BoxshotLarge493403486902.jpg

Hugo The Evil Mirror

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Så er Hugo, og ikke mindst Afskylia, på spil igen. For nyligt anmeldte vi Hugo The Evil Mirror til Playstation One, og nu er samme spil dukket op til Gameboy Advance. Eller det vil sige, det er ikke helt det samme, for gameplayet er ændret så det passer bedre til den lille håndholdte konsol. Er det så blevet bedre eller dårligere? Læs med og se..

På den igen

For dem som ikke kender Playstation One versionen af dette spil, skal vi kort opridse plottet: Under en hyggelig aften i troldehulen, kommer arvefjenden Afskylia brasende, og indfanger Hugo i et magisk spejl, som herefter splintres i 3 stykker. Nu er troldeungerne Rit, Rat og Rut heldigvis lige akkurat kommer over minimum helte-lavalderen, så de springer i aktion i hver sin verden for at indsamle spejlstumperne, så Hugofar kan blive sig selv igen.

Introvideoen ligner meget den vi så i Playstation One versionen, og det er ganske imponerende, at udviklerne har presset så meget film (plus et spil!) ned i så lille en konsol. Plottet ligner også en hel del Playstation-tvillingen – og dog.

Der findes tre verdener, som af navn og miljø minder om dem fra den anden konsol. Først har vi Bæverfortet, herefter kommer Egerntræet, og til sidst Vikinglejren. Miljøerne er heldigvis ikke forsøgt bevidstløst konverteret, men tilrettet så de passer til Gameboy Advance’s egenskaber. Således er 2 Chrash Bandicoot baner og et slags bilspil, smeltet om til tre 2D platformsverdener.

Hver verden er delt op i et antal baner. Banerne er lukkede, det vil sige man løber ikke fra punkt a til b som i f.eks. Klonoa. Man befinder sig mere eller mindre det samme sted hele tiden, en smule alá Bubble Bobble (for dem der kan huske denne ældgamle klassiker). Placeringerne af afsatserne skifter fra bane til bane, og rundt omkring er der en eller flere portaler, som fjenderne myldrer ud af (stort set magen til spillet, da det udkom til GameBoy Color).

Troldeversionen af Mr Freeze?

Hver verden betjenes af hver sin egen troldeunge, og selv om ungerne ser en anelse forskellige ud, opfører de sig ret ens. Alle er udstyrede med en isstrålekanon, som kan fryse fjenderne til isterninger. Herefter kan de splintres enten ved at hoppe på dem, eller ved at skubbe dem ud over afsatserne. Når en fjende dør, frigives point eller power-ups. Sidstnævnte er små dimser, som gør livet lettere for vores helterollinger. Der er f.eks. opgraderinger til isstrålekanonen, løbesko, så man kommer hurtigere rundt, ekstra helbredsdimser og meget mere. 17 bonuser i alt er det blevet til. Isblokkene kan ligeledes kombineres, for at opnå større power-ups.

De forskellige verdener minder meget om hinanden; på Bæverfortet skal du besejre bævere, i Egerntræet og Vikingelejren er det det samme, primært med den forskel at fjenderne ser anderledes ud, og har forskellige våben efterhånden som sværhedsgraden stiger. Ved slutningen af hver verden skal en boss besejres, inden verdenens spejlstump er i hus.

Hugo Advance

Gameplayet er altså meget forskelligt i forhold til Playstation One versionen, på trods af ligheder i plottet. Vi taler klassisk 2D platformer, som det er set før. Avanceret kan det ikke siges at være, og ved første øjekast, kan man som anmelder fristes til at bevæge sig i mod bunden af karakterskalaen. Dette ville dog være en stor fejltagelse! Ganske vidst ligger Hugo The Evil Mirror milevidt fra “store” Gameboy Advance platformere, som Rayman og Klonoa, men Hugos puzzleagtige elementer er utroligt underholdende.

Men lad os vende billedet en gang: er plottet i Pacman avanceret? Bliver der fortalt en interessant historie i Galaga? Og hvorfor er det overhovedet sjovt at spille Tetris? Om det er blasfemi at sammenligne disse afguder/klassikere med Hugo? Måske, det er i allerhøjeste grad en smagssag. Faktum er, at Hugo Evil Mirror passer fordømt godt til den håndholdte konsol. Banerne er, i hvert fald i starten, overstået på typisk 4-5 minutter (hvis man altså ikke vælger den høje sværhedsgrad), loadtiden fra konsollen er tændt til en bane er startet op, er minimal, så alt i alt passer spillet helt perfekt til underholdning i et frikvarter, mens man venter på bussen, et reklamebreak midt i Robinson, mens kaffen brygges, osv. osv.

Der er 65 baner i alt, så der er også udfordring til dem, der måtte sætte sig ned for at spille intensivt i en længere periode.

Over målstregen i fin stil

Teknisk set er Hugo The Evil Mirror hverken det værste eller det bedste vi har set. Den placerer sig lunt i svinget, sådan cirka en tand over middel: grafikken er god og tydelig, musikken er ikke for irriterende.

Spillet er på dansk, og produktbladet siger fra 6 år og opefter. Heldigvis er både gameplay og menuer så simple, at selv de mindste som ikke har lært at læse endnu, sagtens kan manøvrere rundt.

I en tid hvor mange spil brillerer med fornem grafik, og falder igennem på uspilleligt gameplay, er det næsten nostalgisk at se gode gamle Hugo gå mod strømmen, og genfinde nogle af de gamle gameplay-dyder som aldrig forældes.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler, hvis du ringer 45 28 70 00.

Gamesector Anbefaler

Om Bo Raun Nielsen