Mega Man X6

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):

Capcom har længe haft en næsten Hollywood-agtig tradition for at finde på en god idé, og derefter masseproducere spil, der mere eller mindre lever på de første par succeser (f.eks. Street Fighter og Resident Evil-serien). Mega Man er endnu et af deres guldæg, og Mega Man X6 er den nyeste økonomiske malkeko i rækken.

Déjà Vu på middelmådigt plan
Capcom har med Mega Man X6 forsøgt at skabe en slags fortløbende legende i Mega Man-serien, da det er en direkte efterfølger af Mega man X5. Efter at X og Zero havde reddet Jorden fra total destruktion i Mega Man X5, er det nu alene op til X, om Jorden skal reddes fra de mægtige, mørke, megalomaniske og Mega Man-hadende superskurke. Ja plottet er ikke det mest fantastiske, men den slags er vi efterhånden vant til.

Tilbage til Fremtiden...

Mega Man X6 er et godt gammeldags 2D-platform spil i stil med for eksempel Mario Bros. (og de andre Mega Man-spil naturligvis). Det er meget simpelt opbygget, da du teknisk set kun kan løbe fremad på skærmen. Du vil naturligvis møde forskellige monstre på din færd, som du skal smadre med dine våben. Efter at du har kæmpet dig vej igennem banens forhindringer, vil du blive mødt af det efterhånden obligatoriske boss-monster, som du dog i Mega Man X6 med lethed kan tæve. Netop spillets sværhedsgrad udgør et af de største problemer med dette spil. Det er simpelthen for let, og enhver, der har spillet denne type spil før, vil hurtigt føle en udpræget mangel på udfordring. lidt på samme måde som man har det, når man ser Jill og Lars i fjernsynet.

Drømmer jeg eller er jeg vågen?

Capcom har i Mega Man X6 opfundet et nyt koncept: Nightmare System. Det går ud på, at spillets baner ændrer sig, alt efter hvordan du klarer dig på de øvrige baner. Det vil sige, at du efter at have gennemført en bane, kan vende tilbage til den senere, og opdage nye veje som du kan tage. Banerne vil desuden blive genereret tilfældigt, så de er forskellige hver gang du vender tilbage til dem. Dette forøger spillets holdbarhed betydeligt for den dedikerede spiller, men for os andre dødelige, er det ikke rigtigt grund nok til at vende tilbage til baner, som vi allerede har spillet igennem og som vi virkelig hadede at gennemføre allerede første gang.

Kan du høre hvad jeg ser?

Der er ikke meget at sige om grafikken og lyden i dette spil, og det er nok også godt det samme. Der er ikke meget fryd for hverken øjne eller ører. Capcom har lavet et fremtids-spil med fortids-grafik. Grafikken er farverig og skarp, men der er ikke særligt mange detaljer, og det hele minder mest af alt om noget, der er konverteret fra min gamle Amiga.

Musikken er typisk for denne type spil - hurtige og simple anime-rytmer. Jeg kunne egentligt ikke forestille mig at spille et spil som dette uden denne type musik, så i al sin enkelthed passer musikken ganske udmærket til spillet, og udgør en glimrende baggrund. Lydeffekterne er dog for simple efter min smag - der er ikke mange roser at hente her. Alt for enslydende eksplosioner, "swiish og swoosh"-lyde, og en grum mangel på dybde skæmmer spillet.

Summa Summarum

Dette spil er forældet allerede 3 år før det blev udgivet. Det er et utroligt middelmådigt spil, som ikke formår at tilføje noget som helt nyt til en genre, som allerede er blevet mere eller mindre afskrevet som forældet. Spillet er sjovt i en times tid eller to, men så falmer interessen lynhurtigt, og man vil hurtigt fortryde, at man gav fuld pris for dette spil. Måske vil dette spil appellere til den yngre del af befolkningen. På den anden side, så er det jo forbudt at plage børn.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler hvis du ringer 45 83 55 50.

Om Lasse Sloth