, for at udføre sit slavearbejde.

Ligesom befolkningen er vagterne absolut ikke de skarpeste knive i skuffen og man skal stort set løbe ind i dem, før de gider at gøre noget som helst ved dig. Dette bliver dog bedre senere hen i spillet, hvor fjenderne begynder at blive mere raffinerede, og væsentligt hurtigere tænkende. Samtidig viser det sig også, at den mekaniske fugl, der konsekvent får ting i hovedet, er ganske nyttig i forskellige situationer, ligesom Havens viden om teknik ikke er helt så malplaceret alligevel.

Med tandhjul og Yo-yo

Igennem spillet støder man diverse mekaniske skabninger, alle flot modelleret og fantasifuldt udformet. Fællesnævneren er de mekaniske dele, og de fleste af banerne har det overordnede mål, at man skal finde tandhjul og andre dele, der kan sættes ind i maskiner, der efterfølgende sørger for transporten til næste bane.

Til sin rådighed har Haven som nævnt en yo-yo, men til tider kræver situationen kraftigere våben (Hvilken overraskelse? Det svarer til at sende FN soldater af sted til Afghanistan med en blokfløjte!!) og naturligvis er disse udviklet af ham selv. Alle våbnene, på nær yo-yo'en, skal lades op inden de kan bruges. Denne opladning varer kun kort tid. Opladninger ligger rundt omkring på banerne, sammen med ekstra energi til både Haven og hans skjold.

Netop sidstnævnte kan bruges til flere forskellige formål, hvor det mest åbenlyse er det mindst benyttede. Skjoldet bruger som nævnt energi og denne energi kan kanaliseres ud til forskellige maskiner der findes på banerne, hvor den hyppigst optrædende er magrideren - forklaring følger. Samtidig er der også mulighed for i nogle af førnævnte tønder, at finde såkaldte shield dragons, som er små (Og blå!) drager, der følger Haven når han aktiverer sit skjold. Disse bruges til at smadre andre tønder, hvor der ligger forskellige items til brug for missionen.

Et spændende indslag i HCOTK er de mange forskellige transportmuligheder. En af de mest benyttede er den tidligere nævnte Magrider, som vist nok er en forkortelse af Magnetic Ride. Uanset hvad man ønsker at kalde den, dækker det over en slags svævebane, som Haven kan bruge når den er tanket op med energi. Derudover er der monorails, flyvemaskiner og jetpacks, alt sammen noget multitalentet Haven kan finde ud af at bruge fra første færd.

HCOTK er sværere end gennemsnittet, hvilket skyldes de mange actionpakkede minispil. Til tider går man fra det ene til det andet, kun afløst af en hurtig cutscene. Man har dog et ubegrænset antal liv, og autosave funktionen er fint afpasset, således, at man ikke starter alt for langt tilbage på en bane.

Store maskiner og detaljerede effekter

Som tidligere nævnt er verdenen stor - meget stor! Man glæder sig til at gennemføre en bane, fordi den næste helt sikkert er meget forskellig fra den forrige, men også grafikken bør omtales positivt. Der er det rigtige eventyr feel over spillet, lige fra de klare og indbydende skove til de dunkle miner og industrielt udseende robotter. Grafikken kan ikke måle sig med milepælene i genren som eksempelvis Ratchet & Clank, men stadigvæk ligger HCOTK et godt stykke over middel. Effekterne er på plads, hvad enten vi taler om regnvejr eller mørke, hvor sidstnævnte klares med en lommelygte, der kaster realistiske lyskegler - smukt!

Sammenblandingen af robotter og tegneseriemennesker er vellykket og specielt de store robotter, der fungerer som end-of-level monstre, virker gennemførte. Her er alt fra de matrix-agtige blæksprutte fyre, til noget, der ved første øjekast, kunne ligne Jabba the Hut i metalform. Lyden er fin, men ikke noget vidunderligt - men i forhold til mange andre spil af samme skuffe er det dog et plus, at man ikke som det første skruer ned for volumen.

På bundlinjen

Et stort plus og samtidigt minus ved spillet er de mange forskellige delelementer i form af minispil. Man kunne frygte, at udviklerne havde lagt lidt rigeligt ind af disse for at forlænge spillet, men dette er ikke tilfældet. De er alle velplacerede og tilpas varierede både spil- og udseendemæssigt til at de virker, men så heller ikke mere og det kan da også mærkes, at Haven er et spil, der bruger fra mange genrer. Nogle af disse minispil mangler den sidste gnist i underholdningsværdi, og man griber en sjælden gang sig selv i at sidde og vente på at blive færdig, så man kan se noget nyt.

Hvis HCOTK var blevet lanceret for 6 måneder siden, havde der været en karakter mere på papiret, men set i forhold til de tidligere nævnte konkurrerende titler, mangler HCOTK lige den sidste gnist til at komme øverst på skamlen. Ikke desto mindre er der tale om et fint gameplay, velproduceret og flot realiseret - og underholdningsværdien er garanteret i lang tid.

Spillet er udlånt af Ubi Soft Danmark, der er behjælpelige med at oplyse nærmeste forhandler på telefon: 38 32 03 00.

Gamesector Anbefaler

Om Dennis Bang Andersen