Grandia II

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Normalt er konsol-rollespil og PC-rollespil meget langt fra hinanden. Der er kilometer til forskel mellem spil som Baldur's Gate 2 og Final Fantasy IX. Men alligevel dukker der engang imellem konsol-rollespil op i PC-udgaver, ofte med blandet succes. Ubi Soft prøver nu at bevise at konsol-rollespil faktisk godt kan spilles på en PC. Det gør de med Grandia II, der har en fortid på Dreamcast og Playstation 2.

A long time ago in a...
For omkring 10.000 år siden (plus minus et par stykker, men hvem pokker tæller) fandt universets største slag sted. Lysets gud Granas, der underforstået er den gode af de to, besejrede mørkets gud Valmar, og huggede ham i stykker. Nu går det jo bestemt ikke stille for sig når to guder krydser klinger, og kampen efterlod da også verden fyldt med store ar, i form af dybe kløfter. Nu, som nævnt omkring ti årtusinder senere, er historien om Granas og Valmar blot et folkesagn. Eneste synlige spor af kampen er den blodrøde måne, der bærer Valmars navn, samt de store sygelige kløfter, der har delt verden op.

Det er her du, eller rettere en lettere flabet "Geohound" ved navn Ryudo, kommer ind i historien. En Geohound er en form for ussel monsterjæger og lejesoldat, så du beskæftiger dig med det du gør bedst: slår monstre ihjel for belønning eller bare fordi de laver sjove lyde når de dør. Til din hjælp har du Skye, en talende ørne-tingest, der fungerer som rådgiver og komisk sidekick. Naturligvis rodes Ryudo, sammen med en række følgesvende, som du på bedste rollespilsmanér samler op rundt omkring, meget hurtigt ud i et episk plot: mørkets gud Valmar er ved at samle kræfter til at vende tilbage, og for at stoppe ham og redde universet, skal du finde the Pieces of Valmar. Lyder det som noget du har hørt før? Ja, du har sikkert hørt det hele før, for det har været plottet i computerrollespil i mange mange år. Plottet, der bedst kan beskrives som red kvinde, find X ting, dræb ond boss/gud/dæmon, red verden, må være at finde i den store bog over rollespilsklichéer øverst på side 1.

Hvis vi ser bort fra den utroligt uinspirerende handling, så er Grandia II et utroligt almindelige konsol-rollespil, der vil virke meget velkendt på alle konsolejere, men knap så velkent for PC-ejere. Det har masser af action, personudvikling og interaktion med både mennesker og monstre (interaktion med monstre foregår primært via Ryudos sværd). At plottet er pinligt forudsigeligt, og at du har gennemskuet hvad du skal og hvordan det hele ender efter små 3 timers spil er ikke direkte et problem, men det frarøver spillet den charme en uforudsigelig historie har, en charme der for eksempel har gjort Final Fantasy spillene så populære til Playstation.

Konsolkamp

Det bedste ved Grandia II er uden sammenligning kampsystemet, der sker i realtime. Eller rettere, det fungerer ved første øjekast som systemet i Final Fantasy, hvor hver person (eller monster) er et bestemt antal sekunder om at lade op til et angreb, hvorefter du så kan vælge at angribe, bruge magi eller anvende en genstand. Den store forskel er først og fremmest, at når du har givet den person, der netop har haft initiativet en ordre, på for eksempel at angribe, går der nogle sekunder før handlingen føres ud i livet. Du kan se hvornår de forskellige angreb finder sted på en tidsbjælke nederst på skærmen.

I tiden fra et angreb er erklæret til det finder sted kan du nemlig blive udsat for et "cancel". Det fungerer grundlæggende på denne måde: du har muligheden for at angribe på 4 måder: med magi, med en speciel egenskab, med en combo eller med et critical. En combo er en slagserie, der er spillets almindelige angreb. Magi siger mere eller mindre sig selv, og der er et glimrende system for at lære og udvikle det i spillet, der fungerer ved hjælp af samme magiske æg, som du måske kender fra Grandia 1. Specielle egenskaber købes for erfaring tjent i kamp, og er blot ekstra hårde angreb. Det interessante er et critical, der i modsætning til hvad man skulle tro ikke giver megen skade, men hvis du rammer en fjende, før fjendens angreb finder sted, men efter fjenden har planlagt angrebet, så stopper du fjendens angreb. Du kan desuden bremse en fjendes initiativ med et critical angreb.

Det betyder pludselig, at der er meget mere taktik i kampene, end de skyttegravsslag, man nogen gange oplever i klassiske konsol-rollespil som Final Fantasy, hvor alle automatisk fyrer deres vildeste magi og angreb af så hurtigt så muligt. Men der er mange andre små finesser. Hvis du kan koordinere dit angreb således, at det sker samtidigt med et monsters angreb, ja så får du lov til at lave et counter strike, der er en blokade af fjendens angreb og et opfølgende modangreb fra din side af. Det kræver lidt træning og tilvænning, men når først du har lært systemet at kende, og det er faktisk meget simpelt, så vil du opleve at Grandia II har det bedste kampsystem nogensinde lavet i et konsol-rollespil. Hvad det så betyder når man kommer over på PC er måske ikke så meget, men så kan man istedet nyde, at kampsystemet har så mange facetter.

