Genma Onimusha

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Kenka uten noka? Tag med en tur tilbage til det mytiske feudale Japan, hvor store hære bekriger hinanden, med hærførernes ret til at blive Shogun som mål. Midt i alt dette er der dæmoner, bortførte prinsesser og en sværdmester, samt muligheden for, at deltage i en nobel mission - og naturligvis lade rigtigt mange grimme væsener møde den skarpe ende af dit sværd.

Nihongo wa watshi ni muzukashii-desu

Historien i Genma Onimusha er spundet over virkelige hændelser i 1600-tallets feudale Japan, tilsat en god gang mytologi og action. Daimyoen Imgawa Yoshimoto drager i sommeren 1560 mod Kyoto (Japans daværende hovedstad), med det klare formål at gribe magten. Med sig har han en imponerende styrke på 25.000 mand. Mod ham står Oda Nobunaga med kun 3000 mand, men med den klare fordel, at fjenden ikke ved han vil angribe.

I virkelighedens verden slog Yoshimoto og hans hær lejr på Okehazama for at spise frokost, og under et pludseligt regnskyl lykkedes det Nobunaga's talmæssigt underlegne styrker, at lave et overraskelsesangreb hvorunder Yoshimoto blev dræbt og hans styrker besejret på kun 2 timer. Som en interessant historisk fodnote, kan det nævnes, at Nobunaga med sin sejr ved med til at flytte Japans magtbase, og grundlægge hvad der senere blev til Tokugawa Shogunatet (gjort berømt i 80´erne med Shogun TV-serien).

I spillet sker der dog det, at Nobunaga bliver slået ihjel af en fjendtlig bueskytte ligesom sejren er i hus. Knapt et år senere er han dog genopstået fra de døde, og rider i spidsen for en dæmonisk hær, der vil belejre Inabayama slottet. Her er arbejdere og soldater i forvejen forsvundet på mystisk vis, og da Prinsesse Yuki skriver til sværmesteren Samanosuke (din rolle i spillet) forsvinder hun også. Du påtager dig naturligvis straks opgaven at finde hende igen.

Du er ikke en jedi ... eh ... samurai endnu!!

Den årvågne læser vil sikkert allerede have bemærket, at der allerede er et spil ude med titlen Onimusha Warlords, men det var for et år siden det ramte markedet, og det endda til Playstation 2. Jeps, den er god nok, vi har at gøre med endnu en konvertering fra Playstation 2 til Xbox, men Capcom har dog lagt lidt mere arbejde i konverteringen, end de fleste andre vi har set indtil videre. Der er stillet lidt på gameplayet, tilføjet nogle nye fjender og ændret nogle ting hist og pist for at gøre spiloplevelsen endnu større på Xbox.

Dermed er der lagt op til, at der er rigtigt mange dæmoner, der skal snittes til sushi, mens du bevæger dig gennem et mytisk Japan, der naturligvis er befolket med alle de dæmoner og Ogres man jo godt ved luskede omkring i skovene dengang.

I spillet skifter du mellem at spille super-samuraien Samanosuke Akechi og hans kvindelige ninja ledsager Kaede - noget der giver spillet et lille ekstra pift. Det er dog hovedsageligt som Samanosuke, at du kommer til at svinge sværdet mod de dæmoniske og/eller udøde horder.

Ud over at kunne snitte salat hurtigere end nogen anden mand i Japan, så udstyres Samanosuke næsten med det samme med en speciel stridshandske, der sætter ham i stand til at opsuge og indsamle dæmonernes sjæle, når han har stukket sit sværd godt og grundigt igennem dem. Denne ekstra energi bruges til at udføre ekstra angreb med, genopstå fra de døde og en masser andre smarte tricks. Der ud over ligger der også et hav af magiske sten, skrifter og andre ting rundt omkring, der kan bruges til at opgradere Samanosukes sværd med. Et interessant lille adventure fif, der så afgjort kan hjælpe dig til, at besejre dine modstandere hurtigere og nemmere.

Jeg vil lige dvæle lidt ved sjæle-aspektet, for du finder hurtigt ud af, at det er TEMMELIGT vigtigt, at få suget sjæle til dig hurtigst muligt. Når du slår en dæmon ihjel, frigøres dens sjæl, der så flyder rundt som en energikugle på banen. Sjælene er af forskellige farver og gør forskellige ting (livsenergi forøges, magiske angreb forbedres, og så videre). De grønne er dog de vigtigste, da du kan blive midlertidigt usårlig efter at have absorberet fem af dem. Men! Dæmonerne kan også opsuge dem, og det ønsker du afgjort ikke sker - så bliver de nemligt både stærkere og sværere at besejre. Derfor ender du ofte i en slags tovtrækkeri om hvem, der får en grøn sjæl, og dette skal helst afgøres inden den næste dæmon angriber dig. En ganske interessant og spændende lille faktor i kampene.

Ud over nogle meget klassiske sværd-angreb, finder du også hurtigt ud af, at du skal lære at kombinere dine slag med med parader og spark og du skal mestre kunsten at træde til side - selv om fjenden er dæmon-besatte udøde, er de desværre også i stand til at parere og lave grimme angreb; så er dit angreb/forsvar unuanceret bliver du snart til en død samurai.

