Hvordan beskriver man bedst et spil som Rez? Rez er et af den slags spil, som jeg virkelig hader at sidde med. Ikke fordi det er dårligt, men fordi det næsten er umuligt at forklare spiloplevelsen til en person, der ikke selv har spillet det. Rez er nemlig mere end blot et spil. Det er en oplevelse hvad gælder lyd og grafik, ja Rez er nærmest en sindstilstand.
Er det her et spil eller hva’?
Okay, kort fortalt skiller Rez sig kraftigt ud fra resten af de spil vi normalt tester. Ikke fordi det har et sindsoprivende gameplay eller plot, men fordi oplevelsen ved at spille Rez tilnærmer sig noget, der nok bedst kan beskrives som (og i mangel af et bedre ord): kunst. Rez er simpelthen en anderledes oplevelse, både hvad gælder lyd og grafik, men også hvad gælder hele fornemmelsen og følelsen man får mens man spiller. Men nok pladder, hvad går Rez egentlig ud på?
Holder vi Rez ud i strakt arm og beskriver hvad vi umiddelbart ser, lyder Rez måske en smule ensformigt og kedeligt. Der er tale om et skydespil, hvor din person flyver igennem en bane langs en fastlagt rute, imens du skal beskyde fjender rundt omkring dig med et simpelt system baseret på målsøgende missiler (og senere mere avancerede våben). Der er 4 store kapitler i spillet, der hver har ti baner og som hver afsluttes med en kamp mod et boss “monster”. Undervejs kan du samle powerups og erfaringspoint. Skyd en bestemt mængde af erfaringspoint og du tjener en ny level, en bedre person at styre og derved også bedre våben. Bliv ramt af en fjende og du falder en level, indtil du ikke har flere tilbage og derfor dør. Det lyder som noget du kunne opleve i en spillehal engang midt i 80′erne og bestemt ikke som et spil til Playstation 2.
Oplevelsen! Det handler om oplevelsen!
Det der gør Rez så specielt, er den fornemmelse eller følelse, som kombinationen af musikken, den meget specielle wire-frame grafik og ikke mindst den vibrerende controller giver dig mens du spiller. Det geniale er, at banernes musik og visuelle fremtoning er skabt af dig selv. Hver gang du sigter på et monster skyder, rammer og dræber det, kommer der ekstra beats og lyde ind over det trance-beat, der i forvejen er underlægningsmusikken til hver bane. Samtidig med dette pulserer og blinker dele af baggrundsgrafikken (der også består af en form for simple wire-frame modeller eller simple farvede polygoner), hvilket giver en mystisk, men bjergtagende, audio-visuel oplevelse, som du selv skaber, efterhånden som spillet skrider frem. Det imponerende er, at intet af dette er fastlagt, det vil sige det ikke er spillet, men dig, der får grafikken til at blinke og det er dig, der giver baggrundsbeatet liv og rytme. Det giver en trancelignende tilstand, mens man spiller og gynger med på beatet.
Så Rez handler i bund og grund ikke om at zappe fjender fra det ydre rum, men om at opleve stemningen og den imponerende audio-visuelle side, som spillet har, hvilket giver en fornemmelse eller en følelse, der er meget svær at beskrive. Umiddelbart tager det ikke lang tid at gennemføre Rez, da spillet kan gøres på en lille times tid, men genspilningsværdien er forbløffende høj, simpelthen fordi spillet handler om en oplevelse, som hver gang er anderledes, fordi dine handlinger i spillet ikke altid er 100% ens.
Sagde du wire-frame?
Ja, det gjorde jeg. Grafikken i Rez er ubeskrivelig simpel. Vi snakker første udgave af Elite til Commodore 64 simpel. Det meste af grafikken, inklusiv din egen person, fremstår som simple wire-frame modeller, mens andre elementer af grafikken har enkelte farvede flader. Hvis man ser bort fra det imponerende stykke arbejde, som det har været, at få musikken og grafikken til at gå op i en højere kunstnerisk enhed, som den gør i Rez og blot kigger på et skærmbillede eller to, kan man blive forbavset over hvor simpel grafikken egentlig er. Men for at kunne forstå og værdsætte grafikken i spillet, er man nød til, at have spillet Rez og se hvordan lyden og grafikken arbejder sammen.
Hvad angår lyden, så er den som sagt en vigtig brik i den samlede oplevelse, som Rez er. For at nyde spillet, skal du naturligvis kunne lide trance-musik.
Mystisk størrelse
Som du sikkert allerede har gennemskuet, så er Rez en mystisk størrelse og det kan diskuteres hvor meget spil, der egentlig er at finde i Rez. På den anden side, så er der en imponerende oplevelse gemt i Rez, hvis du ellers er åben overfor at opleve noget anderledes og noget nyt på din Playstation 2. Så trænger du til lidt afveksling og er du fan af trance-musik, så vil Rez muligvis være noget af det mest mystiske, men samtidig det mest bjergtagende, som du har oplevet til din Playstation 2. Hvis du derimod ved hvad du vil have og aldrig viger fra Gran Turismo 3′s side, så er sandsynligheden for at du kommer til at rynke på næse af Rez temmelig stor.
Spillet distribueres i Danmark af Egmont Interactive. Ring 33 26 68 70 for oplysninger om nærmeste forhandler.
Loading ...