Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

At forestille sig et spil, der har været mere omtalt, mere ventet og mere hypet end Halo er svært (okay. bortset fra WarCraft III altså). Med tre år på bagen og talrige skuffelser og forsinkelser undervejs, er Halo nu endelig klar til at forsøde vores liv ved Xbox lanceringen. Men kan det virkelig holde alle de ting, som Bungie har lovet deres first person shooter kan?

Rumvæsner. igen igen igen

Det bliver svært, at komme uden om Halo efter lanceringen af Xbox. Det bliver med garanti det spil, som alle kommer til at snakke om. Du vil høre Halo-dit og Halo-dat fra folk i køen foran dig hos Burger King, hos din frisør, eller fra rækkerne bag dig i biografen. Du kan løbe, du kan gemme dig, men du kan med garanti ikke undslipe det kommende Halo-hype. Det er med god grund, at Halo er hypet helt op, for det er et imponerende spil. Så hvis jeg var Microsoft, ville jeg ligge på mine blødende knæ og takke Bungie Software, for en så imponerende og bred lanceringstitel.

Handlingen starter ud, som den har gjort i så mange andre spil: vi (læs: menneskeheden generelt) er atter engang kommet op og toppes med en race af rumvæsner og som sædvanligt viser det sig, at rumvæsnerne er betydeligt sejere end os små kødsække her på jorden regnede med. så endnu engang står det gamle lokum i meterhøje flammer. Rumvæsenerne, kaldet the Covenant, lokkes dog væk fra jorden i jagten på et af vores rumskibe, før de kan nå at sprænge vores planet i luften. De lokkes væk til et fjernt og ukendt solsystem af rumskibet Pillar of Autumn, der er et af de få overlevende rumskibe fra jordens flåde. Det var jo i princippet en snedig plan, hvis ikke det lige var fordi the Covenant opdager den mystisk ring-formede planet Halo i det nye solsystem. På Halo gør de pludselig en opdagelse, der vil gøre the Covenant til en endnu farligere modstander.

Som sædvanligt, når nogen i militæret bliver trængende og gør i nælderne, så er det op til dig, din lille usle fodtusse, at flygte fra Pillar of Autumn, tage ned på Halo, sparke, skyde og grille en betydelig mængde Covenant bagdel og redde verden. Men den slags er en erfaren computerspiller som dig jo vant til.

First Person SHOOTER

Halo er hårdt pumpet action i sin reneste og mest ædle form. Selvom spillet har en glimrende historie, der motiverer dig og driver dig fremad, så er spillet en first person shooter, med masser og atter masser af action. Det vælter frem med fjender af alle typer, skikkelser og størrelser og det er dit job at zappe dem alle sammen tilbage til .tilbage til der hvor rumvæsener ellers kommer hen når de er døde og har været slemme rumvæsener.

Halo er dog ikke kun et 20 timer langt voldsorgie. Det er et temmelig begavet actionspil. Det kombinerer klassiske 3D første persons elementer, med glimrende action sekvenser, hvor du kører i et militært køretøj (der er flere forskellige typer, blandt andet kampvogne og jeeps). Fjendernes AI, og dine egne våbenfællers kunstige intelligens, er helt i top og er uden sammenligning noget af det bedste set i et actionspil. Fjender formår at gøre utrolig god brug af dækning og de bevæger sig for det meste fornuftigt og taktisk mod dig. Det er dog ikke alle fjender, der opfører sig ens, da der tydeligvis er forskellige personligheder tilknyttet de forskellige typer af rumvæsener, som du skal skyde dig igennem.

Dertil kommer som sagt elementerne med køretøjer. De er virkelig veldesignede. Især jeepen er en drøm at styre og giver en glimrende variation i missionerne og sjov for alle pengene. Men der er også rig mulighed for, at hapse fjendtligt udstyr og her tænker jeg ikke kun på fjendens plasmavåben, for du kan også kapre deres fartøjer, hvoraf nogle flyver.

Nu nævnte jeg våben før. Det er rigtig, at du kan stjæle fjendens våben, men der er en smule taktik i at sammensætte de våben, som du skal slæbe på og vælge hvilke, der skal efterlades. Da du kun kan bære et par våben af gangen, er spørgsmålet hele tiden, hvilke der skal ofres og hvordan du bedst sammensætter de to våben du har, så de bedst kan supplere hinanden. Ellers byder Halo på et imponerende arsenal af klassiske våben, som for eksempel maskingeværer, pistoler og snigskyttegeværer, men der er også en række af plasma og needle våben, som rumvæsnerne anvender (og når du har vristet dem fra deres blodige og døde kløer kan du også anvende dem).