Har vi ikke set dette før fra Capcom??

Capcom kan ikke rigtigt slippe Resident Evil stilen, hvilket hurtigt bliver synligt i Genma Onimusha. Selv om spillet har nogle rigtigt smukke prærenderede baggrunde og nogle rigtigt gode, flotte og stemningsfulde cutscenes, så skyder Capcom sig selv (og spillet) i foden med den evindelige brug af statiske låste kameravinkler. I dette tilfælde er det VIRKELIGT irriterende, da den action, der foregår på skærmen, er alt for hurtig og heftig, til at være begrænset af kameraet. Jeg dør ustandseligt i spillet, fordi jeg ikke kan se hvad der sker på grund af kameravinklen, og du finder snart ud af du bliver nødt til at mestre Cam-Fu (kunsten at vide hvor kameraet er), hvis du skal overleve det næste møde med en flok dæmoner. Dæmonerne kommer nemlig fra alle vinkler og flere af gangen, og det sidste du har brug for, er at DU pludselig forsvinder ud af kameraet i nogle sekunder, eller at du ikke kan se hvor dæmonerne angriber fra fordi DE er udenfor kameraets synsfelt.

Det er lidt en skam, at det er sådan, for spillet er ellers rigtigt godt og spændende, og det mytiske Japan som backdrop til et spil er en effektfuld og velfungerende ide. De store dæmoner er helt suveræne, da de ud over at være tre meter høje og tre meter brede, er udklædt i de vildeste samurai-rustninger, og ligner i øvrigt noget fra et rigtigt grimt mareridt.

Et andet problem, der plager spillet, er det evindelige "konsol savegame" problem; det kan simpelthen ikke passe, at man på nuværende tidspunkt ikke kan finde ud af at lave spil, hvor man kan gemme hvornår man har lyst, og ikke absolut skal finde nogle latterlige små bedekasser, før det kan lade sig gøre? Dette er især irriterende når det betyder, at du skal igennem den samme load-procedure igen og igen og igen, hvis der lige er et sted du ikke kan komme igennem.

Råb KIAI! og hug mod højre!!!

Men selv med disse problemer, er Genma Onimusha stadigvæk et godt og spændende spil, og holder du af Resident Evil stilen, eller er du bare vild med det mytiske Japan og hele samurai-fænomenet, så vil du helt sikkert elske dette spil.

Da der er horder af dæmoniske udøde, der skal have kniven (eller sværdet i dette tilfælde), er Genma Onimusha naturligt mere action-præget end for eksempel Resident Evil serien, men spillet har også elementer af puzzle solving. Du skal blandt andet åbne forskellige kasser for at få ekstra magiske angreb eller evner, og disse vil kræve en kombination af viden og talent for at løse problemet. Da spillet ER et actionspil, vil du ikke få grå hår i hovedet, da det er vigtigere, at findele dæmoner end at løse puzzles.

En anden underholdende faktor ved spillet er de traditionelle End of Level Bosses - et område hvor Capcom altid har udmærket sig. Det er virkelig en hob suspekte dæmoner, der er ophøjet til Boss-status, og du skal have styr på dine kamp-evner for at gøre dig noget håb om at besejre dem. Men jeg sagde jo at de var suspekte, og det er de sandelig i høj grad; for eksempel er der den besatte porcelænsdukke Ayame, hvis fingre ender i en flok lange og skarpe klinger, eller hvad med en dæmonisk kæmpehveps?

Selv om baggrundene er prærenderede, så betyder det bestemt ikke, at der er skruet ned for kvaliteten når det gælder de personer, der befolker spillet. De er for det første rigtigt godt animeret, og der er ikke nogle problemer med, at de ikke kan gå helt tæt på hinanden (et ofte set problem med denne type 3D spil er, at personerne har en "luftlomme" omkring sig, så det ser ud som om personerne frastøder hinanden som to magneter, hvis de kommer for tæt på hverandre). Der ud over er samtlige modeller rigtigt godt detaljerede, og i det mytiske univers de eksisterer i, virker de meget realistiske.

Musik og lyd er også helt igennem top kvalitet - den voiceacting spillet indeholder er god, men stilles i skyggen af mængden af skrig, råb, sværd-lyde og alt det andet, der hører til i et actionspil.

Genma Onimusha er et godt og underholdende spil, men når alt kommer til alt - selv med de forbedringer Capcom har lagt ind - så er det trods alt "bare" endnu en Playstation 2 konvertering, og der er ikke noget i spillet, der gør, at det ikke lige så godt kunne være en Playstation 2 titel. Den smule 3D spillet indeholder er knap nok til at gøre Xboxen varm.

Alligevel har jeg spillet det i en hel del timer, og er vendt tilbage til det igen og igen. Nu skal jeg så også sige, at jeg elsker samuraispil og sammenblandingen med det mytiske Japan - og har du det ligesådan, så vil du ganske sikkert også falde for Genma Onimusha!

Spillet klarer sig igennem til karakteren 7/10, hvilket er ganske pænt af en et år gammel spiltitel, og vi håber at den kommende 2'er vil være en titel, der rent faktisk vil kræve, at Xboxen skal arbejde for føden.

Spillet er venligt udlånt af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler hvis du ringer 45 83 55 50.

Om Kenneth Madsen