Battlefield 1942

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):

Electronic Arts er endnu engang klar til at tage os med tilbage til dengang en mand var en mand og en bøsse var noget man skød nazister med. Spillet er Battlefield 1942, der giver dig rig mulighed for at afhjælpe det stigende problem med overbefolkning i Tyskland (eller i USA for den sags skyld... vi er ikke kræsne).

Online action

Lad det være sagt med det samme: Selvom Battlefield 1942 har en singleplayer del, så er spillet i bund og grund et online spil. Så du skal ikke købe det for singleplayer banernes skyld, for de der simpelthen ikke pengene værd. Køb det derimod, hvis du godt kan lide en seriøs gang online action, der ikke er alt for realistisk. Singleplayer delen kan vi hurtig beskrive, for den består af en serie af objektivbaserede missioner, hvor du kæmper mod AI styrende fjender/bots. Med lidt god vilje kan man se det som træning til online delen, men generelt er singleplayer delen både uinspirerende, kedelig og en smule ligegyldig... som om den blot er inkluderet, fordi den slags hører sig til.

Battlefield 1942 er et klassisk first person shooter, der fokuserer på holdbaseret kamp. Multiplayer delen indeholder 16 store kort, der inkluderer kampområder i Nordafrika, Østeuropa, Stillehavet og Vesteuropa (som for eksempel Kursk, Ardennerne, Operation Battleaxe, Iwo Jima og Operation Market-Garden). Hvad enten der kæmpes på snedækkede sletter i Rusland, ruinerne af Arnhem, store åbne sandsletter i Nordafrika eller du er midt i et angreb på en amerikansk flåde i Stillehavet i slaget om Midway, handler Battlefield 1942 om det samme: nemlig samarbejde med dine holdkammerater. Med op til 64 spillere på en server af gangen er der basis for store træfninger og masser af action.

Der er de klassiske muligheder for at slå hinanden ihjel online; Capture the Flag og Deathmatch giver sig selv, mens Conquest er en interessant ny mode, hvor hver side har et antal point fra starten af. Et point tabes så hver gang man mister en mand eller et køretøj. Desuden mister man point, hvis fjenden holder bestemte vigtigt områder (markeret med et flag i terrænet). Bevares, det er ikke revolutionerende, men det er underholdende.

Der hvor Battlefield 1942 skiller sig ud fra klassiske Anden Verdenskrigsinspirerede skydespil, som Medal of Honor og Day of Defeat, er ved mængden af interaktivitet på de enorme baner i spillet. Der er en lang række køretøjer, fly, skibe, ubåde, kanoner.... you name it, der kan bemandes og anvendes af spillerne. Spillerne selv desuden kan vælge imellem fem klasser af fodfolk (assault, media, anti-tank,scout og ingeneer), hver med deres egne våben og specielle færdigheder, hvilket der jo i princippet ikke er noget nyt i. Men der er noget fedt i at kunne hoppe ind i en kampvogn og køre den, mens man selv styrer kanonen og en anden spiller styrer tårnmaskingeværet. Eller hvad med at styre et halvbæltekøretøj med fire spillere bagi som passagerer? Det kan du nemlig i Battlefield 1942 og det giver kampene en god del kolorit. Men det stopper ikke der; der er maskingeværsreder, luftværnskanoner, mobilt artilleri, kystartilleri, krigsskibe, ubåde, jager- og bombefly, landgangsfartøjer... ja listen over køretøjer og fartøjer, der kan kommanderes af spillerne, er enorm. Selv store slag- og hangarskibe er det muligt at styre, mens fly, styret af andre spillere, letter fra dækket, eller spillere bemander skibets kanoner. Det er denne enorme interaktivitet og mulighed for at blande alle våbenarter sammen, der er Battlefield 1942 absolutte styrke.

