Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Når gamle spilklassikere som Pacman eller Pong udgives i nye opdaterede versioner, er det som at få besøg af gamle venner man ikke har set i 20 år. De screenshots jeg på forhånd havde set fra Legend of Black Kat mindede mig i nogen grad om det hæderkronede Pirates!, et spil som sled min Commodore 64 ned til sokkeholderne engang sidst i firserne. Legend of Black Kat er mit første spil til Xbox, så jeg følte næsten (spil)historiens vingesus, da jeg puttede mit nye spil i min ligeså nye konsol, og drømte mig tilbage til dengang jeg styrede verdenshavene med kun 64 Kb RAM.


Desværre...

Forhistorien til Legend of Black Kat handler om bedrag, æresoprejsning, og. ja, hvem bekymrer sig egentlig om det, så længe der er blod på sablen og uopdagede skatte i undergrunden? Men for en god ordens skyld: Katarina, eller Kat blandt venner, er ude efter hævn af den slags der bedst opnåes med koldt stål mellem fjendens ribben. Hendes far er blevet offer for den onde sørøver Hawkes lede planer, og så går den vilde skattejagt.

Kat starter ud på en ø, ved siden af hendes fars brændende hus. En flok lettere tumpede sørøvere og (land?)krabber står og venter på at blive slagtet, og som den pligtopfyldende sofapirat jeg er, hjælper jeg Kat med at udfri dem fra denne 3D verdens lidelser. På dette tidspunkt er min skuffelse til at få øje på; det her minder ikke rigtig om den gamle Pirates! Nærmere en slags Zelda/Super Mario/Tomb Raider, i én pærevælling, med en kvindelig hovedperson, hvis mest fremtrædende egenskab er, at hun kan presses ned i en stram lille læderdragt, der tydeligvis er 4 numre for små.

Den første ø er forholdsvis hurtigt overstået, med pænt mange tutorial elementer indlagt. Sådan skal dét være. Sidst på øen ligger Kats trofaste fartøj ankret op. Nu skifter stemningen drastisk, både på skærmen og i min stue. for i rum sø minder Legend of Black Kat meget mere om den gamle Commodore 64 klassiker. Kameraet svæver elegant over skibet, og ved hjælp af det obligatoriske sæt kanoner kan nærgående skonnerter forvandles til drivtømmer på passende facon.

2 timer og en rulle Kleenex senere.

De første skibe er selvsagt ret lette at nedkæmpe, og da de er onduleret på passende vis MÅ jeg simpelthen sejle rundt på må og få i et par timer (cirka) for at genopleve svundne tiders hærgen på de syv have, dengang joysticket hed The Arcade og lagringsmediet var en skrattende båndstation.

Men så strækker nostalgien sig heller ikke længere. Vores kære Kat er (som rigtige katte) sgu' sin egen - og det er sådan set i orden.

Kat sejler altså rundt og udforsker forskellige øer. Nogle steder kan hun, ved hjælp af skibets kanoner, gå i flæsket på diverse kyst-bastioner og byer. Når disse er besejret høstes credits, som kan bruges på at opgradere skibet, eller udbygge våbenarsenalet. Her kan nævnes kanonkugler på kæder, som kan lave en herlig ravage i modstandernes sejl, eller hvad en letantændelig sprængladning, som kan loppes over i hans prægtige træskib (hehe). Land-til-vand kampene minder meget om de gamle Pirates! kampe, hvor civile byer skal beskydes samtidig med forsvars-artilleriet forsøges udmanøvreret. Det er forholdsvis let, så det er sikkert nostalgiens glæde, der gør at jeg aldrig bliver træt af det.

Ohøj, skørbug i sigte!
Vælger Kat at gå i land, skifter vi som sagt til den klassike Tomb Raider-agtige stil. Kampsystemet er ikke overvældende kompliceret, snarere tværtimod. Heldigvis kommer der, ligesom til skibet, flere våbentyper til, men egentlig avanceret kan man aldrig beskylde spillet for at blive. De fleste øer er overrendet med glubske pirater, skeletter og andet godtfolk, som alle vil forhindre Kat i at rage guld til sig. Egentlig underligt, for med alle de skattekister, der er drysset rundt omkring, burde der være mere end nok til alle. Det ville i hvert fald give spillet en original drejning hvis Kat satte sig ned med fjenderne for at aftale en overskudsdeling.

Ud over knive og sabler kan Kat også få mere ubehagelige våben op under neglene - f.eks. ildbomber og andre forbandelser. Ikke særligt realistisk, men hvad gør det når bare fjenderne ristes.

Nogle skatte er nedgravede, men heldigvis er Kat, som den ægte sørøver hun er, i stand til at lugte hvis der er guf i nærheden. Efter skat nummer 200 bliver det dog lidt irriterende med Kattens evindelige "I sense treasure nearby". Resten af dialogen er ikke meget mere original, dog gentages den heldigvis ikke så meget som førnævnte sætning.

Til tider løber hun ind i teleportaler, hvormed miljøet skifter til f.eks. en dyster kirkegård. Dette er med til at variere spillets ø-miljø en smule, hvilket i længden er tiltrængt. Der er en række forskellige øgrupper, der langsomt låses op for igennem spillet. Hver gruppe har sit eget tema, som for eksempel sne, tropestrand eller jungle. Det er dog ikke voldsomt inspirerende.

Så til søs

Legend of Black Kat er grafisk set ok. På landjorden fungerer det meste af gameplayet udemærket, men det hele er bare set så ufatteligt mange gange før, enten på samme niveau eller endda noget pænere. Til søs hjælpes det hele på vej af nogle ganske flotte vand-effekter, men noget decideret grafikorgie når vi aldrig op på. altså er det heller ikke dette spil du skal du skal hive frem når vennerne skal savle over din nye Xbox konsols grafiske formåen. Musikken er ensformig, og det bedste man kan sige om den er, at den ikke er generende dårlig.

Legend of Black Kats force ligger derimod i spillets stemning: det er forholdsvis hyggeligt, og på trods af den tid historien udspiller sig på, er hverken handling eller gameplay overdrevent blodigt. Stemningen er god, men hvis man køber denne titel for at få et blæret grafisk stød i bolledejen bliver man skuffet. Jeg erkender blankt, at jeg havde set frem til en gang seriøst grafiklir fra min første Xbox titel, og set i det lys giver Legend of Black Kat klart et kedeligt indtryk, da man for det meste sjosker rundt på kedelige øer i det uendelige.

Derfor er min anbefaling: Hvis du ønsker at sidde i ensom majestæt med aftrækkerfingeren i bund aften efter aften, så køb Halo eller vent på en af de mange andre shooterspil, som er lige på trapperne til Xbox. Legend of Black Kat har ikke et enormt højt tempo, men det kan faktisk vendes til en fordel. Dette spil er glimrende til en hyggelig spilleaften sammen med kæresten eller vennerne, hvor man skiftevis styrer Kat rundt på skærmen, skiftevis sidder i sofaen med den store popcornskål, mens man kommer med gode råd og forslag til hvilken ø, der nu skal udforskes, eller hvordan man kommer igennem den næste port. Hvis det ikke er nok, findes der en 2 player mode hvor man kan dyste på piratskib i nogle ofte ret underholdende dueller.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler hvis du ringer 45 83 55 50.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).