Cel Damage

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Hvis du føler dig godt tilpas i selskab med søndag-formiddag tegnefilm, vil du måske elske Cel Damage. Der er masser af fart, fjollede karakterer, og ikke mindst motorsave og køller, som kan bankes i modstanderen uden at det på nogen måde kan opfattes som specielt voldeligt.

En anmelders drøm er...
Intet kan gøre mig i bedre humør end når jeg "opdager" et spil som gør tingene anderledes. Har et nyt gameplay. En sjov ide. Anderledes grafik. Bare et eller andet, som skiller sig ud fra mængden. Desværre består alt for mange spil efterhånden af 5% nytænkning og 95% rapseri fra andre udgivelser. Her skiller Cel Damage sig ud - desværre. Der er nemlig absolut 0% nytænkning, og 100% sammensurium fra et ton andre middelmådige spil.

Men hvad går det så ud på? Jo, du kører rundt i disse hersens legetøjs/tegneserie-agtige biler. Spillet består af tre minispil, nemlig "Capture the flag" det vil sige at man dyster om at bringe et flag ind i egen lejr inden modstanderne stjæler dem og putter dem i deres lejr... altså fuldstændig som i Smugglers Run eller Midnight Club Racing for nu blot at nævne to.

Et andet spil handler om "Smack Attack", altså at baske modstandere med absurde våben som køller, granater, boksehandsker og så videre. Spilkassen praler af 36 forskellige våben i alt, hvilket er delvist sandt. De ser forskellige ud, men efter kun to minutters spil virker det som om man har prøvet dem alle. Nogle er mere effektive end andre, og det betyder at man ofte er nødt til at køre rundt i nogen tid, mens man samler fuser efter fuser op, inden man omsider får et godt våben, så man har en chance. Twisted Metal Black er et glimrende eksempel på spil med samme egenskaber (og som i øvrigt er en hel del bedre end Cel Damage).

Sidste spilmode er traditionelt "Gate Race" hbilket er et helt almindeligt ræs, hvor man skal nå igennem et antal porte på tid (og gerne hamre lidt på modstanderne undervejs, sådan bare for sportens skyld).

Brain damage?

Grafikken i Cel Damage var umiddelbart det der slog mig som det mest positive; Vi taler 3D, men med det som i fagsproget hedder Cel-shading, hvilket giver et meget hånd-tegneserie look. Som sådan er den slags ikke noget nyt, i hvert fald ikke hvis man har været så heldig at stifte bekendtskab med det glimrende Jet Set Radio Future. Stilen passer virkeligt godt til spillets supervoldelige tegneseriefeel... men alligevel er der grus i maskinen. For eksempel kan det være svært at se detaljer dybt i billedet, hvilket kan være frustrerende især i smack attack, hvor man nogle gange farer vild og bliver væk fra modstanderne. Dette lyder måske positivt, da man så i det mindste ikke bliver smacket så længe. Men det nytter bare ikke noget, for imens man fedter fortvivlet rundt som Palle alene i verden, smacker modstanderne hinanden og tjener point i vildskab, mens man bare selv kommer længere og længere bagud.

Dertil kommer, at hvis man kører igennem for eksempel et hegn, smadres det naturligvis til pindebrænde. Efter få sekunder "svupper" et nyt hegn op ad jorden, og det er i bund og grund godt nok, for ellers ville horderne af vilde spillere hurtigt rasere banerne ned til en bunke kedelig brakmarker. Men når man i fortvivlelse drøner rundt og leder efter lidt action, og styrter af sted fordi noget bevæger sig i horisonten - blot for at opdage det var et restituerende hegn og at modstanderne for længst er over alle bjerge, ja så stiger afmagten til gigantiske højder.

Til gengæld er grafikken i det mindste flydende, og lige meget hvor mange spillere der tonser løs på én gang, glippes ikke så meget som en enkelt frame. Kameraet er til gengæld ikke specielt intelligent, og nogle gange kan modstandere så let som ingenting dukke op bagfra, uden at man opdager det inden man er hakket til neutrinoer. Man skal hele tiden dreje rundt, især i nærkamp, for at undgå bagbordsindianere med skumle hensigter. Det betyder så at fartfornemmelsen er på nulpunktet i smack attacks.

Eftersom næsten alle objekter i landskabet kan smadres, er der ikke meget at gemme sig bag. Derfor bliver taktikken (hvis man da kan tale om en sådan) i spillet lynhurtigt at fare omkring og hjerneløst smadre alt.

Filur figur
Cel Damage er selvfølgelig befolket af et galleri der er som taget ud af en middelmådig stribeproduceret tegnefilm. Der er mangadullen Violet, djævlen Sinder, Nørden Flemming og så videre. Ja, det kan vel vanskeligt blive mere stereotypt. Hver person har et gummiagtigt tegneserie køretøj såsom en bulldozer eller en luftpudebil. Køretøjerne er gummiagtige på en rimeligt kæk måde, og de opfører sig endda en lille smule forskelligt. Fingeren forsigtigt opad for det.

Selvom Cel Damage hverken kan anklages for at være underholdende eller nyskabende, så vil spillere som ikke har årelang erfaring i branchen måske kunne finde morskab i 4-player delen. Her kan smack attack, hvis man da ellers har 3 nogenlunde jævnbyrdige venner, godt finde en aftens morskab - hvis altså bemeldte personer ikke i forvejen kender det bjerg af spil som findes i forvejen i Cel Damages genre.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler hvis du ringer 45 83 55 50.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).