Multiplayer kaos

En af de absolut fedeste ting ved Halo er, at du kan spille det igennem med en ven i en co-operative mode, hvor i skal samarbejde om at gennemføre spillets baner. Det er virkelig underholdende og noget jeg tit har savnet i andre actionspil. Dertil kommer muligheden for, at smække 4 Xboxe sammen og lave sit eget lille lokale netværk. Over sådanne netværk kan man kun spille på designerede multiplayer maps og i specielle multiplayer modes (for eksempel deathmatch eller capture the flag). Altså ingen 4 spiller co-operative desværre. Hver Xbox kan have 4 spillere via splitscreen, så du kan pumpe multiplayer deathmatch helt op til 16 spillere på den måde, selvom det nok ikke kan anbefales, da spillets framerate er anstrengt nok som det er.

Nydeligt banedesign. men hov?

Banedesignet i Halo er fantastisk og ligesom resten af spillet imponerende visuelt. Spillet kan blære sig med flotte udendørs områder, smukke partikel-effekter, lys og skyggeeffekter, som du aldrig har set dem før og en stabil (men noget lav) framerate. Netop frameraten er det eneste visuelle problem. Det kan lede til lidt hakken her og der, hvis der er mange fjender eller køretøjer på skærmen af gangen. Karakteranimationen i Halo er endnu en af spillets helt stærke sider. Animationen og det arbejde, der er lagt i at få soldater og rumvæsner til, at se realistiske ud, er virkelig imponerende. Man glemmer hurtigt, at man sidder med et computerspil, for alle personer bevæger sig naturligt og realistisk, hvilket giver spillet et ekstra pift af klasse.

De udendørs områder er ikke voldsomt store, altså ikke som dem vi oplevede i snowboardspillet Amped, da der som regel er en eller form for naturlig grænse eller barriere, der holder dig inde på "spilområdet". Når vi nu er ved at diskutere banedesign, der for det meste er virkelig gennemført, så kan det kritiseres, at nogle af banerne genbruges en kende for tit. Uden at skulle afsløre for meget af spillets handling, kan jeg sige, at du kommer til at gennemspille flere af banerne mere end en gang, hvilket ikke er så slemt første gang det sker, men det bliver hurtigt lidt skuffende.

En stor del af Halo's historie udvikler sig under missionerne via din kontakt med forskellige personer, blandt andre soldater du møder og arbejder sammen med. Det betyder, at der er en god del tale i spillet og den er bestemt lige så gennemført som resten af spillet. Det kan blive en smule irriterende, at rumvæsenerne tilsyneladende er bedre til engelsk end de fleste danskere, men det giver en ekstra stemning, at man kan følge med i hvad fjenderne råber til hinanden. Dertil kommer et virkelig (jeg mener VIRELIG) stemningsfyldt lydspor af melodier og skumle sange. Kombiner det med skarpe og varierende lydeffekter fra våben og dine omgivelser og du har noget, der er intet mindre end et fantastisk lydspor, der bestemt er en næste generations konsol værdig.

Ren klasse eller...?

Halo oser af stil og klasse. Microsoft ved de sidder med et es på hånden i form af Halo og man får næsten fornemmelsen af, at Halo selv er klar over hvor imponerende det er. Havde det ikke været for små ubetydelige fejl og et mystisk frustrerende genbrug af enkelte baner, så havde Halo hejst sig selv helt til tops. Det ændrer dog ikke ved, at Halo er et mesterværk og et af de spil som alle fremtidige første persons actionspil til konsoller vil blive målt og vejet imod. Halo har løftet milepælene, og båret dem så langt ud i horisonten, som øjet rækker. Halo er absolut det flotteste og bedste first person shooter endnu lavet til nogen konsol. Basta!

Hvis du vil være sikret god underholdning på lanceringsdagen, i form af et spil, der formår at have en imponerende levetid både i single- og multiplayer, så er Halo helt sikkert vejen at gå. Ingen tvivl om, at Halo muligvis er den mest imponerende lanceringstitel til nogen konsol nogensinde!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).