Så kom det endelig. Vi har ventet og ventet. Vi har været tålmodige og nu er vi blevet belønnet med Final Fantasy X. Den imponerende serie af rollespil dukker nu for første gang op til Playstation 2, så alle Final Fantasy fans kan begynde at spare sammen til en Playstation 2, for Final Fantasy X er et spil man bare må eje.
Smukt og gennemført
I det medfølgende pressemateriale til Final Fantasy X står der at spillet “…flytter grænserne for kreativitet og teknologi, med et episk mesterværk til følge”. Jeg kunne stort set ikke have sagt eller skrevet det bedre selv, for Final Fantasy X er et imponerende spil på stort set alle områder, hvilket sikkert forklarer den skare af fanatiske fans serien har opbygget. At spille Final Fantasy er nemlig ikke bare underholdning, nej det er næsten en livsform… sådan er det i hvert fald for mig og sikkert også for masser af andre Final Fantasy nørder over hele verden. Så jeg har i flere år set frem til denne dag; den dag hvor Final Fantasy X kom til Danmark.
I Final Fantasy X møder vi Tidus, en berømt Blitzball spiller (Blitzball er en form for fuld kontakt vandpolo), hvis pludselige møde med en mystisk ondskab, kaldet Sin, transporterer ham i tid og sted. Han ender i Spira, en mystisk og meget anderledes verden end den Tidus selv kommer fra. Her rodes han ud i et episk eventyr for at besejre Sin sammen med en kvindelig “summoner”, ved navn Yuna, og hendes følge af vagter. Historien i spillet er som sædvanlig utrolig underholdende at følge med i og spillet byder på masser af personudvikling og en del små twists i selve plottet, der næsten flyder over med klassiske elementer af kærlighed, drama, krig, ondskab og forræderi. Dog er historien bag Final Fantasy X en smule mere ligetil og måske endda en smule mere naiv, end plottet i nogle af de tidligere Final Fantasy spil, men det gør bestemt ingenting, for Final Fantasy X har stadig et gennemarbejdet og underholdende plot.
Når først eventyret er igang vil alle Final Fantasy fans straks føle sig hjemme, for Final Fantasy X byder på stort set de samme grundelementer som de foregående spil: man udforsker de mange anderledes og spændende steder som man besøger, man snakker med hundredevis af folk, man slår monstre ihjel, samler skatte og gør langsomt sin gruppe bedre ved at bruge den optjente erfaring. Formlen er velkendt og veltestet og Final Fantasy X formår at give os det bedste rollespilsgenren har at byde på.
Verdenen, Spira, som Final Fantasy X foregår i, er en af de mest interessante verdener jeg endnu har oplevet i et konsolspil. En stor del af spillet foregår i, på eller under vandet, hvilket er meget anderledes end de foregående spil. De velgennemførte personer, hver med deres markante personlighed, den gode historie og den interessante verden er med til at give Final Fantasy X den helt rigtige stemning og gør samtidig spillet meget svært at slippe, når først man er igang.
De små og store ting
Der er efterhånden tradition for at nogle ting bliver ændret i nye Final Fantasy spil og sådan er det også i Final Fantasy X. Summonings er stadig en central del af kampene, men istedet for Guardian Forces (Final Fantasy VIII) eller Eidolons (Final Fantasy IX), så har man denne gang Aeons. De fungerer dog stort set på samme måde som summonings altid har gjort: en Aeon er et mægtigt væsen, der kan hidkaldes under en kamp. Når en Aeon hidkaldes (når nogen laver en summoning) kommer Aeonen ikke blot forbi og giver skade, som de tidligere har gjort i de andre Final Fantasy spil. Nu manifesterer de sig på slagmarken og overtager kampen mod monstrene, til enten Aeonen eller monstrene er døde. Det er måske ikke en voldsom forandring, men det er anderledes.
Af andre ting, der absolut skal nævnes, er et såkaldt “sphere grid”, som man bruger til at gøre sine personer bedre med. Under spillet tjener man point ved at besejre fjender. Disse point omsættes til et antal ryk på en plade (det såkaldte sphere grid). Pladen består af en lang række felter. Nogle felter er tomme, men omkring halvdelen giver enten din person mere liv, bedre angreb eller noget lignende. Der er også felter, der lærer din person nye færdigheder, specielle angreb og naturligvis forskellige former for magi. Det gælder så om at planlægge sin tur over dette enorme grid, så man ikke spilder for mange ryk på at hoppe rundt på tomme felter. Desuden kræves der specielle ting for at aktivere de felter, som man lander på, så man skal også sørge for at man har de rigtige genstande til at lære de ting man gerne vil have ens person til at kunne. Det er et meget interessant system og er efter min mening noget af det mest nytænkende ved udviklingen fra Final Fantasy IX til Final Fantasy X. Det giver dig nemlig bedre føling med dine personers udvikling og giver dig chancen for selv at få indflydelse på udviklingen. Hvis du ikke føler du kan magte hele spere griddet på en gang er der en begynder udgave, som man kan slå til når man starter (dog kan man ikke slå den fra igen, så man skal starte forfra hvis man vil have det hele med).
