BoxshotLarge490503213159.jpg
Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Man kan sige meget om Hugo, og de fire tons Hugo-relaterede spil, som ligger og samler støv på redaktionen, men han er en af de mest sejlivede computerspilfigurer jeg kender. Det kan godt være Mario er mere kæk, og Sonic er mere fræk, men Hugo er pæredansk og næsten umulig ikke at holde af. Nu er Afskylia altså på spil igen, og for en gangs skyld lykkedes det faktisk for hende at få skovlen under den lille gut med strit tanden og 8-bit-sample stemmen. Læs med og se hvor galt det gik:

Hvem er det der banker?

Hugo har altid været en frygtløs fætter. Ikke nok med at han har krydser bjerge og floder oftere end vi andre skifter sokker, han har valgt at tage den ultimative manddomsprøve: han har fået sig 3 unger (gyse).

Bedst som familien sidder og hygger sig hjemme i hulen kommer gamle Afskylia altså forbi, og så er dén aften ligesom ødelagt (måske er hun i virkeligheden bare Hugos svigermor? Det ville måske også forklare hvorfor hun prøver at forhindre Hugo i at bo sammen med Hugoline). Nåmen, i bedste svigermor stil braser Afskylia altså ind og fanger Hugo i et ellers ret så nydeligt spejl, hvilket splintres i 3 stykker. Nu må Hugoungerne så springe i aktion, og det er vel også kun rimeligt de begynder at øve sig, så de er klar til at tage over når fatter går på aftægt. Det er jo så pokkers svært at komme i mesterlære som supertroldehelt, og der er jo oftest fyldt godt op på EFG Trold og Metal linien.

Rit, Rat og Rut (hvor mon de navne er inspireret fra?) skal således gennemføre hver deres mission, for at få Hugofar hjem igen.

Crash Hugocoot

Første prøvelse går ud på at nogle egern-gangstere har gaflet en af de famøse spejlstumper, og for at få fat i den skal man dirigere sin minihelt igennem et meget Crash Bandicoot lignende scenarie. Grafikken kan ikke beskyldes for at være decideret flydende, teksturerne (altså beklædningen af objekterne) er ikke noget kunstværk. Men det virker, og det er bare ikke fair at sammenligne grafikken med det vi efterhånden er vant til fra Playstation 2 og Xbox.

Der er ikke nogle gåder som skal løses, bare nogle døre, som skal lukkes op og i. Fair nok. Det er helt klart det yngre publikum spillet henvender sig til.

Vildsvin på glatis.

I den anden del (man bestemmer selv hvilken af de tre dele man vil spille, så hvis man sidder fast behøver man altså ikke gå glip af de andre spil), skal man ræse om kap med 3 vikinger, i et vildsvinetrukket slædeløb. Dette spil er afgjort den svageste del. Grafikken er mildest talt middelmådig, og styringen redefinerer ord som “elendig” og “frustrerende”. Men måske er det bare super realistisk – hvem siger et vildsvin er nemt at styre? Den lader i hvert fald til at have sin egen vilje, og første omgang foregik for mit vedkommende i zigzag mellem banderne. Dette forhindrede mig dog ikke i at indhente hovedfeltet, og vinde løbet i de næste to runder, og således bestod jeg delspillet i første forsøg. Herefter fik jeg udleveret min spejlstump, og det kan kun siges at være rimeligt efter alle de pinsler jeg havde tålt på de tre omgange. Et 5-tal med pil nedad til vildsvineløbet.

Crash Hugocoot, nu med bævere og snebolde.

Det tredje spil er, ja du gættede det, akkurat som det første. Denne gang er det bare en Cæsar-klonet bæver, som udfylder skurkerollen. Igen går det indad i skærmen, men nu har man heldigvis en snebold-bazooka at zappe fjenderne med. Spillet er som sådan ok, men nogle gange skal man bevæge sig igennem smalle gange – og det kan kameraføringen bare slet ikke kapere. Hugobabyen må ofte løbe ud af synsfeltet, og for at føje spot til skade står der nogle gange “usynlige fjender” og lurer. Ikke noget stort problem, bare et irritationsmoment.

7 års ulykke?

For en erfaren spiller, bør det på normal sværhedsgrad ikke tage meget mere end et par timer at guide troldeungerne igennem deres baner. Herefter kommer Hugo selv på glatis i tre nye baner, og til sidst afsluttes festen med den for genren traditionelle boss runde. Godt nok finder man et rigere udvalg af baner i “store” spil som f.eks. Tomb Raider, men for et spil rettet mod et yngre publikum, som måske ikke magter at traske rundt i store komplekse miljøer, er Hugo The Evil Mirror egentlig ganske fornuftigt dimensioneret. Pressematerialet fortæller at vejledende udsalgspris er 175 kr, og det må siges at være ret beskedent for et nyt spil.

Hugo The Evil Mirror er måske ikke banebrydende, men det er hyggelig (og danskproduceret, ikke at forglemme!) underholdning som hele familien kan samles om – uden at hverken far, mor eller børn får onde drømme deraf.

Om Bo Raun Nielsen