Dead or Alive 3

Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Dead or Alive 3 er landet til Xbox, hvormed vores nye sort-grønne ven har fået sit første kamp-spil. Det er med andre ord på tide, at sparke ballerne op i kraniet på nogle uheldige modstandere, og ikke nok med at det er heftigt! Det er både i 3D og forrygende farver - velkommen til Dead or Alive 3.

Wax on, Wax off

Jeg skal ærligt indrømme det - jeg æææælsker kampspil, det sidder dybt i mig fra dengang jeg i min barndom brugte utallige 2- og 5-kroner i spillehallerne (sikkert nok til udbetalingen på en porshe), men der er nu noget særligt ved kamp-spil. Det kan godt være det er lidt gammeldags og måske endda lidt kitschet, og HVOR meget kan man i grunden forny et spil, der grundlæggende set handler om at slå andre bevidstløse? Sikkert ikke specielt meget må svaret nok være, men det er der sådant set heller ikke nogen grund til - lige netop i denne spiltype savner jeg ikke den helt store fornyelse! Det er perfekt at invitere en flok venner over til, og så tilbringe en eftermiddag eller aften med at tæve hinanden virtuelt.

Heed my advice young grasshopper

Grundlæggende set er Dead or Alive 3 et såkaldt "tæve-spil", og den smule historie der er, er blot en undskyldning for at vise nogle voldsomt flotte CGI-film ved afslutningen af storymode - sådant som vi har oplevet det i for eksempel Tekken i mange år.

Essessen af spillet er, at man skal slå, sparke, blokere og combo-prygle sin modstander i støvet - udelt om denne styres af konsollen eller af een af dine kammerater. Især comboer er en vigtig ting i ethvert kampspil, og jo flere man kan bruge i kombination med hinanden, desto større chance er der for at din modstander har mere lufttid end Michael Jordan, før han mørbanket og bevidstløs lander på jorden.

Same old rules: no eyes, no groin

Det første man lægger mærke til i Dead or Alive 3 er grafikken - den er helt fantastisk smuk! Faktisk er det nok det tætteste på et foto-realistisk spil jeg nogensinde har set. Team Ninja (udviklerne) har vitterligt rejst barren for hvad der er muligt med Dead or Alive 3, og hele spillet ligner een lang version af de blære-demoer firmaer som nVidia laver for at vise hvad deres seneste monster 3D kort er i stand til - perfekt!

Har du set Dead or Alive 2 på Dreamcast, synes du sikkert det så godt ud, men det ligner grim blokgrafik fra et 80'er spil i sammenligning med Dead or Alive 3. Den mængde detaljer og det overflødighedshorn af grafiske effekter spillet byder på, fejer ALT andet af banen! Real-time lyssætning, højkvalitets bump-mapping, overlegne teksturer og partikeleffekter er bare noget af det, der bydes på - vil du gerne se hvad din Xbox kan trække uden at hakke, så er det her spillet.

Der er glimt i øjet hos personerne, deres tøj krøller på realistisk viis, deres bevægelser er perfekte - ja selv sådan en lille ting som deres hud er bumpmapped, så du kan se muskelkonturer, ar og lignende. Banerne er et helt kapitel for sig selv. Ud over alle de mange ting, der kan gå i stykker, er der detaljer, som reflektion i blanke materialer, når du for eksempel flækker en flise, så bliver den ved med at se flækket ud under hele kampen, og der er blade der flagrer rundt om personerne mens de kæmper, og så videre ad libitum.

Jeg kunne blive ved med at ævle om grafikken i Dead or Alive 3, men faktum er, at ligefra 3D miljøerne der kæmpes i, til personerne, der deltager i slagsmålet, er Dead or Alive 3 perfekt.

Man who catch fly with chopstick accomplish anything

Team Ninja kunne i grunden bare have pakket Dead or Alive 2 ind i deres nye grafikmotor, have genudgivet det og der ville stadigvæk have været masser af hype omkring det. Heldigvis nøjedes de ikke "bare" med at forbedre grafikken, men har også givet kampsystemet et løft.

I et kampspil er kampsystemet naturligvis essentielt for at få en god oplevelse, og det der forefindes i Dead or Alive 3 er nemt og intuitivt at gå til, og der går ikke mange sekunder før du er i stand til, at dele solide mængder af de mest basale kindfede ud. Når du så har fået styr på det, kan du begynde at finde ud af slagserier, comboer, counter-moves og alle de øvrige nuancer af kampstilen der forefindes.

