Max Payne

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Så har Max Payne sparket fordøren op til Xboxen, og mens du knapt er kommet dig over forskrækkelsen, har Max P. allerede trukket 2 identiske Berattaer fyldt med kugler, der bærer dit navn. Nu får du også muligheden for at følge den mest hårdkogte detective siden Bogart skyde og tæve sig vej gennem New Yorks underverden - og det endda med en lækker flydende framerate.

Hårde hunde, kolde duller og den kradse lugt af krudtrøg ...

Så blev det tid for Max Payne at lande til Xbox, og af alle de spilplatforme det spil kunne konverteres til, så er vores lille sorte ven da den mest oplagte mulighed. Den har nemlig motorkræfterne til at trække hvad der vel må betegnes som G.O.D. Games flagskib.

Ved du ikke hvem Max Payne er, så har du enten været ude af kontakt med spilleverdenen siden sidst i juli sidste år - eller også beskæftiger du dig bare ikke med spil overhovedet. Vil du have den lange forklaring om hvem og hvad Max Payne er, så tag et kig på anmeldelsen til PC lige her, men ellers følger her et kort resume:

Max Payne er undercover betjent for New York Politi's narkoafdeling, og han er rigtigt rigtigt dybt inde bag den kriminelle underverdens betændte overflade. Faktisk er han så meget undercover, at den eneste, der kender hans sande identitet, er hans nærmeste chef og bedste ven.
Max er en hårdkogt strømer, der er drevet af hævn. For 3 år siden styrtede hans tilværelse i grus, da en flok narkomaner - høje på designer-drug'et Valkyr - slagtede hans familie. Efter begravelsen sagde Max farvel til sit pæne job som karriere detective hos NYPD, og meldte sig under fanerne, der hvor han ville have en chance for at finde de der stod bag Valkyr.

Hans søgen gik fremad, indtil den dag, hvor hans chef pludselig bliver skudt for øjnene af ham i et baghold. Som om dette ikke var slemt nok, sørgede de flinke bagmænd for at bilde NYPD ind, at Max er en vaskeægte cop-killer! Og som en lille ekstra bonus, blev der også lige sladret til Mafaien om hans virkelige identitet.

Heldigvis tilhører Max de hårde drenges klub, og han ved godt, at når alting går een imod og hele verden er ude på at nakke een, så er det på tiden at skrue op for technoen, putte frisk bly i sine pistoler og gøre klar til at uddele hårdhændet nul-appels refærdighed.

Man når langt med en stemme formet af 14 dages druk og en skarpladt pistol ...

Historien i Max Payne er det, der driver den action-pakkede oplevelse, som spillet er, og den dystre fortælling slippes aldrig i løbet af hele spillet - hvilket må siges at være lidt imponerende, når det gælder et actionspil. Skift mellem kapitler og lokationer bindes sammen i en tegneserie-agtig stil, der blot føjer til den gode dystre atmosfære.

Som det ofte ses med denne type action-spil på konsoller, så foregår spillet i 3. persons perspektiv, altså du ser hele tiden Max bagfra - en vinkel gjort berømt af en vis Frk. Croft. Jeg var noget spændt på, hvordan det ville være at styre Max med en controller, men jeg må indrømme, at være blevet mere end positivt overrasket. Der er simpelthen tale om en fremragende styring, der er meget intuitiv og lige til at gå til. Du styrer synsfeltet med den højre analoge stick (samme side hvor alt der har med inventory og skydning også sidder) og venstre d-pad og stick bruges til at bevæge sig med, og til at skifte våben. Det tog mig ikke ret meget længere end introen, før jeg havde fået styr på kontrollen, og derefter gik det som regel kun galt hvis jeg lige blev ivrig og trykkede på for mange knapper.

Men givet at jeg ville have forsvoret, at det kunne lade sig gøre at styre Max Payne med andet end en mus og et keyboard, er det virkeligt lykkedes at få denne meget, meget vitale del til at hænge sammen.

Nyd de lækre teksturer, mens du lægger fjender i en tidlig grav

I grafisk kvalitet og blær er Xbox-versionen stort set identisk med PC-versionen; nogle enkelte steder er der brugt teksturer af en lidt lavere kvalitet, og steder hvor man kunne gå mere rundt i PC-versionen, er der lukket af for i denne version. Jeg vil tro, at det skyldes optimering til konsollen, men jeg vil i samme åndedræt også sige, at man skal lede efter disse ting, for at lægge mærke til dem, og det er ikke noget der trækker værdi fra selve spiloplevelsen.

Du vil stadigvæk opleve rigtigt flotte og levende miljøer, med alt hvad der kan smides på af reflekterende overflader, ting der kan skydes i smadder og bliver ved med at være i stykker, skudhuller, der bliver i væggene også selvom du forlader området, og så videre. Kvaliteten og detaljegraden er høj.

