Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
[Gallery not found]

Gameboy Color: Tegneseriefigurerne har også været børn engang, og deres unge eventyr udforskes i serien Tiny Toons. Der er kommet en række børnevenlige spiltitler, som bygger på disse kære væsener. Det er Nintendo, der har givet licens til Virgin og Swing så de har haft mulighed for at udvikle denne titel til Nintendos gamle Håndholdte.

Helt rundt på gulvet

Tiny Toons-universet er befolket af de kendte og elskede tegnefilmsfigurer fra Warner Bros. og selveste Steven Spielberg var med i skabelsen af disse unge tegneserie figurer, som er tæt forbundet med (men ikke tidlige udgaver af) Looney Tunes. Det er efterhånden en 10 år gammel serie, men de mange afsnit kører stadig på forskellige tv-kanaler og genudsendes i et jævnt tempo, så den nyeste generation kan glæde sig (og på den måde blive gode kunder senere).

Nintendo har en finger på pulsen af tegnefilmsserien og udgiver spiltitler, som bygger på de mest kendte af de små fjollede figurer. Senest er det blevet til et puzzle-spil med Dizzy som hovedperson, hvor denne lille blå hvirvelvind skal fare rundt på firkant-opbyggede baner og samle slik. De to møgunger Elmyra og Max har nemlig udtænkt et snedigt plot for at skaffe sig et uendeligt lager af slik, og til dette formål har de bygget en kæmperobot, som efter planen skulle rejse rundt i hele verden og samle alt slik ind til børnene. Nu har skurke-planer altid haft en tendens til at indeholde indtil flere fejl, og den største af dem er, at robotten er programmeret til at være helt ekstremt doven, så den gider ikke rende rundt, med mindre den bliver fodret med noget af den slik, den selv skal indsamle. Dizzy møder robotten, og deres fælles trang til søde sager gør dem bedste venner, da Dizzy lover at hjælpe robotten med at indsamle slik, uvidende om, at han faktisk hjælper de to skurke-børn. Det er da en historie, der er til at overskue.

Dizzy har en bizar vane med at gå samtidig med at han drejer rundt om sig selv, da det er sådan en dejlig fornemmelse at være rundtosset, og denne sære form for tidsfordriv viser sig snart at komme Dizzy til god hjælp på banerne.

Slik alle vegne

I alt skal Dizzy guides gennem 5 verdener fyldt med slik. Hver verden indeholder 5 baner, og den skarpe matematiker kan således hurtigt konkludere at spillet har 18... nej vent... 25 baner. I klassisk stil afsluttes hver verden med en boss-fight. Robotten Stubby står et sted på den blok-opbyggede bane og venter på at Dizzy finder et stykke slik, som skal bringes tilbage til robotten. Stubby peger pænt Dizzy i retningen af det næste stykke slik, hver gang han har samlet et op, hvilket resulterer i, at Dizzy skal løbe mange små ærinder for den dovne robot, før banen er klaret. Dizzy har det dog ikke helt let, for Elmyra og Max har klonet en række af de andre Tiny Toons-folk og sendt dem ud for at bringe Stubby tilbage til omprogrammering, så dem må Dizzy undgå på sin færd. Hans spin-angreb kan dog lamme fjender i korte øjeblikke, så han kan slippe forbi, men det er hårdt at holde balancen, hvis man hele tiden drejer rundt, så hvis spin-o-meteret er opbrugt, kan Dizzy ikke klare mere drejeri, før han lige har sundet sig lidt.

Udover at Dizzy må bekæmpe eller undgå klon-fjenderne er slikstykkerne altid placeret på de mest ufremkommelige steder på banen, og han skal anvende airconditionanlæg (som arkitekten har placeret i gulvet!) til at blive blæst op over høje forhindringer, trykke på døråbningsknapper, som nogle gange har en indbygget tidsfaktor, før de lukker igen og undgå de mange fælder, som pryder omgivelserne. Nogle gange kan Dizzy få hjælp af sin lille ven bogormen, til at trykke knapper ned, men hvis der er slemme kloner tæt på, tør ormen ikke hjælpe, og så må man uskadeliggøre klonerne, før knappen kan aktiveres. Sådan spiller man Dizzy fra ende til anden, med nogle ganske få variationer hen ad vejen.

Simple udfordringer

Grafisk og lydmæssigt ligger Dizzy-spillet sig pænt i midten af skalaen. Figurerne er små, men alligevel ikke udetaljerede. De er sikkert holdt i det lille format, for at man kan se mest muligt af den omliggende bane (og spillet hedder jo også "Tiny Toons"). Der er ikke den helt store variation i de 5 verdeners grafik; der er mest tale om at bruge en ny del af farvepaletten, og det kvalificerer ikke helt som "nyt banedesign". Lyden er ganske tilforladelig, med de allestedsnærværende lydeffekter, som akkompagnerer Dizzy hele vejen gennem spillet. Derudover er baggrundslyden fyldt op af Looney Tunes-melodier, som sætter en god stemning for det tegnefilmsagtige spil. Hvis man er helt vildt med sangene, kan man lede efter den skjulte bonus jukeboxen, som gør at man kan høre musikken uden for spillet.

Dizzy henvender sig mest til den mellem-unge aldersgruppe (8-12 år), da de forskellige puzzle-opbygninger er ret nemme at regne ud og forcere. Spillere, som bruger meget tid med deres Gameboy, og som er vant til at løse simple knap-gåder, vil ikke have nogen problemer med at løse Dizzy. Da kontrollen også er ganske let, bliver spillet kedeligt, hvis man er alt for garvet. Til dem, som ikke er totalt opslugt af samtlige Gameboy-spil, er der nogle dages underholdning i vente, men 25 baner er nu ikke så meget, taget i betragtning, at det nok ikke fylder alverden på cartridget at designe flere af slagsen. Når først man er kommet igennem en gang, er det tvivlsomt, om man har bibeholdt nok spillelyst til at gå tilbage og genspille banerne, for "man har jo prøvet det hele". Den eneste formildende omstændighed er, hvis man har overset nogle skjulte bonusser og ønsker sig fuld valuta for pengene. Så kan man spille banerne igennem igen og lede mere intensivt efter secrets.

Hvis du lige står og mangler en præ-julegave til den yngste eller mellemste i familien, er Dizzy en udmærket opmærksomheds-afleder. Ellers er det nok bedst at prøve spillet inden et eventuelt køb.

Spillet distribueres af de flinke mennesker hos Nintendo - Electronic Fun, der med glæde viser vej til nærmeste forhandler, hvis du ringer 89 44 22 35.

Om Johan Tandrup Kensler