Kao the Kangaroo

Score: 3
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Gameboy Advance: Hvis det er sådan at spiludviklerne hos Titus virkelig ikke kan lide os, hvorfor kommer de så ikke bare forbi redaktionen og skælder os ud, i stedet for at sende os elendige spil? Kao the Kangaroo er ikke direkte elendigt, men det er meget tæt på. Kig indenfor og find ud af hvorfor.

Efter den grove start

Okay så indledningen var lidt grov, måske lidt for grov, men den fik dig i det mindste til at kigge nærmere på anmeldelsen. Kao the Kangaroo er et glans-eksempel, på alt hvad der er galt med platformsgenren til håndholdte konsoller: nemlig at nogen af spillene komplet mangler personlighed (og dertil kommer så de tekniske problemer, der vejer tungt på Kao's skuldre).

Kort fortalt er du Kao the Kangaroo, der af ukendte årsager ender i starten af en række platformsbaner (omkring 25 ialt), kun iført et par røde boksehandsker. Der er vist en historie forud for spillet, men den er ikke lige til at gennemskue og involverer en stor jæger og et bur, så den ignorerer vi og antager i stedet, at Kao har en velovervejet grund til at være iført boksehandsker og vi leger også, at hans mission er virkelig vigtig. Kao er en meget almindelig platforms-helt. Han kan gå, hoppe, slå og svinge med halen. Der er ikke meget, der direkte indikerer, at han er en kænguru.

Men at Kao er en kedelig hovedperson, er Kao the Kangaroos mindste problem. For det første er banerne kedelige og ensformige. Det handler altid om at tøffe fra venstre mod højre, alt imens du samler bonus-dimser og dræber eller undgår fjender. Det er set meget bedre udført mange mange gange før til GameBoy Advance. Et andet og meget større problem er, at Kao har latterlig kort rækkevidde når han slår. Det ville ikke være det store problem i andre spil, men i Kao the Kangaroo er det katastrofalt, fordi spillet har intet mindre end en elendig collision detection (hvilket vil sige, at spillet er elendigt til, at opfatte hvornår Kao rammer en ting eller en ting rammer Kao). Hvis den ting er en fjende, så hænder det ofte, at fjenden rammer Kao, før Kao overhovedet er så tæt på, at han kan slå igen. Det er simpelthen hovedrystende dårligt lavet. det er prisværdigt, at Titus ansætter evnesvage cirkusaber i deres udviklingsafdelng, men behøves de absolut at få ansvar for så centrale dele i spiludviklingen som collision detection?

Nydelig grafik

Mens gameplayet i Kao the Kangaroo lider under fejl og ensformighed, så kan spillet faktisk byde på ganske flot grafik. Spillets baggrunde er meget varierede og der er en god mængde detaljer i baggrundsgrafikken, der forresten også er dejlig farverig. I det hele taget er Kao the Kangaroo et festligt og farverigt spil at se på. Kao selv er glimrende animeret, selvom han ikke har voldsomt mange forskellige animationer at prale af. Fjenderne er nogenlunde varierede og ligesom Kao ganske sjove og detaljerige at se på.

Mens grafikken i Kao the Kangaroo er værd at bemærke for sine gode kvaliteter, er lydsporet bestemt værd at rakke ned på. Musikken er skinger og enormt ensformig. Det samme er lydeffekterne, så lad være med at skrue alt for højt op for volumen på din GameBoy Advance. Det skal forresten lige bemærkes, at det ikke engang er muligt, at slå musikken i spillet fra. hurra!

Du skal virkelig elske platformspil

Bevares. Hvis ikke der havde været problemer med kollisionerne, kunne Kao the Kangaroo sikkert have været et middelmådigt platformspil. Kao selv kunne dog lige så godt have været en italiensk blikkenslager, for der er stort set intet i spillet (udover grafikken altså), der indikerer, at den lille fyr er en kænguru. Det er ikke direkte et problem, men blot et resultat af at spillet mangler personlighed. Spillet byder på en lang række baner, med hvad der må beskrives som værende klassisk platformsaction. Så hvis det er den slags, der får din klokke til at ringe, så ville du sikkert kunne lide Kao, hvis du altså kan lide frusterende tekniske problemer og en lidt for kedelig hovedperson.

Når nu vi har set titler som Rayman Advance, Wario Land 4 og Super Mario Advance til GameBoy Advance, så kan man godt undre sig over, hvad det er, der har besat Titus til at udgive Kao the Kangaroo, der helt tydeligt er flere klasser under mange af de platformspil, der allerede er på markedet til konsollen. Kom så ikke og sig, at vi ikke har advaret dig: køb kun Kao the Kangaroo hvis du virkelig ikke mener, at du kan overleve uden endnu et platformspil med en nuttet hovedperson, hvis slag har en rækkevidde på hele to pixels. Hvis du er på udkig efter et solidt og underholdende platformspil med lang levetid, så må vi desværre opfordre dig til at blive ved med at lede.

Hvis Titus ringer. så er jeg flyttet til Canada.

Gamesector Frarder

Om Maiken Schou