Spillet byder på 16 forskellige personer, hvoraf mange er populære gengangere fra de tidligere Dear or Alive spil, men der er dog også blevet plads til 3 helt nye personer. Hver person har sin egen personlige stil, og selv om nogle stykker følger den samme kampstil - for eksempel ninjitsu - så er der stadigvæk stor forskel på hvad de rent faktisk kan, og hvad deres individuelle styrker og svagheder er.

Hver person har mindst 75 forskellige moves, og disse kan så varieres og kombineres i det uendelige - hvilket giver en meget dynamisk og realistisk udseende kampstil. I det hele taget er det tættere på at se en film med folk der kæmper, end det er, at deltage i et konsolspil.

Hertil kan så føjes de 14 forskellige kamplokaliteter, hvilket giver et rigt og variet miljø at tæve folk i. Dead or Alive serien har længe levet højt på at det kan lade sig gøre at "hærge" det miljø der kæmpes i; forstået sådan, at hvis der er en stor flot panorama rude i baggrunden, så kan du være bombesikker på, at det kan lade sig gøre at tæve modstanderen igennem den, så han falder 12 etager ned, knuser et neonskilt undervejs, før kampen genoptages på gaden. Dette var en helt okay effekt i Dead or Alive 2, men det er prefektioneret i Dead or Alive 3, og der går ikke længe før du begynder at planlægge, hvordan du får smækket din modstander igennem den nærmeste væg bare for at se ham falde 4 etager ned på et hårdt tag. Kanon!

Gameplay is like mushroom ..

Har du prøvet bare et par kampspil, så ved du at kontrollen kun kan laves på to måder - den rigtige og den forkerte. Team Ninja har heldigvis valgt den rigtige, hvor det er nemt at gå til, nemt at lære og hvor det bare virker. Jeg har længe sværget til den nemme 8-way (hvilket bare betyder at man kan bevæge sig i rigtig 3D, det vil sige i alle 8 geografiske retninger) stil, som Namco brugte i Soul Calibur, men jeg må nødtvunget indrømme, at Team Ninja har klaret hele kontrol/navigation til topkarakter. De fejl og irriterende ting, der var i Dead or Alive 2 er renset ud og det hele virker bare i første hug. Det nye lækre counter-move system virker også som en drøm, og gør hele kampen mere interessant, da din modstander meget nemt kommer i problemer, hvis han hører til knap-knuser typen, der bare bruger det samme move igen og igen.

I og med at Dead or Alive 3 ER et kampspil, er der ikke nødvendigvis så meget nyt i selve gameplayet, men jeg synes alligevel at kontrollen over personen, og kampsystemet er meget, meget vellykket - og når det så samtidigt ser SÅ godt ud som det gør, så er det jo en fryd at deltage i et godt virtuelt slagsmål.

På vej ud af dojoen

Dead or Alive 3 henvender sig uden tvivl til nogle bestemte grupper af spillere - nemlig de der a) elsker kampspil, b) er vild med flot grafik, eller c) en blanding af de to. Hader du bare tanken om endnu et kampspil fordi du synes det er en fortærsket genre, så gå langt uden om denne titel.

Har du derimod stadigvæk den barnlige glæde over et godt kampspil i behold, så vil Dead or Alive 3 lige være noget for dig. Modsat dens forgænger, er dette spil ikke bare en ikke-helt-så-god-Tekken hvis primære salgsargument var de kvindelige personers store fortrin. Dead or Alive 3 har rejst barren for hvordan et kampspil skal være, hvor godt det kan se ud og hvor godt og nemt det hele kan fungere. Det har brudt ud og skabt sig sin egen niche, hvor det ikke længere blot er endnu en Tekken klon. Efter min mening er dette spil det bedste af sin slags jeg har set.

Mens jeg bedømmer spillet, så skal jeg naturligvis også sige, at min klare forventning til et spil som Dead or Alive 3 er, at det er sjovt og godt at spille i multiplayer - hvem gider at spille mod konsollen, når det er så meget sjovere med en menneskelig modstander? Derfor er det naturligvis stadigvæk ok, at der er story mode, survival mode, time attack mode, sparring mode og alle de andre ting man forventer at se - man skal jo trods alt lige kunne finpudse sin kampstil lidt

Det eneste jeg savner er noget i retning af en Quest Mode (som set i Soul Calibur), hvor man under en række missioner fik mulighed for at befri nye personer, kostumer og baner. Eller at det var muligt at bruge den ellers glimrende Sparring Mode (forskellige træningsmoduler) mod en menneskelig modstander, i stedet for blot en konsolstyret version. Men for mig er det småting, og bestemt ikke noget der har afholdt mig fra at være godt underholdt i selvskab med Dead or Alive 3.

Team Ninja og deres seneste udspil ender på bedømmelsen 9/10 og et stk HOT GAME award

Gamesector Anbefaler

Om Kenneth Madsen