Der har altid været tradition for, at der er mange småting at lave i Final Fantasy spillene og selvom Final Fantasy X måske ikke er det spil i serien, der har mest af den slags, så er der flere småting at holde øje med og samle, efterhånden som spillet skrider frem. I Final Fantasy X kan du lede efter Blitzball spillere til dit Blitzball hold. Hver gang du møder en person, kan du checke om han eller hun har potentiale som Blitzball spiller og hvis det er tilfældet, kan du hyre vedkommende til dit hold. Du kan naturligvis deltage i turneringer med dit Blitzball hold, som Tidus forresten selv spiller med på og tjene erfaring til dine spillere så de bliver bedre. Blitzball er måske ikke det mest komplicerede spil i verden, men det er sjovt at spille og det er ganske underholdende at styre holdet og lede efter nye spillere. Det er måske ikke på højde med at samle og spille med kort, som man kunne i Final Fantasy VIII og IX, men det er i det mindste nytænkning.
Bredde i truppen
Kampe mellem monstre og din gruppe af personer afgøres ligesom i stort set alle konsolrollespil i et seperat “kampsystem”, hvor monstrene og dine personer står overfor hinanden og skiftes til at fyre angreb og magi af. Det er et simpelt system, der har være brugt længe i Final Fantasy serien og i stort set alle andre japanske rollespil til Playstation. Et af de værste problemer med dette system var, at man før i tiden var begrænset til kun at have tre (eller fire som i Final Fantasy IX) personer i kamp på en gang. De andre personer, som man havde med sig, kunne ikke deltage i kampen. Det betød, at man havde en tendens til at anvende de samme personer hele tiden.
Det har SquareSoft nu ændret, så man med et tryk på en knap under kampen kan skifte en person fra “kampgruppen” ud med en person i “reserve”. Man kan skifte lige så tosset man vil og i flere af de store kampe eller kampe mod boss monstre er det nødvendigt at skifte ud en gang imellem, da stort set alle personerne i din gruppe har specielle egenskaber, der er mere eller mindre nødvendige.
Smukt… ikke ?
Som man kunne forvente er der naturligvis sket en masse med grafikken i udviklingen fra Final Fantasy IX til Playstation One til Final Fantasy X til Playstation 2. Visuelt er Final Fantasy X helt utroligt. Mængden af farver, detaljer og liv i grafikken er intet mindre end fantastisk. 3D modellerne er smukke og livstro og bagrundene er helt uhørt detaljerede. Det sker en sjælden gang, at animationerne glipper lidt, hvilket resulterer i lidt mystiske bevægelser fra en af dine karakterer, men det er virkelig i småtingsafdelingen og det drukner i den visuelle fest, som Final Fantasy X er. Grafikken i Final Fantasy X er bestemt med til at løfte niveauet for spillet til gigantiske højder.
For første gang i et Final Fantasy spil er der i Final Fantasy X stemmeskuespil. Alle hovedpersonerne og en række af de personer du møder, har fået en stemmeskuespiller. Selvom mundanimationerne er helt hen i vejret i forhold til hvad personerne siger (sikkert fordi animationerne har været tilpasset japansk), så er talen i Final Fantasy X virkelig god. Der er masser af følelse og humor i stemmerne, der alle er yderst professionelt indtalt, og de er med til at gøre personerne mere levende og troværdige. Dertil kommer musikken. Final Fantasy spil har altid været berømte for deres imponerende musikstykker. Final Fantasy X låner med arme og ben fra andre Final Fantasy spil, så man kan ikke rigtig klage over musikken, hverken de gamle numre eller de nye der er med i spillet.
Hvem kan ? Square Kan !
Der er dog enkelte småting jeg ikke helt forstår eller bryder mig om ved Final Fantasy X. Spillet starter langsommere end nogle af de tidligere spil og det er betydeligt mere lineært. Der er også nogle irriterende puzzles hver gang man skal ind i et tempel (og det skal man desværre forholdsvis tit) for at få nye Aeons. Der er også den lidt kiksede mundanimation, der måske kan genere nogle perfektionister. Men man skal være virkelig kræsen, en brokrøv eller bare virkelig smålig, hvis man lader den slags latterlige småting irritere en (måske skal man bare være en gnaven gammel spilanmelder, der mener at en lille ubetydelig animationsfejl kan ødelægge alle 100 timers spil). Fakta er at Final Fantasy X er og bliver en imponerende perle af et spil, der endnu engang sætter nye milepæle for hvad det er muligt.
Så køb, lej, lån eller stjæl (okay, måske ikke lige stjæl) dette spil. Hvis du har en Playstation 2 må og skal du eje Final Fantasy X. Der er ingen undskyldning for ikke at eje det. Det vil gøre dit liv lysere og mere underholdende at leve og du vil med sikkerhed ikke fortryde dit køb.
Nu har jeg ævlet nok, nu vil jeg tilbage til min Playstation 2 og Final Fantasy X.
Spillet er venligst udlånt af Egmont Interactive, som distribuerer spillet Danmark. Ring 33 26 68 70 for oplysninger om nærmeste forhandler.
Loading ...