Når det så er sagt og den første begejstring over at kunne køre kampvogne eller flyve jagerfly har lagt sig, må man indrømme, at til trods for alle disse smarte køretøjer, så har man ligesom oplevet en stor del af Battlefield 1942 før... eller i hvert fald spillet noget, der ligner det, før. Meget af spillet minder om de andre first person shootere, der er spilles voldsomt på nettet lige nu og spillets baner viser sig desværre også at være lidt for store engang imellem, selv med 64 spillere online. Det betyder, at hvad der skulle være intens action ofte er en ufokuseret sporadisk kamp, simpelthen fordi, der er for meget plads, at bevæge eller gemme sig på. Da Battlefield 1942 er et spil, der fokuserer på action frem for realisme, kan dette gå hen og blive et reelt problem. For realisme skal du ikke forvente meget af i spillet. Bevares de har da stavet landenes navne rigtig, og våbnene, der anvendes i spillet, er da også inspireret af virkeligt udstyr, men der stopper realismen så også.

Men når det sure opstød så er drevet over, er jeg nød til at indrømme at Battlefield 1942 er en utrolig underholdende multiplayer oplevelse. Okay multiplayer interfacet, som man bruger til at finde servere med, er virkelig elendigt, men det er ikke rigtig noget, der bør holde dig fra at spille. Banerne er flotte, veldesignede og spillet er strømlinet og godt præsenteret og indeholder ikke mindst et virkelig godt kommunikationssystem baseret på F-tasterne, så spillerne kan kommunikere sammen under spillet. Men om det kan snuppe mange fans fra Medal of Honor eller Day of Defeat, har jeg desværre svært ved at tro. Ikke fordi Battlefield 1942 ikke er sjovt, men fordi konkurrencen i denne lille niche af skydespil er benhård.

Imponerende verdenskrig.

Der hvor Electronic Arts og Battlefield 1942 virkelig overrasker, er hvad angår grafikken. Landskaberne er virkelig detaljerede og de er vidt forskellige. Dette leder også til at man igennem spillet skal anvende forskellige taktikker. Du skal opføre dig på en bestemt måde for at overleve, når du står på de store åbne sandsletter i Nordafrika, mens du skal tænke helt anderledes, når du prøver på at overleve i ruindyngerne i en udbombet russisk landsby. Det er denne brede vifte af områder og de deraf følgende forskellige taktikker, der er med til at sørge for at Battlefield 1942 bliver ved med at være interessant.

Det hjælper naturligvis også, at spillet har en virkelig solid grafikmotor, selvom de mange detaljerede objekter og de store åbne landskaber tærer godt på systemets kræfter. Generelt er Battlefield 1942 et flot spil. Det er måske ikke noget direkte smukt spil, men det er nydeligt og grafikken er yderst funktionel. Især soldater og køretøjer (også fly og skibe for den sags skyld) er ganske nydelige at se på og glimrende modelleret.

Lydmæssigt er der en bred vifte af tilfredsstillende motor- og våbenstøj i spillet og en række virkelig gode kommandoråb, på hvad vi må antage er de korrekte sprog (da jeg hverken snakker russisk eller japansk, må det forblive i det uvisse). Musik er der ikke noget voldsomt af, men det er også lige meget, så længe våbnene i spillet har en tilfredsstillende rå og voldsom lyd, og det syntes jeg bestemt de fleste af dem har.

Underholdning med små problemer

Med fokus på holdbaserede online kampe, kaster Battlefield 1942 sig ud i den hårde konkurrence imod spil som Medal of Honor, Day of Defeat og Return to Castle Wolfenstein. Mens spillets singleplayer del skuffer, så formår de mange køretøjer og fartøjer i spillet at imponere og underholde, men direkte nytænkende eller banebrydende kan man ikke beskylde spillet for at være. De mange køretøjer fungerer mere som en gimmick, end som et gameplay-ændrende element.

Når det er sagt, så er det kun fair at slå fast, at Battlefield 1942 er virkelig god underholdning, på en hidtil uhørt skala. Det er i sig selv værd at købe spillet for at opleve.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler, hvis du ringer 45 28 70 00.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).