Score: 3
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Der findes stort set ingen sportsstjerne, der efterhånden ikke har fået opkaldt et spil efter sig. Hvad enten vi taler ishockey, golf, eller motorsport, har de alle måtte lægge navne til mere eller mindre heldige spil. Nu får den ældste af Schumacher brødrene sin chence, men hvor andre nok ville tage fat i mandens glorværdige karriere som F1 stjerne, har producenten JoWood i stedet valgt at beskæftige sig med sporten, der første gang gav Schumacher smagen for benzin; nemlig gokarts. Vi skal kort sagt finde ud af, hvad der egentlig sker de første år af en racerkørers karriere.

Ræs for begyndere.

Og lad det være sagt med det samme - tilsyneladende ikke ret meget! Spillet er præsenteret med mærkaten "The official Michael Schumacher Collection" og er en del af den voksende industri, der hvert år indbringer millioner til hovedrolleindehaveren. Netop fordi det er "officiel" licens, kunne man nok forvente sig en smule over gennemsnittet, og i hvert fald lidt realisme - men her bliver man slemt skuffet.

Spillet er bygget op efter internationale regler, og i tournament delen er der således 3 klasser, rangerende efter sværhedsgrad. Når man har fuldført en klasse ved at tjene point nok, får man adgang til den næste. Klasserne rummer tilsammen 16 baner, men i praksis er dette ligegyldigt, idet eneste variation er hvorvidt næste sving er til højre eller venstre. Point optjenes efter placeringerne opnået i de enkelte løb, og hvert løb skal køres indtil de krævede pointgivende placeringer er i hus.

Er grøn hurtigere end blå?

Inden man får lov at begive sig ud på start grid'en, skal der vælges forskellige indstillinger - desværre er der ingen af de relevante indstillingsmuligheder, som man ellers ser i denne type spil. Havde man regnet med at få virtuel olie på fingrene, bliver man således igen slemt skuffet, idet indstillingsmulighederne er begrænsede til farve på hjelm, tøj, og gokart. Nåh ja, du skal også skrive dit navn. weee!

Hvorvidt farven har indflydelse på din gokarts styreegenskaber, skal jeg lade stå hen i det uvisse. JoWood lover på deres website for spillet "fysisk korrekt" feel i gokarten, hvilket til dels er rigtigt. Gokarten styrer hurtigt, og man fornemmer den lave vægt - men så stopper roserne også. Når man skrider ud i et sving, lader den tidligere så lave vægt til at blive fordoblet, for pludselig føler man sig som styrmanden på olietanker! Endvidere loves realistiske motorlyde, optaget fra rigtige gokarts. Det er muligt at lydene er optaget fra rigtige gokarts, men et eller andet sted er det gået galt, idet den smule lyd der er i spilet har en helt utrolig lighed med en foodprocessor!

Til venstre efter træet

Screenshots fra spillet giver umiddelbart anledning til at tro, at der her tale om almindelig, tilforladelig kvalitet på grafikken - det er der ikke! Når først det hele bevæger sig, er man overladt til gætterier omkring banens næste sving - flere gange prøvede jeg at dreje den stik modsatte vej af banen, idet grafikken er så hakkende, at det i praksis er umuligt at sige noget om næste sving, før du er startet på det. Kombineres dette problem med, at man i de større klasser får hurtigere karts, kræver det ikke megen tankevirksomhed at gætte sig til resultatet.

En erfaren kender af racerspil vil naturligvis prøve at kompensere for dette, ved at bruge en af de andre synsvinkler, men idet disse er begrænset til "bagved", "lidt længere bagved" eller "kørerens øjne", er resultatet det samme - uoverskueligt og frustrerende.

Et af de få lyspunkter er de andre køreres evner. AI'en i spillet er fin, og samtlige andre kørere agerer præcis lige så svinsk og hensynsløst, som du selv gør, hvilket tilføjer spillet en smule realisme. Man lærer i øvrigt hurtigt, at bremsen ikke er nødvendig, i stedet er det et spørgsmål om at slippen gassen på det rigtige tidspunkt, inden der drejes ind i et sving.

Spillet byder på muligheden for 2 spillere samtidig, ved brug af det klassiske split-screen koncept. Der er ikke meget at sige om dette, banerne er de samme, og grafikken stadig håbløs - om end lidt værre, idet man her kun har ½ af skærmen til rådighed. Efter at have skræmt sine medspillere væk, kan man i stedet spille mod såkaldte spøgelseskørere - eneste forskel på dette og almindelig tournament mode er, at du kan køre igennem disse spøgelser, hvilket gør det til en fin add-on til den almindelige træningsdel.

En bordskåner til samlingen

Navnet Schumacher er brugt forbavsende få gange i spilmæssige sammenhæng, men kvaliteten taget i betragtning er dette også godt det samme! Dette spil er et klart marketingtrick for at få farthungrende PSX spillere til at investere deres surt sammensparede bananer, og hvor navnet Schumacher i motorsportskredse forbindes med det bedste af det bedste, er det her i stedet forbundet med det værste eksempel på licensrytteri, jeg endnu har set. Spillet er let at gå til, men dette har sine absolutte omkostninger på dybden. Man føler man sidder med en demo, og umiddelbart er mit gæt at spillet givetvis kun vil appellere til de yngste kørere.

I bedste fald er spillet en trist omgang monoton lyd, kombineret med ligeså trist grafik og gameplay - i værste fald er det en skamplet på genren, der forhåbentligt vil få de føromtalte stjerner til at tænke sig om en ekstra gang, inden de lægger navn til spil i fremtiden. Kort sagt har jeg ondt af Michael Schumacher - hvis hans første spæde år på racerbanen er afspejlet i dette spil, har det været en usandsynlig traumatisk barndom!

Spillet distribueres herhjemme af gutterne hos JoWood, der kan kontaktes på tlf. 20 94 17 56.

Gamesector Frarder

Om Dennis Bang Andersen