LEGO Bionicle

Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):

Gameboy Advance: Mens Lego Øen 2 til Nintendos imponerende lille håndholdte vidunder GameBoy Advance, var glimrende og solid underholdning, kører LEGO´s næste udspil til konsollen, kaldet LEGO Bionicle, helt af sporet. Det kan godt være, at det bare er fordi jeg ikke har fulgt med i hvad der sker på hylderne i legetøjsbutikkerne, men som jeg ser det, har Bionicle skudt ved siden af målet.

Hallo LEGO er i vågne ?

Okay - jeg er ikke lige helt klar over, hvad LEGO Bionicle præcis går ud på, men det er temmelig langt fra dengang, hvor det mest komplicerede LEGO legetøj, var den politistation, som jeg fik i julegave da jeg var 12. Jeg er dog klar over at LEGO formåede at klokke godt og grundigt i det, samtidig med at de tog sig en svingom i spinaten, da de besluttede sig for at stjæle (eller rettere: låne uden at spørge om lov først) det New Zealandske urfolks, Maoriernes, kultur og sprog, som man så anvendte til Bionicle legetøjet.

I spillet er du en ung heroisk Tohunga robot, der bor på øen Mata Nui, hvorfra du en dag beslutter dig for, at tage ud på et eventyr, for at finde de seks legendariske Toa sten (man forstår måske godt, hvorfor Maorierne blev en kende misfornøjet over LEGO´s brug af deres kultur). Disse sten skal bruges til at befri landet fra mørke kræfter, hvilket jo må siges at lyde som noget yderst positivt. Dit eventyr bringer dig igennem 20 baner, spredt ud over 6 forskellige verdener, der hver indeholder et skjult minispil, som du kan spille i multiplayer via et link kabel, når først du har befriet det. Sammenlagt er der til omkring 6 - 7 timer spil i den centrale del af spillet.

Stort set lige fra starten af, er der ting der er mystiske eller underlige i LEGO Bionicle. Du kan "lave" din egen karakter, men "at lave" betyder åbenbart ifølge LEGO´s ordbog, at du kan vælge hvilken farve dit hovede, arme og ben skal have, hvilket er hovedrystende ligegyldigt, da det har mindre end intet at sige i spillets historie og gameplay. Spillet er et action adventure, set i et såkaldt top-down perspektiv, hvor du styrer din LEGO robot igennem spillets 20 baner, mens du leder efter power-ups og de 6 Toa sten. Der er masser af andre robotter at snakke med, men det de har at sige er for det meste pløk ligegyldigt eller helt malplaceret og ude af kontekst. Heldigvis er teksten på dansk, så alle kan følge med, men lidt bedre dialog ville ikke have skadet nogen.

Du kan hoppe, kaste med frugt, slæbe sten eller kaste med objekter i spillet. Generelt er spektret af ting, som din robot kan overkomme i spillet ikke synderlig revolutionerende og de ting du kan gøre, er primært centreret omkring de enkelte puzzles, som du skal løse på nogle af banerne. Frugt og sten anvendes til at kaste efter de mange monstre, der somregel er at finde i hobetal på banerne. Systemet er simpelt, let at lære og temmelig ensformig. På sigt mister det sin underholdningsværdi, da der ikke er nogen udfordring og kontrollen er besværlig.

Klodser.hvor ?

Nu kan det godt være det bare er mig, men sidst jeg checkede i Toys´r´Us, så var LEGO legetøj baseret på en masse plastic klodser, som man skulle sætte sammen. Der er ikke skyggen af LEGO klodser i spillet. Baggrundene er da meget nydelige og varieret i de 6 forskellige miljøer og der er masser af farver at se på, men hvor er LEGO legetøjet blevet af ?. Det mest specielle ved LEGO Bionicle, er de animerede robotter, som den man selv styrer og som dem man møder. Desværre er alle robotterne ens (pånær forskellige farver til ansigt, krop og ben). Monstrene er simple insekter og lignende, der ikke er voldsomt interessante. Af en ukendt årsag bliver monstre, som du har dræbt med frugt- eller stenkast, ved med at ligge på skærmen og vride sig i dødskramper. Genialt i et børnespil.

Lyden i spillet er begrænset til at være primært intetsigende baggrundsmusik krydret her og der med enkelte lydeffekter. Ikke noget der får en gnaven gammel anmelder, som undertegnede desværre må indrømme han er, til at rende ud på altanen og råbe et højt hurrah for LEGO Media.

Hvor er udfordringen?

Største problem med LEGO Bionicle er uden sammenligning, at spillet mangler udfordring og noget der kan få spilleren til at vende tilbage til det. Det er alt for simpelt, selv for et spil til børn. Spillets historie er banal, banerne er uinspirerende og alt for lineære. Der er langt fra LEGO nok i selve spillet, til at man i det mindste kan more sig med at bruge sin kreativitet. Netop det kreative ved at lege med LEGO er legetøjets styrke, men det lader til at være gået tabt på spiludviklerne hos LEGO Media.

Der er dog lys for enden af den tunnel, der hedder LEGO Bionicle. Spillet kan bruges sammen med Bionicle legetøj, der giver spilleren koder, som kan låse op for nye ting i spillet (jeg må indrømme, at jeg ikke har slæbt kilovis af LEGO Bionicle legetøj hjem for at afprøve denne funktion, så jeg tager LEGO´s ord for at det er smart og interessant). Jeg formoder at man med koder fra legetøjet, kan "befri" nye kropsdele til sin robot, men jeg aner det faktisk ikke. De fleste af de 6 minispil, der kan spilles i multiplayer, er ganske interessante og bestemt mere underholdende, end selve eventyrdelen af LEGO Bionicle i det lange løb, men det er ikke helt argument nok til at investere i spillet.

Mens Lego Øen 2, efter min fattige mening, var et absolut lyspunkt til GameBoy Advance, syntes jeg ikke rigtig om LEGO Bionicle. Der mangler indhold og levetid i spillet, så hvis du endelig skal lege med LEGO på det lille håndholdte vidunder, så køb LEGO Øen 2 og lad LEGO Bionicle stå på hylden. Så gør du dig selv en tjeneste.

Spillet er venligst udlånt af de flinke mennesker hos Nintendo - Electronic Fun, der med glæde viser vej til nærmeste forhandler, hvis du ringer 89 44 22 35.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).