Et sted er der dog noget der er glippet, for det sker ind i mellem at frameraten falder, hvilket betyder, at det hakker en lille bitte smule. Mit umiddelbare gæt er, at det falder fra de normale 60 til omkring 30-40 i sekundet. Dette hænger direkte sammen med hvor meget der sker på skærmen, og det øjeblikkelige antal af synlige fjender. Tydeligvis er der nogen der ikke har optimeret deres kode godt nok - FY! Det er dog kun meget få steder, at du bliver opmærksom på det, og er du i bullet-time, så ser du det slet ikke.

Ser du det ikke i bullet-time, er det slet ikke værd at se

Det punkt hvor Max Payne hæver sig over konkurrenterne, er ved brugen af bullet-time - sådan som vi kender det fra The Matrix (og alle film Joel Silver har produceret derefter). Mens der er action på skærmen opsamler du bullet-time energi, som du kan vælge at bruge på forskellige tidspunkter. Den resterende mængde bullet-time kan ses på et lille timeglas, der er synligt nederst på skærmen. Når du sætter bullet-time igang, går alting i slowmotion - med undtagelse af din evne til at sigte. Dette kan VIRKELIG redde dig ud af grimme situationer, hvor der er fjender til alle sider - og så ser det jo bare tærskefedt ud, at kaste sig gennem en døråbning med to Ingrams på fuld auto i bullettime! Dette virker også helt perfekt og uden problemer i denne version af spillet.

Lad gud om at sortere dem ...

I løbet af spillet får du adgang til et hav af våben - alt fra dual berettas, over desert eagles, oversavede jagtgeværer til m-16 rifler, molotov cocktails og meget mere. Max har heldigvis en rigtigt stor rygsæk med, så på intet tidspunkt bliver det nødvendigt at smide nogle våben væk, for at få plads til nye. Hvert våben har sin rolle, og det vil ikke tage dig specielt lang tid, at finde ud af, at den enkelte situation nemmere kan klares med det rigtige våben. For eksempel, vil spillet straffe dig hårdt, hvis du forsøger at nakke fjender på lang afstand med en shotgun. Det duer bare ikke. Og selv om du har mange våben, så hold øje med din ammunition! Selv om der lægger en del ekstra ammo og flyder, og du kan samle nye clips op fra de døde fjender, så løber du hurtigt tør, hvis du spiller som om du var bevæbnet med en vandslange, og fjenden er din mor's blomsterbed, der skal have en ordentlig skyller.

Dette stænk af realisme er en god lille detalje, ligesom det også er værd at lægge mærke til, at dine fjender både bliver bedre til at ramme, og de bliver også bedre bevæbnede efterhånden, som du når gennem spillet. Lækkert!

Maximum underholdning

Max Payne til Xbox er en rigtigt god konvertering af PC-versionen. Alt lige fra kontrollen, til grafik og lyd er rigtigt rigtigt godt konverteret. Lyden er i øvrigt et kapitel for sig selv, som du næsten skal have lov at opleve på egen hånd. Lad mig bare nøjes med at sige, at voice-action og lydeffekter er i top, samt at soundtracket er leveret af den helt suveræne Teque. Sådan!!!

Fjendens AI er god og agressiv, hvilket betyder, at du får modstand lige til stregen - og ganske ofte over den, hvis du ikke passer på. Den gode historie og stemning, gør også at Max Payne er en ganske god oplevelse.

Men når det er sagt, så skal det også siges at Max Payne ikke byder på noget nyt i forhold til PC-versionen. Det er nøjagtigt det samme indhold der tilbydes, og har du prøvet spillet på PC, vil denne titel næppe kunne lokke nye penge fra dig.
Det kan undre, at man ikke har valgt for eksempel at inkludere nogle af de custom levels fans verden over har skabt (der er nogle ganske gode imellem). Dette gør at Max Payne er en noget kort oplevelse, omend en god een. Der er vel 12-16 timers spil i pakken, hvilket ikke er meget, når der ikke er nogen multiplayer funktion, eller mulighed for at lave sine egne baner.

På den anden side er det 12-16 timer der bruges på at give den kriminelle underverden en solid omgang med blyrør, molotov cocktails, oversavede haglgeværer, granatkastere og meget andet godt - og har du aldrig prøvet spillet, er det bestemt anbefalelsesværdigt. Og man kunne jo også lige gemme nogle af de RIGTIGT GODE steder, og så liiiige prøve dem een gang til.

Alt i alt klarer Max Payne til Xbox sig igennem skærerne, og ender på en 8/10 karakter .

Gamesector Anbefaler

Om Kenneth Madsen