Hugo Frog Fighter

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Hugo er efterhånden en gammel svend, men trods alderen holder han sig godt. Over 10 år er det blevet til og et utal af Hugo-spil i alle afskygninger og på mange platforme. Sidst anmeldte vi Hugo Black Diamond Fever, som var et ok spil, der dog lignede forgængeren (Jagten På Solstenen) lidt for meget. Nu er vi så kommet til Hugo Frog Fighter og den kan man ikke ligefrem anklage for at ligne noget vi har set før... Og dog.

Der var engang.

.og for enden af den gang var der en dør. Bag ved den dør var der en snusket grillbar og nede bagerst i grillbaren (grillbarer - steder hvor 90% af verden spilanmeldere tilbragte deres ungdom -red.), stod en arcade-automat ved navn Frogger. Velkommen til start-firserne, hvor spil koster 2 kr og ingen aner hvad "3D grafik" betyder.

For dem der ikke var født dengang, eller bare ikke færdedes i snuskede grillbarer eller på støvede tivolipladser, skal jeg kort opridse Frogger-gameplayet: Man skal hjælpe et antal frøer fra bunden af skærmen og op til toppen af skærmen, hvor der er placeret et antal huler. Første forhindring er en stærkt trafikeret vej, hvor det gælder om ikke at blive knust af biler, derefter skal man hoppe på træstammer over en rivende flod. Simpelt, enkelt, og mere vanedannende end chips og cola!

Flere frøer, nu også med Hugo

Hugo Frog Fighter starter med lille intro: Hugo hænger ud med sine venner Kikuerme omkring et lejrbål. Idyllen spoleres af Don Croco's kumpaner, som ankommer for at kidnappe de lokale frøer. Som professionel actionhelt og tv-stjerne finder Hugo sig ikke i den slags, så han begiver sig ud i sumpen for at befri sine slimede venner (han skal jo være god ved frøerne, han skylder dem sådan set en tjeneste, når han nu tyvstjæler sit gameplayer fra det gamle Frogger). For Hugo Frog Fighter er en klon af de klassiske Frogger-spil. Denne gang skal du dog ikke lede en frø over en vej og en flod, men Hugo igennem en række baner, der spænder over sumpe, rummet, edderkoppespind.you name it. Konceptet er det samme: Hugo skal time sine spring fra platform til platform, så han kan komme fra den ene ende af skærmen til den anden.

Loadtiden til første bane er næsten lig nul og man kastes direkte ud i spillet. En lillebitte Hugo befinder sig i en sump, hvor et antal træstammer og åkander bevæger sig rundt i fast rutefart. Ind imellem er der nogle øer og midt på skærmen en nøgle - hvorfor man skal bruge en nøgle for at komme rundt i en sump, melder historien dog ikke noget om.

Styringen af Hugo er lidt problematisk. Man hopper som på et usynligt skakbræt, det vil sige at man ikke kan flytte Hugo 1 pixel ad gangen, fordi han skal bevæge sig et minimum af skridt, hver gang han bevæger sig. Det er i sig selv ganske praktisk, for det hjælper meget når man skal placere sig optimalt f.eks. for at foretage et svært hop. Desværre er styringen en lille smule træg og det er vanvittigt frustrerende, når der skal hoppes præcist på en forbipasserende træstamme at kontrollen er lidt sløv så Hugo hopper for sent.

Spillet understøtter ikke memory cards, så når man har gennemført en bane dukker en tastekombination op. Med denne kombination kan man hoppe ind på den næste bane. Hvis man ikke er den heldige ejer af et memory card, er det selvfølgelig en fordel. På den anden side koster memory cards jo ikke alverden i dag og i længden bliver det irriterende, at sidde og grifle krydser og boller ned på en blok mens man spiller. Desuden lever jeg, i min egenskab af professionelt rodehoved, i konstant angst for at den dyrebare seddel med koder skal blive væk eller blive anvendt til pejseoptændingsformål eller det der er værre (hvad det end måtte være). Så derfor må budskabet til udviklerne hos danske ITE være: lær at bruge memory cards fremover. tak!