Dette skyldes ikke kun de nytænkende elementer, men også grafikken og bevægelsen under kampene. I modsætning til klassiske konsol-rollespil, bevæger personerne sig meget mere under kampene. Ikke blot hoppen frem og tilbage, som de så ofte gør i rollespil, nej, virkelige bevægelser. De løber rundt på slagmarken, og angreb kan blive betydeligt forsinket, hvis din person skal løbe langt for at ramme monstret. Og der er ikke noget med at vente på at andre har afsluttet deres angreb før næste person angriber. Angreb sker som sagt samtidigt, så du kan opleve at se alle dine 4 personer rende rundt og angribe samtidigt. Det gør kampene meget mere underholdende og realistiske at se på. Det hele holdes naturligvis i flot 3D med fantastiske magi effekter.

Simpelt, men sjovt

Grandia II er på mange områder alligevel et charmerende spil. Det har utrolig mange gode og underholdende elementer, der gør at det er meget let at holde af spillet, selvom plottet ikke er noget litterært mesterværk. Spillet er på mange måder ligesom forgængeren, hvilket vil henrykke de mange fans. Grafisk er spillet lidt specielt, da man ikke et vant til at se denne type af grafik på en PC. Spillet foregår ligesom forgængeren i et 3D miljø, hvor du ser din(e) person(er) skråt oppefra. Du kan dreje kameraet, men desværre ikke vippe det. Baggrundene er for det meste ganske nydelige, selvom de kan være lidt detaljeløse og fra tid til anden er de anvendte textures mildest talt kedelige. Grandia II brillierer ikke med det mest imponerende 3D grafik du har oplevet på din PC, men grafikken er på mystisk vis indbydende, ren og for det meste farverig. Der er noget let og tiltalende over de klare farver, som spillet anvender en del af. Grandia II har dog nogle år på bagen og det kan ses.

Du har mere eller mindre fri bevægelighed i byerne, hvor du kan bevæge dig imellem 3D husene, mens nogle grotter og andre specielle områder begrænser dit bevægelsesområde, men for det meste har du også fri 360 graders bevægelsesfrihed når du er udendørs. Der kan være lidt problemer med kameraet i grotter eller i andre indendørs områder, da vægge fra tid til anden kan komme i vejen.

Musikken i Grandia II svinger kraftigt i intensitet og i kvalitet, men den er som regel med til at give spillet en hel del stemning på de rigtige tidspunkter (på nogle tidspunkter er musikken vilde guitar-riffs, som ikke helt passer ind i fantasy omgivelserne). Det er Noriyuki Iwadare, der har stået for musikken, og han er kendt for at have lavet musik til andre store konsol-rollespil som for eksempel Grandia 1 eller Lunar-spillene. Stemmerne, der kun optræder i vigtige cut-scenes, er naturligvis på engelsk og er faktisk ganske gode og rummer en del personlighed. Eneste stemme jeg direkte ikke kunne lide var Skye, hvis voice actor lød som om han var beruset, men meget opsat på at skjule det. Grunden til at stemmerne er så godt lavet, skyldes nok det professionelle hold som Ubi Soft har stablet på benene til at indtale de originale stemmer til Dreamcast-versionen. Den fantastiske voice actor Cam Clarke ligger stemme til Ryudo (Cam Clarke lagde stemme til Leonardo i Teenage Mutant Hero Turtles filmene og har senere arbejdet med Metal Gear Solid). Et andet eksempel på de gode stemmer er Millenia, hvis stemme indtales af Jodi Benson, der er bedst kendt som stemmen bag Ariel i Disney's Den Lille Havfrue. Men mens stemmeskuespillet er godt, kan man undre sig over hvorfor der kun er så få lydeffekter i spillet. Der er stort set ingen baggrundslyde, hverken indendørs eller udendørs, så du bliver meget hurtig træt af at høre de samme støvletramp om og om igen.

Fornøjeligt

Sevom Grandia II ikke er verdens mest komplicerede rollespil er det stadig ganske underholdende. Det er et friskt og farverigt indslag, bland de mange PC-rollespil, der har fået en tendens til at være mørke og dystre. Der er omkring 30 timers spil i Grandia II, hvilket er en meget passende længde. Der er dog ingen risiko for, at Grandia II vil bane vejen for en bølge af konsol rollespil overført til PC, for selvom spillet er underholdende, så lider det under mange problemer som er typiske for konsolspil og som er svære at acceptere på PC. Desuden er kontrollen temmelig kluntet med et tastatur og en mus istedet for en controller. Disse fejl og den irriterende kontrol kan skræmme nogle spillere væk.

Men vil du have en anderledes rollespilsoplevelse, der er både frisk og morsom, så er Grandia II et glimrende bud på et par ugers underholdning. Forvent ikke den store revolution af genren med Grandia II, men forvent et spil, der har alle de klassiske rollespilsværdier.

Spillet er udlånt af Ubi Soft Danmark, der er behjælpelige med at oplyse nærmeste forhandler på telefon: 38 32 03 00.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).