Hugo versus Frogger

Hugo Frog Fighter minder utroligt meget om den genudgivelse af Frogger, der kom til Playstation tilbage i 1997. Principperne omkring platforms-genren er bibeholdt, men det hele er flyttet til et lidt mere tidssvarende 3D miljø og banerne er lige en anelse mere komplicerede end gamle 1-skærms Frogger fra 80'erne.

Jeg husker Frogger-opdateringen, som et ganske hæderligt spil, men det blik kæresten sendte mig, når jeg blev længe oppe for at se en frø hoppe rundt i en sump, fortalte mere end ord hvordan min fornøjelse ved spillet primært bundede i genkendelsens glæde og genforeningen med min gamle frø-ven fra 80'erne.

Det samme gælder Hugo Frog Fighter. Havde Hugo ikke været på omslaget, havde jeg formenligt overset spillet i den enorme strøm af Playstation 1 spil, som markedet flyder med. Men igen: genkendelsens glæde. Så er det selvfølgelig altid godt at støtte de få danske spiludviklingshuse vi har vi vores lille land.

Syrehoved Hugo

Som barn kom jeg engang til at drikke en kakaomælk, som viste sig at være 5 år gammel. Ud over et alvorligt mavekneb, resulterede den fordærvede læskedrik også i at jeg kom en tur ud i universet hvor jeg hilste på sære fantasidyr, så fantastiske plantevækster og gjorde og oplevede fantastiske ting. Betagende, uden jeg dog på nogen måde vil anbefale det. I stedet kan du købe Hugo Frog Fighter; banerne starter ganske vidst i en forholdsvis almindelig sump, men pludselig befinder Hugo sig ude i rummet, hvor han skal hoppe på asteroider, senere hænger han fast i et kæmpemæssigt edderkoppespind. På en gang underligt og uforklarligt. Dog uden at spillet nogensinde kommer ud af de klassiske Frogger-rammer. Det handler altid om at tænke lidt frem og hoppe på de rigtige tidspunkter, for at nå fra starten af banen til slutniningen.

Singleplayer - og dog

Hugo Frog Fighter er meget simpelt og når spillet ikke engang understøtter memory cards, kan det heller ikke overraske, at vi her taler et single player spil. Ingen Hugo Deathmatch i denne omgang, beklager. Men allerede efter få minutters spil måtte jeg tage det med single player op til revurdering. I modsætning til de sjove, men noget ensomme Frogger-aftener, havde kæresten denne gang valgt at blive hængende for lige at se det nyeste skud på Hugo-stammen. Selv om der kun er én Hugo at styre rundt, forhindrer det ikke resten af stuens besætning i at kommentere og ikke mindst hjælpe med at udtænke hoppe-mønstre. Da størstedelen af spillet går med at stå på en platform og tænke over hvordan man kommer videre, er det faktisk meget sjovt i fællesskab, at planlægge hvad næste træk skal være. Set i dét lys er Hugo klart sjovest som socialt spil og med dets ikke-voldelige natur kan alle aldre give sit besyv med.

Desværre kommer de yngste nok hurtigt til kort, for Hugo Frog Fighter bliver ret hurtigt hulens svært. Heldigvis starter antallet af liv forfra ved hver bane, men nogle af banerne er bare så pokkers frustrerende vanskelige (ikke mindst når man tager den lidt kluntede styring taget i betragtning), at de kære små nok desværre hurtigt sorteres fra, selvom spillet er på dansk.

På trods af de nærmest fraværende spilmuligheder (ingen multiplayer) og det fantastisk simple gameplay, er Hugo Frog Fighter egentlig et okay underholdende spil. Men da det udskiller sig kraftigt fra mere mainstream-platformsspil (så som Spyro, Ape Escape, Crash Bandicoot og alle de andre klassikere), er det nok en god ide lige at prøve spillet før du køber. Spillet er oplagt som leje-nede-på-tanken underholdning, hvis familien skal have en hyggeaften med noget ikke-voldeligt puzzle-underholdning. Men endnu engang må vi konstatere at selvom danske ITE har succes med deres Hugo spil, så er nytænkning ikke noget de stræber efter.

Spillet distribueres i Danmark af Electronic Arts, som gerne vil hjælpe dig med at finde den nærmeste forhandler hvis du ringer 45 83 55 50.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).